Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goethe, Johann Wolfgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
von Barnhelm«. Han lærte ogsaa Shakespeare
at kende gennem Oversættelser. Den ved
Syvaarskrigen fremkaldte tyske Poesi, som Gleim’s
»Grenadierlieder«, Ramler’s Skrifter, men især
Lessing’s »Laokoon«, havde en betydelig
Indflydelse paa hans Udvikling. Kunststudierne
laa heller ikke brak; G. tog Undervisning i
Tegning hos Oeser, Direktør for
Tegneakademiet, til hvis Datter Friederike han kom til at
staa i et meget venskabeligt, næsten
kammeratligt Forhold, og sammen med en Ven gjorde
han en Rejse til Dresden for at se Galleriet
(1767). Den vigtigste indre Oplevelse i Leipzig
var dog hans Forelskelse i hans Spiseværts
Datter Anna Katharina (Kätchen, Ännchen,
Annette) Schönkopf, som gengældte hans
Følelser; men han fremkaldte selv et Brud ved
sin Skinsyge og Urimelighed, og han maatte
»digte det af sig« — et Udtryk, han selv
jævnlig bruger —, for ikke at blive for stærkt aandelig
nedbrudt. Saaledes opstod hans Hyrdespil »Die
Laune des Verliebten« (1768). Hans Digte til
Annette forelaa kun i et af hans Ven og Mentor
Behrisch kaligraferet Eksemplar, der 1894 biev
genfundet i Frk. v. Göchhausen’s
Efterladenskaber og udgivet første Gang 1896. — G. var
blevet stærkt oprevet ved Bruddet med Kätchen
Schönkopf, og han fik til Dels ogsaa p. Gr. a.
anden Overanstrengelse i Forsommeren 1768 en
stærk Blodstyrtning, som nær havde kostet ham
Livet, og efter en langvarig Rekonvalescens
rejste han, skønt kun halvt helbredet, hjem til
sin Fødeby.
Rig paa Erfaringer, Kundskaber og Ideer,
men sjælelig og legemlig svag kom G. hjem.
Forholdene i Hjemmet var ikke opmuntrende,
og han kom sig kun langsomt. I Decbr blev han
igen alvorlig syg og var atter Døden nær, men
blev frelst af en pietistisk Læge ved en
»Vidunderkur«. I Jan. 1769 fik han et Tilbagefald,
og først hen i Foraaret indtraadte en virkelig
Bedring. I denne lange Sygdomstid blev hans
Sind fuldstændig omstemt, til Dels ved Moderens
Indflydelse, der under Paavirkning af en
Veninde, Susanne Catharina v. Klettenberg, var
stærkt hengiven til Pietisme og Mysticisme. Det
er samme Frk. v. Klettenberg, hvis Samtaler
og Breve G. senere udnyttede til »Bekenntnisse
einer schönen Seele« i »Wilhelm Meister«. H.
hengav sig nu foruden til Studiet af
mystiskreligiøse Skrifter ogsaa til Alkymien, hvilket
har sat sig dybe Spor i hans »Faust«. Selv
producerede han ikke noget i denne
Svaghedsperiode, men korresponderede ivrigt med
Friederike Oeser og dadlede skarpt den
opdukkende Bardepoesi med dens Skjoldbulder og
Haraab. Da han blev rask nok til at genoptage
sine Studier, begav han sig til Univ. i
Strassburg.
Her sluttede han sig især til Aktuar Salzmann,
som opmuntrede og vejledte ham til det
juridiske Studium: desuden til Medicineren Franz
Lerse, hvis Navn han har foreviget i »Götz
von Berlichingen«, og den bekendte Mystiker
og Sværmer Jung-Stilling, af hvem han modtog
ny religiøse Impulser. Ogsaa i kunstnerisk
Henseende var Opholdet i Strassburg vækkende for
G.; dels saa han her Gobelinsefterligninger af
Rafael’s Kartoner, dels følte han sig mægtig
greben af den skønne Domkirke, hvis Beskuelse
fremkaldte Afh. »Von Deutscher Baukunst«
(1772). Bl. G.’s ny Venner i Strassburg maa
ogsaa nævnes Juristen Weyland, med hvem han
gjorde mange Udflugter i Omegnen, bl. a. i
Oktbr 1770 til Præstegaarden i Sessenheim (G.
selv skriver altid Sesenheim), som indledte det
bekendte Forhold til Friederike Brion (s. d.).
Hvad der imidlertid har størst Bet. for G.’s
Udvikling som Digter, er hans Bekendtskab med
den 5 Aar ældre Herder. Denne var kommet til
Strassburg for at gennemgaa en Øjenkur, og
G. besøgte ham hver Dag, og gennem Herder
aabenbarede Sturm- und Drangperiodens
Genidyrkelse og navnlig Folkepoesiens Herlighed
og Oprindelighed sig for ham. I
Strassburg-Tiden skrev G. ogsaa nogle af sine skønneste
lyriske Smaadigte, de fleste uden Tvivl
inspirerede af Kærlighedsforholdet til Friederike.
Til Trods for at G. i Strassburg ogsaa drev
medicinske Studier, glemte han ikke Juraen
helt, men indleverede 1771 en
kirkehistoriskstatsretlig Afh. for Doktorgraden, som
Fakultetet vel anerkendte med megen Ros, men dog
ikke ansaa for værdig til at trykkes, medens
det tillod ham at disputere offentlig for
Licentiatgraden for 56 af ham selv og hans
Manuduktør i Forening opstillede statsretlige
»Positiones«. Disputatsen fandt Sted 6. Aug., og G.
kunde nu, som Skik var baade bl. Licentiater
og Magistre, kalde sig for Doktor. Sidst i Aug.
rejste G. tilbage til Frankfurt.
Hans Fader var glad over det opnaaede
Resultat og satte straks alle Hjul i Bevægelse for
at faa Sønnen edfæstet som Advokat. Arbejderne
ved Retten var vel ikke synderlig efter H.’s
Smag, men de var ikke særlig byrdefulde, da
Faderen tog virksom Del i dem og desuden
holdt en Skriver til det rent praktiske. Derimod
blev G. straks stærkt optagen af en ny litterær
Vennekreds, hvoriblandt maa nævnes Brødrene
Schlosser, af hvilke den ene senere blev gift
med hans Søster Cornelia; desuden Intendant
Merck i det nærliggende Darmstadt og fl.
selvstændige og dannede Mænd, i hvis Selskab han
modnedes betydeligt. Den sygelig-pietistiske
Stemning fra den store Sygdom og
Klettenberg-Perioden var helt bortblæst; han var ved
Herder’s Indflydelse blevet ledet til en friere
fornuftmæssig Forskning; han studerede vel endnu
stsdig Bibelen og forfattede to anonyme eller
snarere pseudonyme Smaaskrifter om bibelske
Spørgsmaal (udg. 1773), men hans Tanker rar
i en væsentlig Grad optagne af andre Emner.
Allerede i Strassburg var hans Opmærksomhed
blevet henledt paa germansk
Nationalejendommelighed i Modsætning til romansk, især fransk,
baade i Bygningsstil og i dram. Udvikling; paa
Hjemrejsen havde han i Mannheim for første
Gang set en større Samling Afstøbninger efter
antik Billedkunst; han havde i nogen Tid
beskæftiget sig med i Tanken at udkonstruere
Cæsar’s Billede dram.; han var under sine
hist.-jur. Studier stødt paa den gl. Ridder Götz von
Berlichingen’s Selvbiografi (1480—1562; udg.
1731; ny Udg. 1886), som levende fængslede hans
unge Retsbevidsthed; han havde studeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
