Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goetz, Theodor von - Goetze, Heinrich - Gøye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigene 1866 og 1870—71. Efter at han 1872 som
Oberstløjtnant havde taget sin Afsked, kunde
han ganske hellige sig Malerkunsten, som han
i sin Tid havde studeret i Dresden under
Hantsch. Hans Krigsoplevelser blev
Hovedemnerne for hans Pensel; som Slagmaler hører
han nærmest til den Vernet’ske Retning:
bekendte Arbejder: »Stormen paa Dybbøl Skanse«
(udstillet 1851), fra en noget senere Tid »2.
Jægerbataillon ved Stormen paa Dybbøl Skanse«,
»Episode fra Slaget ved Königgrätz«, »Fra
Sedan-Slaget« (1875), »Kronprins Albert af
Sachsen ønskes til Lykke af Prins Georg efter Slaget
ved Beaumont« (1887, Dresdens Galeri) etc.,
etc.; han optraadte desuden som Jagtmaler.
A. Hk.
Goetze [’götsə], Heinrich, tysk Musiker
(1836—1906), blev i en noget ældre Alder Elev
af Musikkonservatoriet i Leipzig og lagde sig
der navnlig efter Sang; men da han mistede
sin Stemme, kastede han sig dels over
Komposition, dels over Lærervirksomheden.
Navnlig paa det sidste Felt skaffede han sig et anset
Navn og har udg.: »Populäre Abhandlungen
über Klavierspiel« og navnlig »Musikalische
Schreibübungen« (1882), det første tyske Skrift,
der tager Ordet for denne Art
Musikundervisning (Musikdiktat), der senere har vundet
Indgang baade i Tyskland og Frankrig.
W. B.
Gøye [’gåjə], ældgammel dansk Adelsslægt,
der førte tre skraabjælkevis stillede Sølv
Ibskaller i blaat Felt, paa Hjelmen to udadhældende,
opadvendte Sølv Ibskaller, hver besat med 6
Paafuglefjer, stundom dog kun Fjerene ell. to
Vesselhorn. Drosten Matheus de
Floratorp (Flaarup) førte alt det nævnte
Skjoldmærke 1264. I 14. og 15. Aarh. kaldte Linier
sig Krag og Staverskov; opr. hørte Slægten
hjemme paa Lolland. Navnet er bl. a. ogsaa
skrevet Giøe. — Den nyere Slægts lidet talrige
ældre Linie nedstammede fra Landsdommer
paa Lolland Knud G. til Kjelstrup, Kjerstrup
og Galmindrup, hvis Søn, Anders G. til
samme Gaarde (d. 1559), var Fader til
Lensmand paa Nykjøbing, senere paa Højstrup
Henning G. til Kjelstrup og Kjerstrup
(1538—1617), der en Tid var Hofmarskalk, og som
1599 fulgte Christian IV paa Rejsen til
Nordkap, til Rigsraaden Absalon G. til Kjelstrup
(1539—1602), der 1594 var midlertidigt Medlem
af Regeringen, og til Mogens G. (1547 til c.
1608), der opførte Bremersvold i St. f.
Galmindrup. — Hr. Axel Mogensen G. til
Krenkerup, endnu omtalt 1401, var Fader til Hr.
Mogens Axelsen G. til Krenkerup, der
1437 var Høvedsmand paa Kbhvn’s Slot og
Kongens Kammermester. Den nyere Slægts yngre
Linie stammede fra sidstnævnte Søn, den rige
og driftige Godssamler Hr. Eskil G. til
Krenkerup og Gisselfeld (d. 1506), der 1486 blev
Rigsmarsk, i hvilken Egenskab han 1497
anførte den danske Hær i Sverige. Han blev
Fader til Rigshofmesteren Hr. Mogens G.
(s. d.) og til Rigsraaden Hr. Henrik G. (s. d.).
Bl. Hr. Mogens’ talrige Børn skal nævnes Axel
G. til Clausholm (d. 1537), Tilhænger af Grev
Christoffer, som gjorde ham til sin Raad,
Eskild G. til Gunderslevholm og Margaard
(d. 1560), Albrecht G. til Krenkerup og
Torbenfeld (d. 1558), der var Fodermarsk og
Indehaver af betydelige Forleninger, bl. a.
Dragsholm og Skanderborg, den fromme Fru
Eline G. (d. 1563), kendt for den store
Jordebog, som hun lod forfatte efter sin første Mand
Hr. Mourids Olufsen Krognos’ Død, Fru
Birgitte G. (s. d.), Christoffer G. til
Avnsbjerg, Orebygaard og Gunderslevholm (d. 1584)
og Falk G. til Skjersø (d. 1554), begge
Deltagere i Prinsesse Annas store Brudetog til
Sachsen 1548. Sidstnævnte var Fader til »den
lystige« Mogens G. til Gunderslevholm (d.
1615), der beklædte Stillingerne som Kongens
Jægermester og Forstander for Herlufsholm, og
til Lensmand paa Bornholm Falk G. til
Skjersø og Starupgaard (1555—94), omtalt som
en lærd Mand, der bl. a. stod paa en fortrolig
Fod med Tyge Brahe. Jægermesterens ældste
Søn, Christoffer G. til Gunderslevholm og
Assendrup (1584—1652), byggede fl. Gange
Orlogsskibe for Kongen, ligesom han gav sig af
med Bjergværksdrift; paa sit Jernværk Barbo
ved Arendal fandt han saaledes Gulderts.
Sidstnævnte Falk G. var Fader til Falk G. til
Skjersø (d. 1643), en kort Tid Ejer af
Bregentved. Ovenn. Hr. Henrik G.’s Søn Eskild G.
til Skjørringe (d. 1573), opvartede den fangne
Kristiern II paa Kalundborg, var senere
Lensmand bl. a. paa Odensegaard og Nyborg Slot
og Proviantmester i Fyn under Syvaarskrigen.
Hans Søn, Henrik G. til Skjørringe
(1562—1611), var Fader til den litterært interesserede
Jomfru Mette G. (1599—1664), der udgav
første Part af Vedels Folkevisesamling, til
Hofmester paa Sorø Hr. Falk G. til Hvidkilde
(1602—53), der var med ved Lutter am
Barenberg, til Otte G. til Thurebygaard (1604—42),
gift med den lærde Birgitte Thott, og endelig
til Jomfru Anne G. (1609—81), der samlede et
betydeligt Bibliotek, som hun testamenterede til
Karen Brahe (s. d.). Af disse Søskende blev Hr.
Falk Fader til Susanne G. (1634—83), hvis
boglige Interesser gik i Arv til Datteren Karen
Brahe, til Geheimeraad og Hvid Ridder
Marcus G. til Hvidkilde og Brahesborg (1635—98)
og til den ugifte Hofmester paa Sorø, Etatsraad
Mogens G. (1637—83), Envoyé extraordinaire
i Moskva 1673—76. Marcus G. fik en fortrinlig
Uddannelse paa Sorø og i Udlandet. Efter en
kortere Tjeneste som Kammerherre hos
Dronning Sophie Amalie blev han 1662 Marskalk paa
Hannibal Sehesteds Ambassade til Paris, hvor
han selv var dansk Resident fra 1663. Han
vendte tilbage til Danmark 1666, blev atter det
flg. Aar sendt til Paris i overordentligt Ærinde
og beklædte derefter forsk. Gesandtskabsposter,
1669—72 i Haag, 1672—78 i England, 1678—82 i
Spanien. Han udnævntes 1685 til Skoleherre paa
Herlufsholm, virkede fl. Aar som Stiftamtmand
paa Lolland-Falster, havde Sæde i Højesteret
og blev 1695 Overhofmester for det ridderlige
Akademi i Kbhvn. I Herlufsholm Kirke rejstes
et pragtfuldt Gravmæle over ham, Slægtens
sidste Mand, der paa fremskudte Poster med
Ære og Dygtighed havde hævdet »de stolte
G.’ers« berømmelige Traditioner.
P. B. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
