- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haag - Håga - Haagen - Haagenstad, Ole Paalssøn - Haag-Konferencer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem Frankrig og Nederlandene. I H. afholdtes
18. Maj—29. Juli 1899 den første, 15.
Juni—18. Oktbr 1907 den anden internationale
Fredskonference (se H.-Konferencer). For den
1899 oprettede internationale Voldgiftsdomstol
i H. er der bygget et »Fredspalads« paa
Scheveningen Avenue.
G. Ht.

Håga [’håga], Landsby i Bondkyrka Sogn,
nær Upsala. I alt Fald fra 1704
sammenknyttedes H. med Sagnkongen Björn at Haugi, der
antages at have levet snart efter 800 e. Kr. H.
hed tidligere Håge, og dette afledes sprogligt
af Stedsformen for det oldn. Ord for en Høj
(haugi). Om Kong Björn meddeles det, at han
byggede den Gaard, som hedder »ved Højen«
og deraf fik sit Tilnavn. Traditionen synes at
finde Støtte ved, at en meget stor Høj ved H.
fra gl Tid bar Kongens Navn. En Undersøgelse
1902—03 ved Osc. Almgren paa Foranledning af
nuv. Kronprins Gustaf Adolf viste imidlertid, at
den mægtige Høj (Højde 6,25—8,75 m, Tværsnit
42—49 m) var fra en fremskreden Del af
Bronzealderen; der fandtes en Mandsgrav med
prægtige Vaaben og Smykkesager, efter sv.
Datering fra c. 1000 f. Kr. Imidlertid er i
Nærheden paavist en stor Hus- ell. Gaardtomt, der
nok kunde stamme fra Kong Björn’s Tid. Ikke
usandsynligt er den virkelige »Björnshøj« at
søge i Nærheden, og det er da forstaaelige at
den mægtige Bronzealderhøj gav Kongen hans
Tilnavn, medens hans Grav i den senere
Tradition fejlagtigt overførtes til denne Høj.
(Litt.: Osc. Almgren, »Kong Björns Høg
och andra fornlämningar vid H.« [1905]).
H. A. K.

Haagen, senere dansk Form af det nordiske
Mandsnavn Haakon; Helled H. i
Folkeviser er derimod Oldkvadenes Hogne; i Overs.
af Sakse’s Historie bruges H. ofte urigtig i
St f. Hake.
(A. O.). H. El.

Haagenstad, Ole Paalssøn, norsk
Bondemagnat og Politiker, f. paa Gaarden
Harildstad i Fren’s Præstegæld 17. Oktbr 1775,
d. 16. Apr. 1866, tilhørte en gl Slægt, som selv
paastaar at nedstamme fra de gl. norske
Konger og efter al Sandsynlighed er en Descendent
af de middelalderlige Ætter Gæsling og Bratt.
Efter en Morbroder, Ivar Tordssøn Bratt,
arvede han Gaarden H., som han ejede til sin
Død. H. var Medlem af alle Storting mellem
1814 og 1842, undtagen de i 1821 og 1830, da
han frabad sig Valg. Han var i Besiddelse af
megen Indflydelse saavel paa Tinget som i sin
Hjembygd, og man ansaa ham som en Type
paa en norsk Odelsbonde. Henrik Wergeland
skrev saaledes en begejstret Livsskildring af
ham. Senere er dog en helt anden Opfattelse
af den temmelig snæversynede og
snæverhjertede, i eet og alt bygdekonservative Mand
bleven gjort gældende af A. O. Vinje i dennes
»Ferdaminni« og af J. E. Sars i »Norges Hist.«.
(Litt.: H. Wergeland, »Saml. Skrifter«,
VIII; T. Lindstøl, »Stortingsrepræsentanter
og Suppleanter« [1814—91]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Haag-Konferencer [ha-k–’raŋsər]. Ved
dette Udtryk sigtes undertiden til de i
Haag-Konventioner omtalte Konferencer til
Drøftelser af Spørgsmaal vedrørende den
internationale Privatret og Procesret, men i Reglen til
de to saakaldte Fredskonferencer, der afholdtes
i Haag 1899 og 1907. Initiativet til den første af
disse Konferencer toges af Tsar Nikolaj II ved
en Cirkulærnote af 12. (24.) Aug. 1898, i hvilken
der stilledes Forslag om en Konference ang.
Afrustningsspørgsmaalet. Allerede nogle Aar
tidligere havde Muligheden af en international
Overenskomst om en Begrænsning af
Rustningerne været Genstand for Drøftelse mellem
enkelte Stormagter, men denne
Meningsudveksling, der havde haft en ganske formløs
Karakter, havde ikke ført til noget Resultat og var
snart igen død hen. Rusland havde nu vel
tilsyneladende mere Held med sig, idet alle
Magter erklærede sig rede til at sende Delegerede
til en Konference som den paatænkte, men i
Virkeligheden fik Forslaget en kølig Modtagelse
og det baade hos Regeringerne og i Pressen,
der i lige Grad stillede sig skeptisk til det. Da
de politiske Forhold i Europa saa tilmed antog
en spændt Karakter (Faschoda-Affæren), maatte
det hurtig blive klart, at Konferencen ingen
Udsigt havde til et gunstigt Forløb, og for at
undgaa en fuldstændig Fiasko saa den russ.
Regering sig derfor nødsaget til at give den en
bredere Basis end opr. paatænkt. Dette skete
ved en ny Cirkulærnote af 30. Decbr 1898 (11.
Jan. 1899), i hvilken Udenrigsministeren, Grev
Muravjev, nærmere udviklede Konferencens
Program. Som Genstand for dens Overvejelser
nævntes vel først og fremmest en Begrænsning
af Rustningerne og Afslutning af forsk. dertil
sigtende Overenskomster, men ved Siden heraf
skulde den ogsaa søge tilvejebragt en
Kodifikation af Landkrigsretten og endelig drøfte
Spørgsmaalet om en mere udstrakt Anvendelse
i internationale Forhold af bona officia,
Mægling og Voldgift (s. d.). Paa denne Maade blev
Konferencen ikke blot en »Fredskonference«,
men i lige saa høj Grad en Konference til
Udvikling af den alm. Folkeret, og det skulde siden
vise sig, at det alene var paa det sidste
Omraade, at den fik praktisk Bet. Efter at det
opstillede Program var blevet bifaldet af de andre
Magter, og det var blevet bestemt, at
Mødestedet skulde være Haag, udsendtes de
endelige Indbydelser af den holl. Regering, og de
Delegerede samledes derefter 18. Maj 1899 i
Slottet Huis-ten-Bosch, hvor Forhandlingerne
fortsattes gennem mere end to Maaneder indtil
29. Juli s. A. Antallet af de repræsenterede
Stater var i alt 26, nemlig de suveræne europæiske
Stater, Bulgarien, Persien, Siam, Kina, Japan,
de forenede Stater af Amerika og Mejico. De
mellem- og sydamerikanske Stater var derimod
ikke repræsenterede, skønt enkelte af dem var
blevne indbudte. Det samme gjaldt Paven, som
skulde have været indbudt, hvilket dog havde
maattet opgives p. Gr. a. Modstand fra Italiens
Side, og om de sydafrikanske Republikker, som
man maatte forbigaa for ikke at støde England.
De Delegerede, hvis Antal beløb sig til omkr.
100, valgte Russeren v. Staal til Præsident og
delte sig dernæst i tre Kommissioner, der hver
for sig behandlede visse af de paa Programmet
opførte Sager, men saaledes, at deres
Beslutninger altid bagefter blev »stadfæstede af
Konferencens Plenarforsamling. Til første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free