Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandpant - Haandpenge - Haandpik - Haandpresse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele Pantet som Ejendom (lex commissoria) —
en Bestemmelse, som dog ikke maa betinges fra
Assistenshusets ell. autoriserede Pantelaaneres
Side, hvilke ubetinget skal realisere ved
Auktion, hvorefter det overskydende Beløb henh.
inden Aar og Dag og et Aar kan afhentes af
Pantsætteren.
Paa den anden Side har Panthaveren den
Pligt at opbevare Pantet paa forsvarlig Maade
samt til at tilbagelevere Pantsætteren det i
uforringet Stand, naar den betingede Ydelse
med Renter og Omkostninger tilbydes tillige
med Kvittering for Pantets Tilbagegivelse. Se
i øvrigt Pant og Frempant. (Litt.:
Torp, »Tingsret« ved Grundtvig 1916;
Hagerup, »Panteret« [1889]).
K. B.
Haandpenge (tysk: Angeld, Handgeld,
Draufgabe, lat. arrha), Penge, der af den ene
af to Kontrahenter, f. Eks. Køberen,
Lejetageren ell. den, der fæster et Tyende, betales
kontant (gives paa Haanden) til den anden som
Tegn paa Kontraktens Afslutning. H. har i
dansk og norsk Ret samme Bet. som et hvilket
som helst andet ydre Vidnesbyrd om en
Kontrakts endelige Afslutning og kan alt efter
Omstændighederne være at anse som en særlig
Gave (jfr Fæstepenge) ell. som et Afdrag
paa det Vederlag, som vedk. Kontrahent skal
betale. Romerretten og fr. Ret (code civil, Art.
1590) indrømmer i visse Tilfælde Kontrahenter
Adgang til at træde tilbage mod henh. at
opgive den betalte Arrha ell. at tilbagelevere den
modtagne Arrha og betale lige saa meget til.
Saadan Regel er ikke hjemlet i dansk eller
norsk Ret, ligesom den udtrykkelig udelukkes
af den tyske borgerlige Lovbog (se dennes §
336—338).
E. T.
Haandpik (Søv.), et Stødvaaben, der i ældre
Tid anvendtes i Orlogsskibene under Entring af
et andet Skib e. l. Det bestod af en c. 2 m
lang jernbeslaaet Stage, paa hvis ene Ende var
befæstet en lang Jernspids.
H. E.
Haandpresse (fr.: presse à main, eng.
hand-press) kaldes de i de grafiske Fag
brugelige Trykkeapparater, hvis forsk. Funktioner
udelukkende sker ved Haandkraft.
Bogtrykpressen, der er Forbilledet for Stentryk- og
Kobbertrykpressen, nedstammer direkte fra
Middelalderens simple Skruepresser for Frugt,
Olie, Ost o. l., ved hvilke det kun gjaldt om at
faa trykket det givne vædeholdige Stof fast
sammen mellem to Plader. Fra
Bogtrykkerkunstens Beg. i Midten af 15. Aarh. og til
Jernpresserne lidt ind i 19. Aarh. afløste de gl. Former,
byggedes Trykkeapparaterne af Egetræ, først
udelukkende, senere i Forbindelse med Dele af
Messing og Jern. Skønt store i Forhold til
Trykfladen ejede Træpresserne i sig selv ringe
Trykkraft, af hvilken Grund Arbejdet ved Pressen
i de Tider, da Skrifterne var store og kraflige,
krævede stærk Anspændelse af Kræfterne. For
at forlene Presserne med en p. Gr. a. deres
Lethed højst fornøden Sikkerhed var det i de
første Par Hundrede Aar nødvendigt at fæstne
dem i Loftet med svære, skraatstillede Planker
og i Gulvet med solide Træskruer. Tyge
Brahe’s Medhjælper paa Hveen, den lærde holl.
Bogtrykker Willem Jansson Blaeu, der
formenes at have lært Snedkerhaandværket,
indførte 1620 nogle Forbedringer i Pressens
Konstruktion, der holdt sig i henved to
Hundrede Aar. Blaeu gjorde Banen, i hvilken
Slæden med Fundamentet glider fra og til
Digelen, hvor Trykket sker, længere bag ved
Digelen og lod den ende i et faststaaende Bord,
hvorved det blev overflødigt at fæstne Pressen
i Loftet. Under Fundamentet anbragte han en
Tromle med Læderremme og Gjord, saaledes
at Trykkeren, i St. f. som tidligere at maatte
trække Fundamentet frem og tilbage bag
Pressen, nu ved et Haandsving lettere og hurtigere
kunde gøre dette Arbejde. Blaeu’s mest
betydningsfulde Forbedring var dog den svære, for
Temperaturforandringer meget modtagelige
Træspindels Omformning til en lettere og
kortere af Messing, og ved at forbinde Spindelens
Træbjælke og Sidebjælker med Fjedre gjordes
Digelens Løftning og Sænkning over Trykformen
til et mod tidligere forholdsvis let Arbejde.
Blaeu’s Presser med »den holl. Skrue« var i
de flg. Aarh. alm. brugte i de fleste Lande
uden for Tyskland. Træpressernes værste
Mangel, deres utilstrækkelige Trykkraft, blev dog
ikke afhjulpet ved Blaeu’s Forbedring;
Trykdigelen var betydelig mindre end Fundamentet,
saa at Trykkeren ved større Forme maatte
trykke Arket i to, undertiden ogsaa i tre Træk,
d. v. s. Fundamentet blev først kørt saa langt
ind under Digelen, at en Del af Arket kunde
trykkes, hvorefter Fundamentet førtes længere
ind, saaledes at den anden Halvdel af Satsformen
 |
| Fig. 1. Blaeu’s Træpresse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
