Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskrift (manuscriptus) - Haandskrift (retlig) - Haandskriftsamlinger - haandsky - Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rimur-Haandskrifter. Endelig er der nogle faa i
Upsala Universitetsbibliotek, deriblandt det
bekendte H. af Snorre’s Edda. I Kria findes
enkelte Brudstykker i Rigsarkivet. I andre Lande
(Skotland, England, Tyskland [Wolfenbüttel])
findes der enkelte H. Af norske H. kan særlig
fremhæves: en Homiliebog fra c. 1200, den
legendariske Olafssaga, Barlaamssaga,
Hovedhaandskriftet af Kongespejlet, Didrikssaga,
foruden H. af de norske Love. (Litt.: Kr.
Kålund, »Katalog over den Arnamagnæanske
Haandskriftsamling«, I—II [Kbhvn 1889—94];
Samme, »Katalog over de oldnorsk-islandske
Haandskrifter i Kbhvn’s offentlige Biblioteker«
[især det kgl. Bibliotek; 1900]; Arwidsson,
»Förteckning öfver . . . isl. Handskrifter« [Sthlm
1848]; V. Gödel, »Katalog öfver . . . fornisl.
och fornnorska Handskrifter« [i Sthlm], I [Sthlm
1897]; Samme, »Katalog öfver . . . fornisl.
och fornnorska Handskrifter« [i Upsala]
[Upsala 1892]).
F. J.
Haandskrift. I retlig Henseende er det ofte
af Bet., at en Fordring er skriftlig konstateret.
For det første vil Skriftligheden lette Beviset,
idet den, hvis Navn staar under et H., i Reglen
kun kan fralægge sig dette ved at aflægge Ed
paa, at Underskriften er falsk, ell. at Indholdet
er blevet forfalsket. Men ogsaa i andre
Retninger viser den større Klarhed, som udmærker
H. fremfor blot mundtlige Fordringer, sine
Virkninger, saaledes ved at udelukke den
kortvarige Forældelse, som gælder for de fleste
ikke skriftlige Krav. Særlige Retsregler gælder
om de egl. Haandskriftskrav ell. Gældsbreve
(s. d.), idet Skyldneren i vidt Omfang er
afskaaret fra at fremsætte Indsigelser, som ikke
fremgaar af Gældsbrevet, overfor godtroende
Erhververe af delte, ligesom han omvendt med
frigørende Virkning kan betale til den, som er
legitimeret som Fordringshaver iflg.
Gældsbrevet, selv om Fordringen i Virkeligheden
tilkommer en anden.
N. C.
Haandskriftsamlinger danner i vore Dage
en af de værdifuldeste Afdelinger af større
Biblioteker. For at Haandskrifterne ret maa kunne
blive nyttige for Videnskaben, maa de være
ordnede i Rækker og Grupper og nøje
beskrevne, for at man kan være i Stand til at finde
det, man søger. Man er derfor tidlig i de fleste
Biblioteker begyndt at forfatte systematisk
ordnede Registre og Kataloger over sine H. De er
gerne ordnede efter Sprogene og inden for
disse efter Indholdet og efter de enkelte Forf.’s
Levetid. Allerede i 18. Aarh. forfattedes i
Italien fl. fortrinlige Kataloger over H., saaledes
af Familien Assemani, mest om østerlandske,
især syr. Haandskrifter i Rom, og af Bandini
en Katalog over H. i San Lorenzo i Firenze
(1764—93). I de senere Aar er der udkommet
ikke faa udmærkede Kataloger over mange
Afdelinger af forsk. H. i Europa; særlig maa
nævnes Katalogerne over de østerlandske H.,
saaledes over syr., arab., pers., ind. og ætiopiske
H. Disse Kataloger er tillige fortrinlige
Vejledninger til at kende vedk. Landes Litt. En særlig
Fortjeneste af den armeniske Litt. har
Mekitaristerne i Venedig indlagt sig ved at samle
og udgive armeniske H. De vigtigste H. i
Europa findes i flg. Byer: Rom (især Vatikanet),
Firenze (i San Lorenzo o. fl. St.), Milano (San
Ambrosio), Paris (Nationalbiblioteket o. s. v.),
London (British Mus. og India House), Oxford
(Bodleian), Dublin (Trinity College), Leyden,
Bryssel, Gent, Berlin, München, Wien,
Petrograd, Kbhvn (Store kgl. Bibliotek og
Universitetsbiblioteket), Sthlm, Upsala, Kria, Madrid,
Lissabon. — De østerlandske Haandskrifter paa
det store kgl. Bibliotek i Danmark er beskrevne
i Codices orientales Bibliothecæ Regiæ
Hafniensis (udg. af Westergaard og Mehren, 3 Bd,
Hafniæ 1846—57), de fr. 1844 af Abrahams, de
gr. 1880 af Ch. Graux, i Paris Notices
sommaires de manuscrits grecs de la grande
Bibliothèque Royale de Copenhague; de
illuminerede H. er beskrevne af Chr. Bruun i
»Aarsberetninger fra det Store kgl. Bibliotek«, III
(Kbhvn 1874—89). Allerede 1786 udgav John
Erichsen i Kbhvn: »Udsigt over den gl.
Manuskriptsamling i det store kgl. Bibliotek«. En
Fortegnelse over den vatikanske H.: Bibliotheca
Apostolica Vaticana codicibus manuscriptis
recensita udg. fra 1885 i Rom. Af en
Generalkatalog over fr. H., Catalogue general des
manuscrits des Bibliothèques publiques de France
er fl. Bd udkomne. En Udsigt over de vigtigste
H. og deres fornemste Skatte udgav Montfaucon
1739: Bibliotheca Bibliothecarum
Manuscriptorum nova og for nylig Migne i Paris. H.
findes ogsaa i det tyrk. Rige, Persien o. m. St. i
Indien. Den eng.-ind. Regering har ladet
forfatte Kataloger over de vigtigste H. i Indien.
Om Kataloger over H. i Tyskland se
»Centralblatt für Bibliothekswesen«, III (1886).
V. S.
haandsky kaldes en Hund, der af Frygt for
Straf ikke tør komme hen til sin Herre.
S. F.
Haandskydevaaben (fr. armes à feu
portatives, tysk »Handfeuerwaffen«, eng., small
arms, hand-arms), i Modsætning til det svære
Skyts, bæres af Brugeren og betjenes i
Haanden. Efter Lukkemekanismens og Laasens
Indretning skelner man mellem: Forladere
og Bagladere, og disse sidste kan
enten være Enkeltladere eller
Magasingeværer (Repetergeværer); efter
Løbets Beskaffenhed sondres mellem
glatløbede og riflede H. Jagtbøsser er enten
enkelt- ell. dobbeltløbede og undertiden
saaledes, at det ene Løb er glat (til Hagelskud),
det andet riflet (til Kugleskud). Efter Vaabnets
Længde benævnes H. Geværer,
Karabiner og Pistoler. Karabiner, der bruges som
Bevæbning for Rytteri, Feltkonstabler,
Ingeniører, Gendarmer m. fl., er afkortede Geværer og
bruges som saadanne, medens Pistolerne er
ganske korte H., der betjenes med een Haand
og bruges i Nærkampen af Befalingsmænd og
Menige, der ikke er geværbevæbnede. For
Karabiners og Pistolers Vedk. henvises til de
særlige Artikler.
H.’s hist. Udvikling falder efter Laasens
Konstruktion i 4 Tidsrum foruden vor Tid.
1. Tidsrum (1400—1600). Ved de første
Ildvaaben, som fremkom efter Krudtets
Opfindelse og efterhaanden fortrængte Buen og
Armbrøsten, sondredes ikke mellem svært Skyts og
H.; der udskødes først Stenkugler, og Vaabnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
