Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod, hvorved Batteriet slaas tilbage og aabner
Panden med Fængkrudtet. Snaphanelaasen var
bedre end Hjullaasen, idet den var lettere at
spænde og tændte sikrere, men den kunde dog
ikke afløse Luntelaasen, som ofte anbragtes
sammen med den. — Ammunitionen
førtes i denne Periode saaledes, at Skytten paa
et Bandoler ell. Akselskærf havde hængende
et Antal Blik- ell. Træhylstre, hvert med en
Ladning Krudt; Kuglerne bar han i en Pose;
desuden havde han et Krudthorn til Ladninger
og Fængkrudt, fl. Favne Lunte, et Luntehylster
af Blik, en Træladestok, som først bares løst,
senere var indrettet til at stikke i en Rende
paa Bøssen.
2. Tidsrum (1600—1700) er ejendommeligt
ved, at Kaliberet formindskes, saa at Geværet
bliver lettere og haandterligere, og ved den
almindelige Indførelse i alle Landes Hære af
Flintlaasen (Fig. 6), der er en videre
Udvikling af Snaphanelaasen. Den blev opfundet
c. 1650 og bestaar af 1) Laaseblikket, 2)
Hanen, der drejer sig om Tappen o, 3) Nødden
NN, der drejer sig om samme Tap og følger
Hanens Bevægelse, 4) Slagfjederen SS. 5)
Stangen T, der drejer sig om Skruen r og med sin
Spids griber ind i et Udsnit i Nødden, naar
Hanen spændes, 6) Stangfjederen f, fastholdt af
Skruen m, 7) Batteriet BB, der drejer sig om
Skruen n og tillige tjener som Panddækkel, 8)
Studdelen RR, fastholdt af Skruerne m og p
og sammenholdende Laasedelene. Denne
sindrige og gode Laas er i Hovedsagen den samme,
som anvendes paa de senere Forladegeværer,
og fl. af dens Dele har endog fundet
Anvendelse ved Bagladerne; den gjorde Geværet til
et mere brugbart Krigsvaaben, og den medførte
en Forøgelse af Skydningens Bet. i Kampen. —
Ammunitionen foretoges der ogsaa
Ændringer med, som muliggjorde en hurtigere
Skydning; Gustaf Adolf indførte saaledes
Papirspatronen, der i sig indbefattede Krudt og
Kugle og saaledes, at Papiret kunde bruges som
Forladning, og han anskaffede Patrontasken til
Føring af Ammunitionen; derved og ved at
lægge Vægt paa en god Indøvelse af
Ladningsgrebene naaede han en Skydehastighed, der
ikke blev synderlig overskredet, før i Midten
af 19. Aarh. det preuss. Tændnaalsgevær
fremkom og medførte en Omvæltning i Skydning og
Taktik.
3. Tidsrum (1700—1866) er navnlig
mærkeligt ved den alm. Indførelse af Bajonetten;
Geværet bliver derved til et brugbart
Stødvaaben, og den tidligere, i taktisk Henseende
ubekvemme Deling af Fodfolket i Pikenerer
(spydbevæbnede) og Skytter kan nu falde bort,
og man faar i alle Lande et Enhedsfodfolk, som
er skikket saavel til Fjernkamp som til Nærkamp.
Et ikke ringe Fremskridt skete ved Indførelsen
af Perkussionslaasen (Fig. 7);
Antændelsen sker her ved Knaldkvægsølv i en lille
Metalhætte, Fænghætten, som sættes paa en
Piston p, gennem hvis Ildkanal Ilden fra
Fænghætten forplanter sig til Krudtladningen;
Antændelsen bliver hurtigere og sikrere, hvorved
Skudsikkerheden forøges, og Forandringen var
dog ikke større, end at man kunde omdanne
de gl. Flintlaasegeværer til Perkussionsgeværer.
— Skudsikkerheden og Skudvidden, der ved de
glatløbede Geværer næppe kan sættes til mere
end 300—400 m, forøgedes betydelig mod
Slutningen af dette Tidsrum ved at rifle
Haandskytset (Delvigne); ved de første Rifler
brugtes Rundkugler, som var lidt større end
Felterne mellem Riffelgangene og med Kraft
dreves ned i Løbet (Fig. 8); senere anvendte
man et Træspejl med Leje for Kuglen; men det
var først, da Thouvenin (s. d.) 1842
opfandt Tapriffelen (Fig. 9), til hvilken
der kunde bruges et Spidsprojektil ɔ: et Skarp
med tilspidset Forpart, at Riflingen kom til fuld
Nytte; naar Skarpet er ført til Bunds, støder
det mod Tappen, omkr. hvilken Krudtet ligger,
og ved et Par kraftige Slag med Ladestokken,
der forneden har en Udhuling svarende til
Skarpets Forpart, stukkes Skarpet sammen og
træder derved ud i Riffelgangene. Et
Fremskridt i god og sikker Forcering skete ved, at
Minié 1849 benyttede selve Krudtgassens Tryk
til at drive Blyet ud i Riffelgangene (se
Ekspansionsføring); Minié-Skarpet
 |
| Fig. 6. |
 |
| Fig. 7. |
 |
| Fig. 8. |
 |
| Fig. 9. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
