- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskydevaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magasinet er en Patronbeholder, hvori
Patronerne indføres enkeltvis ell. samlede i en Pakke
(Pakkeladning). Ved Indføringen
sammentrykkes en fjedrende Tilbringer (Patronfører), som
derefter kan trykke Patronerne ind mod
Bundstykkelejet, saaledes at Bundstykket kan føre
dem enkeltvis ind i Kammeret. En Del
Magasiner kan ved en Afspærring, oftest formet som
en Hvirvel, der kan paavirke enten hele
Magasinet ell. den øverste Patron, bringes ud af
Forbindelse med Laasen, saaledes at Geværet
kan bruges som alm. enkeltladende
Bagladegevær. Magasinerne er enten rørformede
ell. kasseformede. De førstnævnte, der
har Patronerne liggende i en Række efter
Længden i en Udboring under Piben, betragtes nu
som forældede og findes kun ved det ældste af
alle smaakalibrede Geværer, det fr.
Lebel-Gevær. De kasseformede Magasiner kan deles i
5 Slags: 1) Ved Mannlicher-Magasinet
føres 5 (ell. 6) Patroner i et Ladeblik (Fig. 20),
der omslutter Patronernes Bund og Sider; det
sættes med Patronerne ned i Magasinet og
falder ud gennem en Aabning i Magasinets Bund,
naar den sidste Patron føres ind i Kammeret.
2) Ved Mauser-Magasinet føres Patronerne
i en Ladeskinne (Fig. 19), der omslutter
Patronernes Bund og med en Fals griber ind
foran Patronkraven ell. i Kraverillen. Ved
Ladningen af Magasinet stryges Patronerne ud af
Ladeskinnen og ned i Magasinet, hvor de
lægger sig oven paa hverandre i een ell. to
lodrette Rækker. 3) Ved
Krag-Jørgensen-Magasinerne, der lades med een Patron ad
Gangen, ligger Patronerne i en vandret Række
under Laasestolen (Fig. 16). 4) Ved
Tromle-Magasinet føres Patronerne i Ladeskinne, og
naar de stryges af Skinnen og ned i Magasinet,
kommer de til at ligge i Kreds om en Valse
under Laasestolen. 5) Lee-Magasinet, der
fremkom i 1879 og egl. er Forløber for Mannlicher-
og Mauser-Magasinerne, var opr. en aftagelig
Staalblikbeholder, der sad i en Udskæring
forneden i Laasestolen og rummede 5 Patroner.
Det bruges nu i ændret Skikkelse i England
og Schweiz og lades paa samme Maade som
Mauser-Magasinerne med henh. 10 og 12 Patroner,
der lægger sig i to lodrette Rækker. — Alle
Magasinerne bør være saaledes indrettede, at
»Dobbeltladning« undgaas, ɔ: at en Patron ikke
kan føres fra Magasinet frem mod Kammeret,
før den foregaaende (ell. dens Hylster) er
udkastet. Endvidere forlanger man undertiden, at
Magasinets Konstruktion skal være saaledes, at
Skytten let og sikkert averteres om, at der ikke
er fl. Patroner i Magasinet, saaledes at han
ikke gør »blinde Greb«, ɔ: gør Ladegreb, slaar
an og trækker af, uden at Geværet er ladt. —
Skæftet letter H.’s Bæring og Betjening og
beskytter Piben. Stoffet skal være let, haardt,
uforanderligt og en slet Varmeleder. Disse
Fordringer tilfredsstilles af visse Træsorter,
Radbøg, Ahorn, Birk og fremfor alt Valnøddetræ.
Skæftet deles i Forskæftet, der har Render for
Pibe og Viskestok, Mellemskæftet, der
omslutter Laasestolen forneden og paa Siderne, og
Bagskæftet, der har Kolbehals og Kolb, og
danner en Vinkel (nedad) med Kernelinien paa
12—18°. Kolbehalsen har undertiden en Ansats
forneden til Støtte for højre Haand
(»Pistolgreb«). Kolben kan være hul for at formindske
Vægten og for at skaffe Plads til forsk.
Rekvisitter. — Beslagene forbinder og beskytter
Geværdelene. De vigtigste Beslag er: Ringene,
der forbinder Pibe og Skæfte; Krydsskruen, der
forbinder Laasestolen med Skæftet og
Aftrækkerblikket; Laaseskruer, Magasinskruer og
Aftrækkerblikskruer, der tjener til at befæste
de paagældende Dele; Kappen og
Næsebaandet, der beskytter Kolbens Bagende og
Forskæftets Forende; Aftrækkerblikket med en
Haandbøjle, der skærmer Aftrækkeren;
Rembøjlerne, hvori Geværremmen fæstes. —
Viskestokken (Ladestokken) er af Staal og
bruges til H.’s Rengøring i Felten. Den er
ofte saa kort, at flere Viskestokke maa skrues
sammen for at kunne naa gennem Løbet.
Enkelte Geværer har ingen Viskestok (Danmark,
Schweiz, Østerrig, Forenede Stater). —
Bajonetten (s. d.) skal gøre Geværet egnet til
Stødvaaben, naar den fæstes til Geværets
Forende ved Hjælp af Bajonetstolpen, oftest
saaledes at den sidder under Piben i Geværets
Symmetriplan. Den føres i en Skede af Læder
ell. Staal. Man skelner mellem de korte
Knivbajonetter og de længere Sabel-, Kaarde- og
Døllebajonetter. — Rekvisitterne er forsk.
Redskaber, der bruges ved Geværernes
Behandling og Føring. Af Hensyn til Vægten søger man
at indskrænke deres Antal. Derfor er fl.
Geværlaase saaledes indrettede, at de kan
adskilles og sammensættes uden Hjælp af noget
Rekvisit. De almindeligste Rekvisitter er:
Geværremmen af Læder ell. Hamp; Geværproppen ell.
Mundingshætten til Beskyttelse af
Geværmundingen og Løbet; endvidere Skruetrækker,
Børstevisker, Træ- ell. Metalviskestok, Viskesnor,
Kammervisker, Olieflaske m. v. —
Ammunitionen bestaar af skarpe, løse og
blinde Patroner (s. d.). Medens den skarpe
Patron, der er 75—80 mm lang og vejer 22—29 g,
har et Hylster, der forener Skarp (Projektil),
Ladning og Tændmiddel, har den løse Patron
i St. f. Skarp en hul Træprop, der splintres ved
Skuddets Afgang, saaledes at denne Patron kan
bruges under Felttjenesteøvelser i to Partier.
Den blinde Patron bestaar kun af et Hylster
med en projektilformet Træprop og bruges
under Eksercitsen. — Hylsteret, af Messing, er
flaskeformet og har bagtil enten en
fremstaaende Krave ell. en inddrejet Kraverille. I
Hylsterets Bund er Tændmidlet, en Fænghætte,
indsat i en central Udboring med et
Fremspring, Ambolten, og to fine Gennemboringer,
Ildkanaler, hvorigennem Flammen fra
Tændsatsen gaar ind til Ladningen, der bestaar af
2—3 g røgsvagt (røgfrit) Krudt. Skarpet er af
Bly med en Kappe af Staal ell. Nikkel. Det
havde overalt indtil 1904 en afrundet ell.
ægdannet Forpart (cylindro-ogivale Skarp) og
vejede c. 15 g for det 8 mm Kaliber og c. 10 g
for det 6,5 mm Kaliber. Med et Maksimumstryk
paa 2400—4000 Atmosfærer naaedes en
Begyndelseshastighed af 600—700 m. Skudsikkerheden
var betydeligt større end ved de 11 mm
Bagladegeværer og Rasancen omtr. den dobbelte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free