Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ɔ: Kuglebanen til en bestemt Afstand hæver sig
kun halvt saa højt over den vandrette
Jordoverflade, saaledes at dobbelt saa store
Strækninger bestryges med Ilden. Maksimumsskudvidden
var omkring 3 km. Imidlertid indførte Frankrig
i 1904 det saakaldte »balle D« (efter Opfinderen
Desaleux), et massivt Messingskarp af 12,7 g’s
Vægt og med en lang og stærkt tilspidset
Forpart, og allerede i 1905 fulgte Tyskland efter
med et noget ændret Spidsskarp af Bly
med Staalkappe. Indtil 1914 indførtes derefter
sidstnævnte Slags Spidsskarp i fl. Stater,
navnlig til Gevær af 7—8 mm Kaliber. Da Krudtet
samtidig forbedredes, og Spidsskarpet havde
mindre. Vægt end Skarpet med afrundet
Forpart, »Rundskarpet«:, og desuden større Evne
til at overvinde Luftmodstanden, naaedes der
atter i ballistisk Henseende betydningsfulde
Fremskridt: Begyndelseshastigheden voksede
for det 8 mm Kaliber fra 600 til 800 m, og
Rasancen blev igen omtr. fordoblet. Eksempelvis
kan nævnes, at 1000 m-Banens største Højde
over den vandrette Jordoverflade er gaaet ned
fra c. 11 m til c. 6 m, medens den ved de 11
mm’s Geværer var c. 20 m.
Maksimumsskudvidden er 3,5—4 km. Derimod er Skudsikkerheden
og Skudhastigheden for Spidsskarpet den
samme som for Rundskarpet. Den store
Begyndelseshastighed bevirker, at de smaakalibrede
Skarp faar en betydelig levende Kraft ved
Mundingen (Mundingsenergi) og en stor
Gennemslagskraft (se Skydning). — Det skal
bemærkes, at Verdenskrigen har medført, at der
siden 1914 kun haves sparsomme Oplysninger
om de Forandringer (f. Eks. en fortsat
Overgang til Spidsskarp), der er sket i Udlandet.
Geværbevæbningen i forsk.
Stater er anført paa hosstaaende Oversigt,
hvortil der i det flg., foruden en nærmere
Beskrivelse af det danske Fodfolksgevær, er knyttet
érikelte nærmere Oplysninger.
Danmark. Fodfolksgeværets officielle
Benævnelse er Gevær 1889. Mekanismen (Fig. 15, lodret
Gennemsnit) bestaar af: b, Bundstykket med
Haandtag, der lukker Geværet og holdes paa
sin Plads af Stoppeknasten g; c, Slagbolten,
der er fæstet til Hanen h ved en Stift; d,
Slaghovedet, der fastholdes af Slagbolten og med
sin Spids bevirker Skuddets Affyring; e,
Slagfjederen; f, Udtrækkerrøret med Styreflig o og
en Stoppeknast l, der holder det i Forbindelse
med Bundstykket; u, Udtrækkeren, der ved en
Skrue er fæstet til Udtrækkerrørets Styreflig og
fortil har en Hage i, der griber over
Patronkraven og efter Skuddets Affyring trækker det
tomme Patronhylster ud; desuden findes en
Udkaster, der støder det tomme Hylster ud, naar
det føres tilbage af Udtrækkeren, en
Afspærring, der lukker for Magasinet, naar Geværet
skal bruges som Enkeltlader med fyldt
Magasin, og bagtil paa højre Side af Laasen en
hvirvelformet Sikring. Magasinet (Fig. 16) er lukket
med et Laag, der drejer sig om et lodret
Hængsel og aabnes fremefter, naar Magasinet skal
fyldes, og hvortil Tilbringeren med Fjeder er
fæstet. Piben er omgivet af et Overrør af Staal,
til hvilket Skæftet fastholdes ved Ringe, og
hvorpaa Sigtekorn
og Visér er
anbragte; Viseret
(Galgeviser) har
Inddeling
svarende til Afstandene
250 og 400—2000
m. Til Geværet
bruges en
Knivbajonet, hvis
Klinge er 26 cm lang,
ell. en
Kaardebajonet med en 46
cm lang Klinge.
— Rytteriet og Ingeniørerne er bevæbnede
med afkortede Geværer — Længde 108 cm.
Vægt 3,5 kg — henh. Ryttergevær 1889 og
Ingeniørgevær 1889, der i St. f. Overrør har
Overskæfte. Til Ingeniørgeværet hører en
Kaardebajonet. Det 11,35 mm
Remington-Gevær, ændret til
Centralantændelse og Patron
med røgsvagt Krudt,
bruges endnu under Navnet
Bagladeriffel 1867/96 i
Fæstningsartilleriet,
ligesom Feltartilleriets
Konstabler er bevæbnede
med en Bagladekarabin
1867/96. Flaaden har et
8 mm Remington-Gevær.
— I Hær og Flaade
bruges desuden
Omdrejningspistoler af 11,44 og
9 mm Kaliber og en
moderne 9 mm Selvladepistol (se
Selvladevaaben).
Norge. Geværmodel 1894 ligner det danske
Gevær, men er kortere, har 6,5 mm Kaliber og
i St. f. Overrør et Overskæfte De ældre norske
 |
| Fig. 15. |
 |
| Fig. 16. |
 |
| Fig. 17. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
