- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
591

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskydevaaben - Haandslag - Haandsoprækning - Haandspig - Haandsprøjte - Haandstaal - Haandsten - Haandstol - Haandsved - Haandsving - Haandtalje - Haandtegning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra de øvrige Landes Geværer. I 1903 afløstes
det af Lee-Enfield-Geværet, et meget kort
Gevær (113 cm), der tillige danner Bevæbning for
Rytteriet. Det er det eneste Gevær, der for de
store Afstande (indtil 2800 Yards) har et
særligt Sidevisér paa venstre Side af Geværet.

De forenede Stater i
Nordamerika
indførte i 1893 det 7,62 mm
Krag-Jørgensen-Gevær, der i alt væsentligt var lig det norske
Gevær. I 1903 indførtes det nuv.
Springfield-Gevær, der er det korteste af alle Geværer (110
cm). Det bruges ligesom det engelske Gevær
ogsaa som Bevæbning for Rytteriet. Viseret er
inddelt i Yards.

I Kolonier bruges oftest Moderlandenes
Geværer. I forsk. Lande uden for Europa bruges
enten forældede europæiske Geværer, f. Eks.
Remington-Geværer og Martini-Henry-Geværer,
ell. moderne Geværer fra de store private
Geværfabrikker, f. Eks. Mauser-Geværer. En
Særstilling i Bevæbningsspørgsmaalet indtager
Meksiko, der er den første og hidtil eneste
Stat, som har indført et automatisk Gevær, et
Selvlade-Gevær (se Selvladevaaben) af
Model 1909, som alm. Bevæbning for Fodfolket.
Geværet er af Mondragon’s System, har
Kaliber 7 mm og vejer 4,12 kg. Da Krudtgassens
Tryk bevirker, at Geværet straks efter affyret
Skud lader sig selv, stiger Skudhastigheden
stærkt, saaledes at der med dette Gevær skal
kunne afgives indtil 60 Skud i Minuttet.
C. Q.

Haandslag kan efter Omstændighederne
have Bet. som Vidnesbyrd om en Kontrakts
endelige Afslutning ell. som en Bekræftelse af en
afgivet Forsikring; udtrykkelige Regler om H.
findes ikke i gældende dansk ell. norsk Ret.
E. T.

Haandsoprækning, se Afstemning.

Haandspig, en 1 1/2—2 m lang Løftestang af
sejgt Træ (Ask ell. Birk), der bruges til at
bakse, løfte, vugte ell. ro større Vægte. Den
øverste Del, hvorpaa man fatter med
Hænderne, er rund, den nederste Del, hvormed
man arbejder under Byrden, er firkantet og
skraat afskaaret forneden (Spaden). I smaa
Koffardiskibe med Bradspil bruges H. til at
hive Spilstammen rundt, naar Ankeret skal
lettes.
H. H.

Haandsprøjte, se
Brandslukningsredskaber, S. 847.

Haandstaal, et Staal, der ved Drejning
føres med Haanden og fastholdes af denne mod
Forsætteren, i Modsætning til det fastspændte
Staal.
F. W.

Haandsten er de haandstore Sten, der ved
Sortering af raat Grus passerer gennem
Sigtetromlen uden at falde gennem dennes Huller.
E. Su.

Haandstol, se Vævning.

Haandsved, se Hyperhidrose.

Haandsving, en Krumtap, som findes paa
Vinder, Kraner o. l., og gennem hvilken 1 ell.
2 — sjældnere flere — Mands Kraft overføres
paa Maskinen. H. har en vandret Aksel, der
bekvemmest lægges c. 1 m over Jorden,
Armlængden gøres 360—450 mm, længst til stort
Tryk og langsomt Arbejde, i Reglen længere
til 2 Mand end til 1. Haandtagets Længde er
mindst 300—330 mm for 1 Mand og 400—480
mm for 2 Mand; det bør have et løst Hylster
af Jern ell. Træ, hvis ydre Diameter er 35—40
mm. I nogle faa Minutter kan en Arbejder
udøve 15—20 kg’s Tryk paa H., ell. endog mere,
og bevæge det med en Hastighed af indtil
1 1/2—1 3/4 m i Sekundet; ved et Dagsarbejde paa 8
Timer kan ikke regnes med større Tryk end
6—7 kg, hvis Hastigheden er c. 1 m, ell. 8 kg,
hvis Hastigheden kun er c. 0,75 m pr Sekund.
Trykket varierer for øvrigt under hver
Omdrejning; det er størst, hvor H. skydes fra
Arbejderen og nedad, mindst c. 100° tidligere, hvor
Overgangen var mellem at trække det til sig
og skyde det fra sig. Uligheden udjævnes om
fornødent ved et Svinghjul, ell. hvis Akselen
har H. i hver Ende, da ved at forsætte disse
90 ell. 120° mod hinanden.
F. W.

Haandtalje (Søv.), en mindre Talje, der
bruges ved forefaldende Arbejde om Bord. H.
er to-, tre- ell. firskaaret ɔ: den har 2 enkelte,
een enkelt og een to-skivet, ell. 2 toskivede
Blokke.
H. E.

Haandtegning er enhver paa fri Haand
udført Tegning, særlig naar den er udført i
kunstnerisk Øjemed. H. udføres i Alm. paa Papir og
Pergament ved Hjælp af Blyant, Pen, Tusk ell.
Kridt; Kridttegningen staar paa Grænsen af
Pastelmaleriet, og den farvelagte H. nærmer sig
Akvarel og Gouache. H. kan være enten udførte
Kunstværker ell. løse Skitser og foreløbige
Udkast (Croquis, Skitse, Studie). De store Mesteres
H. har altid været højt skattede, fordi de giver
os Kunstnernes første, opr. Idé, uden at være
hemmede af Malerteknikens Vanskeligheder, og
fordi de ofte giver værdifulde Bidrag til et
Kunstværks Tilblivelse og Udvikling, i hvilken
Retning Studiet af H. har virket særlig
befrugtende paa den nyeste Tids Kunsthistorie,
(f. Eks. Lionardo’s Tegn., Michelangelo’s
»Badende Soldater« og Udkastet til Gravmælet for
Julius II, Rafael’s Skizzebog, Cl. Lorrain, Liber
veritatis
, Dürer’s, begge Holbeinernes,
Rembrandt’s o. s. v.; i nyere Tid — for blot at
nævne en enkelt i H. særlig fremragende
Mester — Ingres). — Fra Renaissancen af har der
der eksisteret betydelige
Haandtegningssamlinger, først i Italien, hvor Maleren og
Kunsthistorikeren Vasari’s hørte til de berømteste, senere
i Frankrig, særlig i 18. Aarh., de store
Privatsamlingers Glanstid, hvor Crozat’s glimrer som
den første af dem alle. Til de største offentlige
Haandtegningssamlinger hører nu de i Uffizi i
Firenze (den rigeste af alle, c. 60000 Blade),
i British Museum, i Louvre i Paris (c. 40000
Blade), i Albertina i Wien (24000 Blade), i
Berlins Neues Museum, i Dresden og i Sthlm
(20000 Blade); særlig rige paa Tegninger af
Rafael og Italienerne er de mindre
Samlinger i Oxford, Lille og i Venedigs Akademi. I
Kbhvn findes i den kongelige Kobberstik- og
Haandtegningssamling c. 10000 Blade, mest af
de betydeligste danske Kunstnere. — Fra 16.
Aarh. har man paa forsk. Maade søgt at
mangfoldiggøre H. i Trykken, tidigst i Italien ved
Hjælp af Clairobscursnittet, senere i Frankrig
ved Akvatinta-, Rødkridtsmanér o. a. Arter af
Kobberstik; særlig Ploos van Amstel’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free