Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandtegning - Haandten - Haandvaaben - Haandvalse - Haandvingede - Haandvod - Haandvægte - Haandværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gengivelser af farvelagte Blade og Caylus’es efter
Rødkridtstegninger var for deres Tid meget
dygtige Arbejder. Af andre Reproducerere bør
nævnes St. Milinari, B. Picart, I. T. Prestel,
Rud. Weigel og Alph. Leroy. Det 19. Aarh.’s
Reproduktionsmetoder har imidlertid lagt hine
Gengivelser langt bag sig, og ad fotografisk Vej
er nu de betydeligste Haandtegningssamlinger
udkomne i Trykken i mere ell. mindre
omhyggeligt Udvalg; saaledes bl. a. Samlingerne fra
Uffizi, Venedig, Louvre, München, Albertina,
Berlin, Sthlm o. fl. Privatsamlinger. Højst staar
Reproduktionerne fra Berlin, udførte i
Rigstrykkeriet der og udgivne af Direktør
Lippmann. (Litt.: Ch. Blanc, Grammaire des
arts du dessin [Paris 1867]; J. Pennell, Pen
Drawing and Pen Draughtsmen [London og
New York 1893]; G. Fraipont, Le dessin à
la plume [Paris 1895]; Max Klinger,
»Griffelkunst« [1895]; Lippmann, »Zeichnung. alt.
Meister im Kupferstichkabinet zu Berlin« [1882];
W. Koopmann, »Raffaelstudien« [Marburg
1890]; Lermolieff, »Kunstkritische Studien
über italienische Malerei« [3 Bd, Leipzig
1891—93]).
(A. Ls.). A. Hk.
Haandten, se Spinding.
Haandvaaben, til enhændigt ell. til
tohændigt Brug, er dels blanke Vaaben (s. d.),
dels Haandskydevaaben (s. d.). H., der
bruges i de civiliserede Landes Hære i vor Tid,
er af blanke Vaaben: Lanser, Bajonetter,
Sabler, Kaarder og Dolke, af Skydevaaben:
Geværer, Karabiner og Pistoler, foruden de moderne
Kastevaaben: Haandgranater, Haandbomber o.
l. — Haandvaabenværksteder,
Statsfabrikker, hvor H. tilvirkes og istandsættes.
(E. P.). C. Q.
Haandvalse (fr.: rouleau à mains, eng.:
handroller), se Farvevalse.
Haandvingede, d. s. s. Flagermus.
Haandvod, se Fiskeredskaber.
Haandvægte er Jernvægte, der er formede
som to Linser, forbundne med et rundt
Haandtag, saa at Vægten kan hvile sikkert i Haanden.
De bruges i Gymnastik til at forstærke navnlig
Armøvelserne (Strækning, Løftning, Drejning
og Svingning af Armene), dog ogsaa visse
Bevægelser af Overkroppen (smlg. Grækernes
Halteres, se Gymnastik). Ved Armsvingene
bidrager H. særlig til at øge Skulderledets og
Skulderbladets Bevægelighed, da Svingkraften
medfører en stærk Strækning af de
herhenhørende Muskler og Ledbaand. H.’s Størrelse
maa rette sig efter dens Kræfter, der bruger
dem. Jahn gjorde en ret udstrakt Brug af H.
i sin Turn.
K. A. K.
Haandværk. H.’s Oprindelse maa som al
økonomisk Virksomheds Oprindelse søges i
Urtiden. Derimod er H. som selvstændigt
Erhverv af forholdsvis ny Dato, i hvert Fald for
Europas Vedk. I den tidlige Middelalder foregik
det meste H. inden for Husøkonomiens
Rammer, til de store Godsers Selvforsyning; til at
begynde med var det som Arbejde betragtet
end ikke skilt ud fra det øvrige Arbejde paa
Godset; men efterhaanden gennemførtes dog,
ogsaa inden for Husøkonomiens Rammer, en
ret vidtgaaende Arbejdsdeling, saaledes at
visse Folk udelukkende arbejdede med H., f. Eks.
Smederiet. Først længere op i Middelalderen
blev H. udskilt som økonomisk selvstændigt
Erhverv; ja endnu langt op i den nyeste Tid blev
meget H. udført som Husflid paa Landet, f.
Eks. Spinding og Vævning; først med Tiden
blev H.’s videregaaende Specialisering
gennemført, saaledes Smedehaandværkets Deling i
Grovsmeden, Kleinsmederi, Vaabensmederi o.
s. v. H.’s Historie i Middelalderen er paa det
nøjeste knyttet til Bydannelsens Historie og til
Lavenes Udvikling. Ang. denne Udvikling
henvises til Artiklen Lav.
Samfundsøkonomisk set udgør H. og
Fabriksdrift tilsammen den Del af Produktionen, som
bestaar i Bearbejdelse af Raastoffer, i
Modsætning til f. Eks. Urproduktionen, der gaar ud
paa at fremdrage Raastoffet. Denne Sondring
er forholdsvis let at gennemføre, navnlig i den
nyere Tid, hvor det mere industrielle Element
i Landbruget (f. Eks. Smørrets Fremstilling)
tillige med Husfliden mere og mere udskilles
som selvstændige, industrielle Erhverv. I
Erhvervsstatistikken er H. og Industri da ogsaa
udskilt som en særlig Gruppe. For Danmarks
Vedk. ernærer (1911) c. 28 % af Befolkningen
(Forsørgede medregnet) sig ved H. og Industri
(753000 af 2757000 Individer).
Derimod volder en skarp Sondring mellem
H. og Fabriksdrift Vanskelighed. I det hele
taget er det vanskeligt at give en nogenlunde
nøjagtig Definition af H., navnlig fordi det
har været underkastet Udvikling i saa høj
Grad. Middelalderens H. var ordret Haandens
Arbejde (etymologisk betyder H. vistnok ikke
»Haandens Værk«), i Reglen udført i mindre
Bedrifter, Værksteder, uden videre
Arbejdsdeling, med ringe fast Kapital, med
Detailafsætning direkte til Forbrugerne. H. som Helhed
har i Tidens Løb tabt de fleste af disse
Kendemærker, uden at man derfor har hørt op med
at tale om H. I vore Dage benytter en Mængde
— ofte meget smaa — H.-Bedrifter
Maskinkraft, og omvendt spiller Haandkraften en ret
stor Rolle i adskillige Virksomheder, man uden
Tvivl vil benævne Fabrikker. Adskillige
H.-Bedrifter er i vore Dage meget store, beskæftiger
mange Folk, saaledes i Byggefagene; omvendt
er mange Fabrikker meget smaa. Det direkte
Forhold til Forbrugerne er heller ikke mere
afgørende, idet mange Haandværkere afsætter
deres Produktion til en Fabrik eller en
Købmand. En vidtgaaende Arbejdsdeling er ikke
vel tænkelig inden for en H.-Bedrift; derimod
er adskillige Haandværkere gaaet over til
Fremstilling af en ell. anden Specialitet, som
afsættes i større Mængde.
Sondringen mellem H. og Fabriksdrift maa i
hvert enkelt Tilfælde bero paa et Skøn. En
saadan Sondring har i fl. Henseender jur. Bet.
I enkelte Tilfælde har Lovgivningen positivt
afgjort Spørgsmaalet, f. Eks. er i Danmark ved
Pl. 14. Aug. 1812 Farverierne udtrykkelig
henført til Fabriksindustrien. L. 23. Maj 1873 om
Børns og unge Menneskers Arbejde omfatter
foruden Fabrikker ogsaa fabrikmæssigt drevne
Værksteder. Næringsloven af 29. Decbr 1857
henviser Afgørelsen af Spørgsmaalet til Lov og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
