- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
595

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandværkerforeninger - Haandværkerlovgivning - Haandværkerretter - Haandøkse - Haanen - Haar (den Høje) - Haar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storkapitalen, og H.’s Opgaver er bestemt heraf;
dels er de faglige H. rettet imod Arbejderne,
Svendene, dels gaar de ud paa at styrke
Haandværket i Konkurrencen. Over for
Arbejdernes Fagforeninger har Haandværket fælles
Interesser med Storindustrien, og forsaavidt
Haandværket er sammensluttet med dette
Formaal for Øje, vil en saadan H. være indordnet
under Dansk Arbejdsgiverforening, der
omfatter baade store og smaa Arbejdsgivere. Over
for det købende Publikum kartellerer
Haandværket sig i stigende Grad; en Mængde Fag
aftaler Mindstepriser paa deres Arbejde —
dette gælder dog ikke saa meget de egl.
vareproducerende Fag, hvor Konkurrencen fra
Storindustriens Side er saa haard, men mere Fag
som Glarmesterfaget, Vognmandsfaget o. l.

Medens H. m. H. t. de to nysnævnte Formaal
er ganske godt gennemført og staar ret stærkt,
er H. som Organisation til Værn mod
Konkurrencen fra Storkapitalens Side meget
mangelfulde for Danmarks Vedk. I Tyskland er
Haandværkets Kooperation med det Formaal
at tilegne sig Stordriftens Fordele (navnlig de
merkantile) adskilligt mere udviklet; særlig
kendt er Schulze-Delitsch’s Virksomhed paa
dette Omraade. Der eksisterer Kreditforeninger
med det Formaal at skaffe Haandværkeren
Kontanter til sine Indkøb, saa han kan undgaa
at komme i Afhængighedsforhold til sine
Leverandører; endvidere Foreninger til Indkøb
af Raastoffer. Vanskeligere har det været at
faa egl. Produktionsforeninger i Gang, vel
nærmest p. Gr. a. Konkurrenceforholdene;
saadanne Produktionsforeninger behøver dog ikke
at gribe ind i den enkelte Haandværkers
Selvstændighed, lige saa lidt som
Andelsforetagenderne i Landbruget griber ind i den enkelte
Landmands Selvstændighed. I Kbhvn har vi en
til Landbrugets Andelsforetagender svarende
Virksomhed i de forenede Bagermestres
Brødfabrik, hvorved Bagermestrene sikrede sig
Storindustriens Fordele paa et Tidspunkt, da
Rugbrødsbagningen som Haandværk ikke mere lod
sig opretholde. (Litt.: C. Nyrop, »Danmarks
Industri- og H.« [Kbhvn 1879]; Samme,
»Fællesrepræsentationen for dansk Industri og
Haandværk« [Kbhvn 1904]).
K. Korst.

Haandværkerlovgivning, se
Arbejderbeskyttelseslovgivning,
Arbejderforsikring,
Arbejdsløshedsforsikring o. a. med »Arbejder«
sammensatte Ord samt Fagforeninger,
Haandværk og Næringslovgivning.

Haandværkerretter, se
Arbejdsstridigheders Bilæggelse.

Haandøkse kaldes i Skovbrug og
Træhaandværk en saadan Økse, som er indrettet til at
føres med een Haand; Skaftet er kort, ofte
med en lille Udbuning ved den fri Ende;
Hovedet er i Alm. usymmetrisk, paa den ene Side
helt plant, og Eggen danner i saa Fald en lille
Vinkel med Skaftets Retning.
C. V. P.

Haanen [’ha.nən], hollandsk Malerfamilie.
Flg. 4 Søskende, Børn af Maleren Kaspar H.
1) Georg Gillis H., f. i Utrecht 1807, d. i
Bilsen 1879, udmærker sig baade som
Arkitektur-, Genre- og Landskabsmaler (ofte smaa
Billeder med kunstigt Lys); Rijksmuseet i
Amsterdam ejer fl. af hans Arbejder. 2) Elisabeth
Alida H.
, gift Kiers (1809—45), gjorde Lykke
med smaa hyggelige Genrebilleder. 3) Remi
(Remigius) von H., Landskabsmaler og
Raderer, f. 5. Jan. 1812 i Oosterhout (Nordbrabant),
d. 13. Aug. 1894 i Aussee, Elev af Faderen og
J. v. Ravenswaay, fra 1836 bosat i Wien,
opnaaede størst europæisk Anseelse (Medlem af
en Rk. fremmede Akademier) og var meget
produktiv; han malede med Forkærlighed
Vinterlandskaber (Skovpartier) og
Maaneskinsstykker; i Berlins Nationalgaleri findes
»Vinterlandskab« (1835), i Rudolfinym i Prag »Egeskov ved
Vintertid«, i Amsterdams Rijksmus. et
Landskab. Hans Søn og Elev, Cecil H., f. 1844 i
Wien, fra 1873 en Tid i Venedig under stærk
Paavirkning fra Passini, senere bosat i London,
vandt Navn for sine flot malede venetianske
Genrebilleder. 4) Adriana Johanna H., f.
Juni 1814 i Oosterhout, d. 1895 i Oosterbeek, var
en dygtig Blomster- og Stillelivsmalerinde.
Amsterdams Rijksmus. ejer fl. af hendes Arbejder.
A. Hk.

Haar (den Høje), et Navn paa Odin;
sammenstilles gerne med Jafnhaar (den lige saa
høje) og Thriði (den tredje) til en mytisk
Trehed, bedst kendt i Snorre’s Edda, men omtalt
allerede i de ældste Skjaldekvad.
(A. O.). H. El.

Haar kaldes i Dyreriget forsk.
traadagtige Dannelser, der sidder paa saavel indre
som ydre Overflader af Legemet. I det indre
findes saadanne paa Fimreceller og i, navnlig
lavere Dyrs, Sanseredskaber. Hos Leddyrene
har vi dog ogsaa Sansehaar paa Yderfladen.
Dennes H. tjener ellers mest til Beskyttelse for
Legemet, sjældnere til Bevægelse som hos
Børsteormene. Her er H. solide
Cuticulardannelser, Afsondringsprodukter af Overhuden.
Lignende, men hule og fyldte med
Overhudsforlængelser er Leddyrenes H. —
Pattedyrenes H. bestaar af forhornede
Overhudsceller, der dannes i H.’s nederste Ende, paa
Overfladen af en lille blodrig Læderhudspapil,
Haarpapillen. Her forhornes stadig ny
Celler, saa længe H. vokser, idet dette skyder
frem gennem en med Overhud beklædt
Indkrængning i Læderhuden, Haarsækken, i
hvis Bund Papillen sidder. Den af Haarsækken
omgivne Del af H. kaldes Haarroden, medens
den fri Del kaldes Skaftet. Hvert H. bestaar
af et løsere, luftholdigt Marvlag, der dog
kan mangle i tynde H., og et ydre fastere
Barklag, der indeholder Farvestoffet og
omsluttes af et Lag tynde, pladeformige,
tætsluttende Celler, Yderhinden. I stivere H. er
Barklaget tykkest, som f. Eks. i Vildsvinets
Haarklædning, medens Marvlaget er det
mægtigste f. Eks. hos Hjortene, der følgelig har
skøre H. Hos det tretaaede Dovendyr
(Bradypus) er Aksen hornagtig haard, det ydre Lag
løst i sin Bygning. Særlig stive H. kaldes
Børster; endnu tykkere og mere ubøjelige, som
Regel spidse Haardannelser, kaldes Pigge.
I Haarsækken aabner sig oftest Fedtkirtler, og
til dens Grund fæster sig paa alle større H.
glatte Muskelbundter, der kan bevæge det
enkelte H., medens der rejses Børster over større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free