Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haar, Planternes - Haar, Berenikes - Haar, Bernard ter - Haaraffald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H., som ender i et (een- ell. flercellet) noget
tykkere »Hoved«, der udskiller visse klæbrige
ell. stærkt lugtende Stoffer (f. Eks. hos
Læbeblomstrede, den kin. Kodriver, Hamp o. m. a.).
Krogbørster (Hagebørster) kaldes
saadanne ofte forkislede H., som ender i meget
spidse, stive, krummede Celler, der kan tjene
til Fasthæftning af vedk. Plantedel (f. Eks. paa
Frugterne af Hundetunge og Steffensurt, hvor
de tjener til Spredning, paa Blade og Stængler
af Burre, Snærre, Humle og Krap, hvor de
tjener til Klatring). Knoplimhaar er
karakteristiske for mange Planters endnu i
Knoptilstand værende, unge Blade og Stængler; de
er en Slags Kirtelhaar, som udsondrer enten
en Harpiks ell. en Gummislim ell. en Blanding
af begge Dele, der indhyller alle de unge
Organer og tætner Mellemrummene mellem
Knopskællene (Hestekastanie, Poppel, Babarber,
Viol). Hos mange Planter, især tropiske,
fungerer visse, tyndvæggede H. (ofte Kirtelhaar)
paa Bladene som Hydathoder ɔ: Vandveje
ell. Organer, hvorigennem overflødig optaget
Vand kan udpresses, og hos de saakaldte
»insektædende« Planter, f. Eks. Soldug,
Kandebærer, Fluefanger o. fl. a., udskilles paa lgn.
Maade af særegne Digestionskirtler fordøjende
Vædsker, som kan overføre de fangne Smaadyrs
Æggehvidebestanddele i optagelig Form, og
gennem de samme Kirtler suges denne Føde atter
ind i Planten. Visse, i den tropiske Skov
levende Epifytter, især af Ananasfamilien, har
en tæt Beklædning af Sugehaar af særegen
Skjoldform, hvorigennem det atmosfæriske Vand
kan tilføres Planten. Dækhaar kaldes hos
mange Planter luftfyldte (altsaa døde),
hvidlige, tæt stillede H. af forsk. Form, som tjener
til at forstærke Overhudens sædvanlige
Funktioner. De giver ofte Plantedelene et hvidligt,
silkeglinsende ell. sølvagtigt Udseende
(Sandtidse og Sølvblad, hvor de er skjoldformede og
befæstede i Midten, Sølvpotentil og
Gaasepotentil med silkehaarede Blade) eller et gyldent,
brunligt ell. rødligt, dersom deres Cellevægge
er mørktfarvede (Croton, Chrysopkyllum,
Solanum-Arter i Troperne); de kan ogsaa danne
en meget tyk, graalig Filt paa Bladene, f. Eks.
hos Kongelys. Saadanne Dækhaar danner en
tør Omhylling om Planten og nedstemmer dens
Fordampning i Dagens Solskin, værner den
imod Nattens for stærke Udstraaling og
dæmper vel ogsaa Sollysets ødelæggende
Indvirkning paa Cellernes Grønkorn; de hører derfor
med til de saakaldte xerofile Karakterer og
optræder særlig paa (tokimbladede) Planter i
Jordens tørre Egne (Brasiliens Campos,
Vestindiens Crotonkrat, Middelhavskyster,
Sandegne). I Blomsten optræder Haarformerne i
mange, ofte mærkelige og elegante Skikkelser.
Deres Bet. her er, for saa vidt vi formaar at
afgøre noget herom, dels en beskyttende, naar
de danner særegne Værn over
Honninggemmerne, dels en vejledende, naar de ved deres
Stilling ell. Farve faar Insekterne til at begive sig
lige til Honningsaften. De vigtigste af alle
Blomstens H. er dog Arhaarene (se Ar), som
skal opfange og fastholde Støvkornene og
bringe dem til Spiring (se Befrugtning,
Bestøvning). Paa saadanne, mindre Frugter
ell. Frø, som skal føres om ved Vindens ell.
Dyrenes Hjælp, saasom Pile-, Bomulds-,
Dueurtfrø, mange Kurvblomstredes Nødder,
Steffensurtens og Snærrens Frugter, findes ofte
en Fnok ell. Beklædning af Hagebørster til dette
Øjemed (se Frøspredning).
Emergenser ell. Barktorne (s. d.) har den Bet., at
de gør Planten mindre angribelig, i det
mindste for visse Dyr. De findes f. Eks. hos Rose,
Klynger (paa Stængel og Bladribber),
Stikkelsbær (her altid paa Bladpuden), Pigæble og
Hestekastanie (paa Frugten). Til denne
Kategori af Trikomdannelser hører ogsaa de store,
følsomme og insektfangende Kirtelhaar hos
Soldug. Endelig er Blomsterplanternes Ægs
saakaldte Kerne samt de dermed homologe
Sporehuse hos visse højere Lønboplanter, saavel som
Støvdragernes Støvsæk (se Æg,
Støvdrager, Sporehus) særegne, i Kønslivets
Tjeneste indtraadte Emergenser. Enkelte
Haarformer finder praktisk Anvendelse:
Bomuldsplantens Frøuld, eencellede, baandformede, af ren
Cellulose bestaaende H. fra Frøets Overhud
(Bomuld), Pulu og Pingawar Djambi (»Avner«
fra store, tropiske Cibotium-Arter
benyttede i Apotekerne som paleæ hæmostaticæ),
H. fra Bælgene af Mucuna pruriens
(»Kløpulver«), Kamala (Buskhaar og Kirtler fra
Frugterne af Mallotus philippinensis,
bændelormdrivende Middel), Lupulin (harpiksudskillende
Kirtelhaar fra Højbladene af Humlens
Hunblomsterstande, Bitterstof til Øl) er Eksempler
herpaa.
V. A. P.
Haar, Berenikes, se Berenikes
Hovedhaar.
Haar, Bernard ter [-tər-ha.r], holl. Forf.,
f. i Amsterdam 13. Juni 1806, d. som Prof. i
Teologi ved Univ. i Utrecht 19. Novbr 1880.
Han har skrevet et stort kirkehistorisk Arbejde
»Geschiedenis der kerkhervorming in
tafereelen« (1843; 5. Opl. 1854), endvidere hist.
Fortællinger i Walter Scott’s Manér og Digte med
en vis reflekterende Tilbøjelighed. Af hans
Fortællinger vandt især »Huibert en Klaartje« (1844)
Popularitet. En Samling af hans Digte udkom
under Titlen: »Komplete Gedichten« (3 Bd,
1878—79). (Litt.: Beets, »Levensbericht van B.
t. H.« [Leyden 1881]).
A. I.
Haaraffald benævnes den Tilstand, hvor det
naturlige og normale Tab af Haar er forøget
saa stærkt, at Reproduktionen ikke holder
Skridt dermed. En saadan Tilstand kan være
akut og strække sig over hele det behaarede
Parti (Defluvium capillorum) og er da i Reglen
en Følge af mangelfulde Ernæringsforhold,
afhængige af svære, universelle Sygdomme.
Hyppig findes den efter Skarlagensfeber, Tyfus og
Barselfeber samt ved Syfilis, og denne Form
er saa godt som altid forbigaaende, idet
Haarvæksten efter nogle Maaneders Forløb atter
bliver normal. Andre Former af H. (Alopecia),
sædvanligvis af mere kronisk og blivende
Natur, skyldes forsk. Haarsygdomme ell. en
medfødt ell. nedarvet Disposition, der synes at være
forsk. hos forsk. Menneskeracer og
Samfundsklasser, ell. endelig kan Aarsagen være de
senile Forandringer af Haarbunden, specielt dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
