- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
603

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - haardstøbt Jern ell. Coquillegods - Haardtin - haardt Liv - haardt Staal - haardt Vand - Haardug - Haardzink - Haarek af Thjotta - Haaren - haaret - Haarfarve - haarformet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre og har en glattere Overflade, men
Smeltepunktet er lavere. For haardstøbte
Stænger angives Trækstyrken til 22—2800 Atm.,
Bøjningsstyrken til 37—4400 Atm. og
Trækelasticitetskoefficienten til 1800000 Atm.

En Overfladehærdning af graat Støbejern kan
ogsaa ske ved at gløde Genstanden i
kvælstofrige Pulvere og derpaa afkøle i Vand ell. ved
at opvarme den i Luften til Rødglødhede og
afkøle i fortyndet Salpetersyre. Den hærdede
Overflade angribes næppe af Filen og er meget
slidfast.
E. Su.

Haardtin, ogsaa kaldet Haardmetal ell.
Britanniametal (s. d.), er antimonholdigt
Tin, eng.: Pewter.
Carl J.

haardt Liv, d. s. s. habituel Forstoppelse.

haardt Staal, d. s. s. kulrigt Staal; jo
kulrigere, des haardere at arbejde i.
E. Su.

haardt Vand, se Vand.

Haardug, forsk. Stoffer med Kæde af
Hørgarn, Bomuld ell. Fæhaar og Islæt af Fæhaar
ell. Hestehaar, benyttes til stift Underfor o. l.,
simple Gulvtæpper, Presseduge f. Eks. i
Oliefabrikationen o. a. En særegen Slags H.
fremstilles ved Vævning af Hestehaar (Halehaar)
og bruges til Betræk og Sigtedug,
Haarsigter, der fremstilles i mange forsk. Finheder.
Se tillige Flagdug.
K. M.

Haardzink, eng.: dross, fr.: crasses
ferrugineuses
, er en Legering af Zink og Jern, der
dannes som et Biprodukt ved Forzinkning af Jern
med smeltet Zink (»Galvanisering«), idet dels
Genstandene — Traad, Plante etc. — der
forzinkes, dels den Jernbeholder, hvori Zinken holdes
smeltet, angribes af Zinken under Dannelse af
H. Denne vil efterhaanden samle sig paa
Bunden som en halvsmeltet Masse, den saakaldte
»Zinkgrød«, der fra Tid til anden øses op med
en gennemhullet Ske med langt Skaft og, efter
at saa meget Zink er skilt fra som muligt ved
at ryste Skeen stærkt, støbes ud i Jernforme.
Jernindholdet i den saaledes vundne Legering
vil i Reglen ikke overskride 3—5 %, Resten er
mere ell. mindre rent Zink. H.’s metallografiske
Forhold er ikke helt klarlagte; det synes, som
om der dannes en kemisk Forbindelse FeZn10
med 7,9 % Jern, som er uopløselig i fast Zink,
og som derfor vil udkrystallisere, saa snart
Smeltemassen indeholder noget Jern; den ses
paa Slibene under Mikroskopet som blanke
Parallelogrammer ell. Søjler; om Grundmassen
er et Eutektikum ell. bestaar af rent Zink, vides
endnu ikke. H. finder nogen Anvendelse ved
Fremstillingen af jern- og zinkholdige
Legeringer, f. Eks. Deltametal. Langt større Bet. har
deg H. som et vigtigt Raamateriale til
Fremstilling af Zink, af hvilket det jo indeholder c.
95 %. Zinkudvinding deraf kan foregaa paa
forsk. Maade; i Alm. vil man først ved en
Omsmeltning, eventuelt Tilsætning af lidt
Aluminium, der skal gøre Massen mere letflydende,
lade de stærkt jernholdige Krystaller sænke
sig til Bunds, medens den rene, flydende Zink
øses fra; af den koncentrerede Jernlegering
vindes derpaa Resten af Zinken ved en
Destillation i sædvanlige Zinkretorter af ildfast Ler;
denne kan ogsaa foretages i Vakuum ved f. Eks.
500—600° under Anvendelse af
Støbejernsretorter. Udvindingen af Zink af H. kan ogsaa
foregaa ad elektrolytisk Vej.
Carl J.

Haarek af Thjotta [-þjåt.a], mægtig norsk
Stormand i Beg. af 11 Aarh., var Søn af Kong
Haakon Adalsteinsfostre’s Frænde og Ven Skjalden
Eyvind Finnssön Skaldaspiller og boede paa Øen
Thjotta — nu Tjøtø — paa Haalogaland. Da
Kong Olaf Tryggvessøn agtede at indføre
Kristendommen i de nordligst bebyggede Dele af
Norge, stødte han hos H. a. T. paa den mest
afgjorte Modstand. Det lykkedes imidlertid, som
Sagaen fremstiller det, Kong Olaf ved Svig og
List at faa H. a. T. i sin Vold. Da var dennes
Modstand brudt; thi han formaaede ikke at
modstaa de Udmærkelser, hvormed Kongen
overvældede ham. Han blev nemlig hans
Lendermand og fik store Forleninger Nord paa,
efter at han selv havde antaget Kristendommen
og forpligtet sig til at medvirke til
Kristendommens Udbredelse i det nordlige Norge. Til de
Forleninger, han fik, hørte ogsaa den
indbringende Handel med Fjeldfinnerne. H. a. T. var
en saare gæstfri Mand, og han øgede sin
Indflydelse ved at ægte Arne Arnmodssøn’s Datter
Ragnhild af den mægtige Arnmødlingæt. Efter
Olaf Tryggvessøn’s Fald sluttede han sig til
Jarlerne Erik og Svein. Men da Olaf
Haraldssøn 1020 kom paa Gæstebud til Haalogaland,
gjorde han ingen Vanskeligheder ved at gaa
ogsaa ham til Haande. Det varede imidlertid
ikke længe, før det gik rent ud med Venskabet
mellem ham og Kongen, idet denne overdrog
en Del af de Forleninger, han havde haft, til
hans Uven Aasmund Grankelssøn. Man antog
andenfor Kongens Hird, at han var en af de mange
norske Høvdinger, som modtog Stikpenge og
Gaver af den dansk-engelske Konge, Knud den
Store; men det tør dog være tvivlsomt, om
dette allerede ved den Tid forholdt sig saa. Han
deltog nemlig i Slaget i Helgeaaen (1027); men
derefter forlod han Kong Olaf’s Tjeneste og
drog hjem. Da Kong Knud det flg. Aar kom til
Nidaros, indfandt han sig her og hyldede ham.
P. Gr. a. Høvdingernes Frafald maatte Olaf
flygte fra Landet. Da han i Juli 1030 vendte
tilbage, var H. a. T. en af de Høvdinger, som
samlede en Hær mod ham. Med denne mødte
de Kongen ved Stiklestad og fældede ham her.
Efter at Olaf’s Søn Magnus — senere kaldet den
Gode — 1035 var bleven Konge i Norge, kom
H. a. T. til Nidaros for at søge Udsoning med
ham. Men ved Landstigningen blev han dræbt
af sin gl. Uven Aasmund Grankelssøn, som
befandt sig i Kongens Hird. Hans Søn, den haarde
Einar Fluga, hævnede siden hans Drab.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Haaren [’ha.rən]. Fabriksflække i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 4 km NØ. f. Aachen.
(1910) 5369 Indb. H. har Klæde- og
Maskinindustri.
G. Ht.

haaret (bot.) kaldes en Plantedel, som ikke
er glat, men forsynet med en ell. anden Form
af Haar.
A. M.

Haarfarve, Haarfarvning, se Haar,
S. 597.

haarformet kaldes et Mineral, som
optræder i tætsiddende haartynde Krystaller. Visse
Substanser har en særlig Tilbøjelighed tii at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free