- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
605

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarklou, Johannes - Haarlem - Haarlem, Cornelis C. van - Haarlem, P. van

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Haarklou [-hå.rklä^u], Johannes, norsk
Musiker, f. 13. Maj 1847 i Førde, Søndfjord,
uddannedes som Lærer og fik paa Seminariet
nogen Undervisning i Orgel. Musiktrangen
voksede imidlertid hos ham, og 1868 søgte han en
Lærerpost ved Drammen for at kunne studere
Musik med Chr. Cappelen. Under trykkede
Forhold arbejdede han videre paa sin Udvikling,
indtil han 1873 opgav sin Lærerstilling og drog
til Leipzig. Her studerede han i 2 1/2 Aar ved
Konservatoriet; efter Hjemkomsten ansattes
han som Organist ved Tangen’s Kirke i
Drammen. Med Stipendium besøgte han atter et
halvt Aars Tid Leipzig, drog saa til Bergen,
hvor han i Musikselskabet »Harmonien« opførte
nogle Kompositioner med saadant Held, at
nogle af Bergens Rigmænd skaffede ham Midler
til et Ophold i Berlin, hvor han studerede
Orgel med Haupt og Komposition med A. Bungert
og Friedrich Kiel. — Efter Hjemkomsten til
Bergen gav han Koncert i Domkirken med
Assistance af Ole Bull, hvorpaa han atter 1878
opholdt sig i Berlin med Stipendium. Siden 1881
har H. væsentlig opholdt sig i Kria, hvor han
er ansat som Organist ved gl. Aker’s Kirke.
1885—88 fik han af Stortinget Bidrag til
Afholdelse af populære Symfonikoncerter i Kria, et
Foretagende, der dog maatte indstilles. 1889 fik
han ligeledes af Stortinget et Stipendium for at
gøre sine Kompositioner bekendte i Udlandet,
hvor han dirigerede fl. af sine Værker i
Leipzig og Berlin. — Som Komponist har H.
udfoldet megen Virksomhed. Af hans Værker,
hvoraf 17 foreligger trykte, nævnes »Skabelsen«,
Oratorium for Soli, Kor og Orkester efter H.
Wergeland, opført i Kria, Operaerne
»Væringerne i Miklagaard« og »Fra gamle Dage«, den
sidste opført paa Kria Teater, Syngespillet
»Emigranten«, opført paa Centralteatret i Kria,
Operaen »Marisagnet«, opf. paa Nationalteatret i
Kria, Orkestersuiten »I Westminster Abbediet«,
»Reformationskantate«, to Symfonier for
Orkester, Ouverture og Mellemaktsmusik til
»Sigurds Hjemkomst« (»Sigurd Slembe«, B.
Bjørnson), Folkemelodier og Folkedanse for Orkester,
Sonate for Violin og Piano, fl. Korsager, en
Rk. Romancer og Klaversager, Hymne
(Tedeum) for blandet Kor og Orgel i Anledning af
Kongevalget i Norge 1905, Kantater for Kor og
Orkester til Sangerfesten i Aalesund (1902) og
Flekkefjord (1904), Hellig Olaf-Legende m. m.
(for Orkester). H. fik af Stortinget bevilget
Komponistgage og har været Musikanmelder i
»Dagbladet« og »Morgenposten«.
I. H.

Haarlem [’ha.r£əm] (Harlem), By i
Kongeliget Nederlandene, Hovedstad i Prov.
Nordholland, 18 km V. f. Amsterdam, ligger ikke
langt fra det nu udtørrede H.-Hav, ved Spaarne,
og staar ved Jernbane og elektriske Sporvogne
i Forbindelse med Zandvoort, Leiden,
Amsterdam og Alkmaar. (1917) 74816 Indb. H. er en
typisk holl. By med smalle, men renlige Gader,
af hvilke mange er beplantede med Træer og
enkelte forsynede med Kanaler. Spaarne deler
Byen i en større vestlig og en mindre østlig
Del, forbundne ved 5 Broer. De gamle Volde
har veget Pladsen for Haver og Promenader,
og af Byportene er kun Amsterdam-Porten
tilbage. Mod S. begrænses Byen af Frederiks
Parken og Flora Parken, mellem hvilke den smukke
Allé Dreef fører til Haarlemer Skoven. Ved det
store Torv i Byens Midte ligger fl. interessante
Bygninger, deriblandt Raadhuset og Domkirken
(Groote Kerk). Raadhuset, der opførtes i 12.
og 13. Aarh., men ombyggedes i 17. Aarh., var
opr. Greverne af Hollands Palads; det rummer
nu en Samling af Antikviteter og et lille
Billedgaleri med værdifulde Malerier af Frans Hals.
Groote Kerk, helliget St Bavo, er en af
Hollands mest berømte Kirker, opført i 15. og 16.
Aarh.; den har et 80 m højt Klokketaarn, hvis
Klokker skal være skænkede Byen af
Korsfareren Grev Vilhelm I af Holland, og et
vidunderligt Orgel, bygget 1738 af Christian Müller,
med 4 Klaviaturer, 64 Registre og 5000 Piber.
Byen har et meget værdifuldt Bibliotek med gl
holl. Litteratur samt fl. Arkiver og Museer; det
holl. Videnskabernes Selskab (Hollandsche
Maatschappij der Wetenschappen), grundet
1752, har saaledes rige naturvidenskabelige
Samlinger; Teyler’s Stiftelse, grundet 1778 af
Købmanden Pieter Teyler van der Hulst, har
et palæontologisk-mineralogisk Museum og en
Kunstsamling; det nederlandske Selskab til
Industriens Fremme (Nederlaandsche
Maatschappij ter Bevordering van Nijverheid), grundet
1777, har et Kunstindustrimuseum i Pavillonen
Welgelagen S. f. Frederiks Park, og samme
Selskab grundede i 1871 et Kolonialmuseum med
handelshistoriske og etnografiske Samlinger, der
ligger i Haarlemer-Skoven, men muligvis vil
blive flyttet til Amsterdam, da det i 1913, er
overgaaet til den derværende Forening
»Koloniaal Instituut«. H. er Sæde for Guvernøren over
Nordholland og for en rom.-kat. og en
jansenistisk Biskop. Der findes et Gymnasium og et
Lærerindeseminarium. I Middelalderen var H.’s
vigtigste Industrier Klædevæveri og Bryggeri,
men i 16. Aarh. gik disse Virksomheder tilbage.
Hugenottiske Flygtninge fra Frankrig indførte
i 17. Aarh. Damaskvæveriet og
Kniplingeindustrien og hidførte en ny Opblomstring, som dog
fik Ende under de fr. Revolutionskrige. Ny
økonomisk Fremgang begyndte før Midten af
19. Aarh.; H. er nu Sæde for en mangesidig
Industri, der bl. a. omfatter Bomuldsvæveri,
Farveri, Margarinefabrikation, Bygning af
Jernbanevogne, Bogtrykkeri. I Omegnen drives
Havebrug i meget stor Udstrækning, og H. er et
Hovedcentrum for Handelen med holl. Løg
(Hyacinter, Tulipaner, Narcisser m. m.). — H.
fik sine første Privilegier af Grev Vilhelm II
af Holland 1245. Oprørske Bønder fra
Nordholland erobrede Byen 1492; men Hertugen af
Sachsen, den kejserlige Statholder,
tilbageerobrede den og ophævede dens Privilegier. 1572
sluttede H. sig til Nederlandenes Oprør, men
blev næste Aar erobret og udplyndret af
Spanierne. 1577 blev H. generobret af Vilhelm af
Oranien og indlemmet i de forenede
Nederlande. (Litt.: F. Allan, »Geschiedenis en
Beschrijving van Haarlem« [I—IV, Haarlem
1874—88]).
G. Ht.

Haarlem [’ha.r∫əm], Cornelis C. van, se
Corneliszen.

Haarlem [’ha.r£əm], P. van, se Claesz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free