Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hårleman, Karl - Haarlemerbalsam - Haarlemer-Hav - Haarlemerolie - Haarlev - Haarlus - Haarmann's Skinne - Haarmennesker - Haarmyg - Haarnaale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hårleman, Karl, svensk Arkitekt
(1700—53), fik sin kunstneriske Uddannelse i Frankrig
og Italien. 1727 kaldtes han af N. Tessin
tilbage fra Venedig for at lede Genopførelsen af
Sthlm’s Slot. Efter Tessin’s Død 1728 blev han
Hofintendant, 1741 Overintendant og fuldførte
som saadan Bygningen af Slottet. Han er
Arkitekt ganske i sin Tids Smag, uden Fantasi, men
med Sans for en forstandig ydre Ordning og
for godt afmaalte Proportioner. Fløjene paa
Drottningholm, Observatoriet i Sthlm og
Konsistoriehuset i Upsala vidner bl. a. derom. I
Skaane restaurerede han Brahernes Eriksholm
og de Ramel’ske Familiegodser. Ogsaa som
Politiker har H. gjort sig bemærket; han havde
saaledes i mange Aar Sæde i det vigtige
»Sekreta utskottet«, hvis Forslag om Ridderordener
han forfattede, hvorfor han ogsaa blev den
første Ordensceremonimester.
A. M. D.
Haarlemerbalsam [’ha.r£əmər-], se
Haarlemerolie.
Haarlemer-Hav [’ha.r£əmər-],
Haarlemmermeer, kaldtes tidligere en 45 km lang
og 22 km bred Sø i de nederlandske Provinser
Nordholland og Sydholland mellem Haarlem,
Leyden og Amsterdam i ringe Afstand fra
Nordsøen. Opr. fandtes her 4 smaa ubetydelige
Søer, som efter stadig at være tagne til i
Størrelse blev forenede i Slutn. af 16. Aarh. ved et
Indbrud fra Havet. Dybden beløb sig kun til 4
m; dog steg Vandet, der gennem Spaarne og
Havarmen Y stod i Forbindelse med
Zuider-Søen, ofte til betydelige Højder og kunde kun
holdes tilbage ved Diger og Sluser. For at
afværge Farer og indvinde Land foretog man
1840—52 en Udtørring af Søen, idet man omgav
den med en Kanal og førte Vandet gennem
denne ud i Y (nu Nordsøkanalen). Udgifterne
ved Tørlæggelsen (9400000 holl. Gylden)
dækkedes ved Salget af det indvundne, som oftest
særdeles frugtbare Areal, der er 185 km2 og
danner Kommunen Haarlemmermeer med (1909)
19440 Indb.
G. Ht.
Haarlemerolie [’ha.r£əmər-],
Haarlemerbalsam, er et opr. fra Haarlem stammende
Arkanum, der er anbefalet mod mange
Sygdomme, men som Lægemiddel er af ringe Bet.
H. var officinel i den danske Farmakopé af
1868, efter hvilken den blev fremstillet af
Hørfrøolie (4 Dele), Svovlblomme (1 Del) og
Terpentinolie (15 Dele). Denne H., der tilberedes
paa ethvert Apotek, er ikke væsentlig forsk.
fra den saakaldte »ægte« H. — H. er en
rødbrun Vædske af ubehagelig Lugt og Smag.
(A. B.). E. K.
Haarlev (gl Form: Hornleffwæ,
Horlef), voksende Sogne- og Stationsby i det
sydøstlige Sjælland, Bjeverskov Herred, Præstø
Amt, c. 13 km SSØ. f. Køge og 9 km NV. f.
Storehedinge, ved Landevejen mellem Kjøge og
Præstø, havde 1. Febr 1916 158 Gaarde og
Huse og 785 Indb., hvoraf henh. 83 og 430 i
Stationsbyen (1906: 287). Byen har bl. a. Kirke,
Præstegaard, Skole, Forsamlingshus,
Andelsmejeri, Mølle, Bryggeri og Kro og er Station
paa den østsjællandske Jernbane, der her deler
sig i Linierne til Rødvig og Fakse.
H. W.
Haarlus, se Mallophaga.
Haarmann’s Skinne — nøjagtigere H.’s
Svelleskinner — danner en Jernbaneoverbygning
med kontinuerlig Understøbning af
Skærveballast. Hver Skinnestreng er nittet ell. boltet
sammen af to symmetriske, vinkelformede
Profiler, hvis lodrette Flige danner Skinnekroppen,
med tykkere Kantflanger, som tilsammen
danner Skinnehovedet. Idet Vinkelen mellem hver
Profilhalvdels to Flige er lidt større end 90°,
vil de »vandret« liggende Flige danne en svagt
hvælvet Hvileflade; til Yderranden af begge
Flige er føjet lave nedadvendende Flige, der
delvis omslutter den Ballastning, som bærer
Skinnen, saa at Skærverne ikke kan vige ud
til Siden. Ved Delingen af Skinneprofilet i to
Halvdele opnaar man dels at kunne valse
Profilet, dels at kunne forsætte den ene Halvdel i
Forhold til den anden, hvorved
Stødforbindelsen bliver stivere og mere holdbar. De to
Skinnestrenge holdes i rette indbyrdes Stilling
ved Sporstænger af fladt Jern paa Højkant.
Smlgn Jernbanebygning.
A. L-n.
Haarmennesker. I Fosterlivet er hele det
menneskelige Legeme overalt beklædt med fine
Haar — Lanugo —, som falder af før Fødselen.
Denne Haarklædning kan i enkelte, sjældne
Tilfælde blive
siddende og
erstattes da
senere med
stærkere Haar,
ligesom det
under normale
Forhold sker
for Hovedets
Vedkommende.
I andre
Tilfælde kan det
efter Fødselen
normalt
tilstedeværende
Anlæg udvikle sig
til en mere
eller mindre stærk abnorm Behaaring, der
sædvanligvis er indskrænket til enkelte begrænsede
Partier i Legemets Midtlinie, saasom
Lænderegionen, Brystet ell. den øverste Del af
Ryggen; hos ældre Kvinder optræder en saadan
Behaaring hyppig som Skæg. Endelig kan der
forekomme en medfødt, uregelmæssig
Behaaring af større ell. mindre, sædvanligvis let
ophøjede Hudpartier (Modermærker). — Ved H.
forstaar man Individer, hos hvem den abnorme
Behaaring — Hypertrikose — har en betydelig
Udstrækning, uden Hensyn til dens Karakter.
Abnormiteten er ofte arvelig og ikke sjælden
ledsaget af en mangelfuld Udvikling af
Tandsystemet; den forekommer hyppigst hos
Folkeslag med stærk Haarvækst, men er overalt
temmelig sjælden, og hele Racer af H. kender
man ikke.
S. H.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
