Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haar- og Skægmoder - Haarolier - Haarorme - Haarpensel - Haarpisk, Haarpung - Haarpleje - Haarpomade - Haarpudder - Haarrør - Haarrørskraft - Haarsalt - Haarsigte - Haarsime - Haarskjorte - Haarskæl - Haarspatier - Haarstjerner - Haarstrang - Haarstreger - Haarsygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end mere under Kejserdømmet var al
Haarfrisure antikiserende, og for de flestes Vedk.
Misforstaaelser af gr. Haarsæt. Sammen med
Titus-Frisuren havde Mændene faaet Kindskæg.
De hed favoris. Navnet er laant af de smaa
Krøller, favorites, som Damerne fra 17. Aarh.
af havde dannet af Hovedhaaret over Ørerne
(»Fru Heibergs-Krøller«, vulgært »Spytkrøller«).
Fuldskægget, som ikke var ret trængt igennem
i Revolutionstiden, saas ikke mere. Derimod,
navnlig i Sømandsstanden, begyndte Rundskæg
at komme i Mode. 1829 var Antikomanien for
længst lagt hen og en hel Evolution fuldbyrdet.
Damernes uhyre Skulderbredde i Puf- og
Skinkeærmer krævede en tilsvarende Frisure (Fig.
14). Herrerne redte deres lange Haar fremover
og lod det lokke sig over Pande og Ører (Fig.
15). 1837 er vi i Romantismens Tid. Herrerne
skilte Haaret til venstre og lod det falde ned
over Ører og Nakke (Fig. 17). Det blev
Kunstnerhaaret, vulgært Polkahaar, til hen
mod vore Dage. Fuldskægget kom i Mode ved
Siden af Rundskægget, og Knebelsbarter
begyndte at optræde isolerede paa milit. Manér.
Damerne bar 1837 Skilning midt i Panden og
de lange Hængekrøller (vulgært
»Proptrækkere«). Nakkehaaret flettedes i Pisk og lagdes i
Nakkekrans (Fig. 16). 1851 bar Herrerne langt
bølget Haar (Fig. 19). Det var Høedt’s Frisure.
Knebelsbarter var nu alm. baarne af yngre
Mænd. Den samtidige Damefrisure var analog
med Herrernes (Fig. 18). Nogen Tid efter kom
Eugenie-Frisuren, senere de lange
Alexandra-Krøller, det 17. og 18. Aarh.’s serpenteaux.
I 1860’erne kom det eng. Kindskæg, whiskers
(Fejekoste, Viskere), og opnaaede uhyre
Dimensioner baade baarne alene og sammen med
Knebelsbarter. Det har især været det
merkantile Skæg. Et fr. udstaaende Kindskæg hed
côtelettes.
I 1870’erne kom i Mode hos Damerne
Pandehaaret, nedredt til Øjenbrynene og lokket ell.
krøllet; Hovedhaaret opr. taarnet op i høj
Opsætning (Fig. 20), senere til vor Tid i mange
Variationer. De unge litterære
Gennembrudsmænd optog det feminine Pandehaar. (Litt.:
Falke, »Costumgeschichte der Culturvölker«
[Stuttgart 1880]; Quicherat, Histoire du
costume en France [Paris 1875]; Weiss,
»Costumkunde« [Stuttgart 1860]; Lacroix, Le
XVIII siècle etc. [Paris 1875];
Modejournaler).
Bernh. O.
Haarolier benyttes til Haarets Pleje (se
Haar), væsentligst for at give Haaret Glans
og Blødhed. Som Grundsubstans til Tilberedning
af H. benyttes fede, ikke tørrende Olier, f. Eks.
Arachis-Olie, Provence-Olie, Sesamolie o. fl.,
der parfumeres med æteriske Olier af højst
forsk. Art. Undertiden farves H. rød (med
Alkanna), grøn (med Klorofyl) ell. paa anden
Maade.
(A. B.). E. K.
Haarorme, se Trikiner.
Haarpensel, se Børstenbindervarer.
Haarpisk, Haarpung, se Dragt, S. 382.
Haarpleje, se Haar.
Haarpomade benævnes Fedtarter af noget
fastere Form, omtr. af Salvekonsistens, som
anvendes til Indgnidning i Haaret af kosmetiske
ell. andre Grunde. Sædvanligvis er
Hovedbestanddelen alm. Svinefedt, selv om Navnet
lyder paa Bjørnefedt, Marvfedt e. l., og der er
da tilsat en ell. anden Parfume og Farve, ofte
kun for at dække Materialets mindre gode
Beskaffenhed.
E. P-n.
Haarpudder benyttes nutildags sjældnere,
men finder dog undertiden Anvendelse for at
give Haaret en flatterende lys Farve, ligesom
en Pudring med Mel ved langvarige
Sygdomstilstand, der vanskeliggør Haarets Pasning, kan
modvirke en for stærk Sammenfiltring.
E. P-n.
Haarrør, Rør, der er saa snævre, at deres
Diameter ikke er meget større end et Haars.
De har givet Navn til den saakaldte
Haarrørsvirkning (Kapillaritet).
Vædskers Stigning i H. er kun en af de Former,
hvorunder deres ejendommelige
Overfladespænding viser sig, der omtales under
Kapillaritet. H. kan med Lethed trækkes af
videre Glasrør, der gøres bløde ved Ophedning
i en Flamme.
K. S. K.
Haarrørskraft, se Kapillaritet.
Haarsalt kaldes hvide, haarformede,
opløselige Mineraler, dels Epsomit, dels
Keramohalit.
(N. V. U.). O. B. B.
Haarsigte, se Haardug.
Haarsime, se Sime.
Haarskjorte bares især af Eneboere og Munke
inderst paa Kroppen som et asketisk Middel.
Paa Latin hedder H. cilicium af Cilicien, hvor
man lavede Tøj af Gedehaar, og den Slags
brugtes af Fattigfolk til Klæder. Nu er H. som
asketisk Middel i Alm. skrumpet sammen til
et Bælte, der bæres om Lænderne.
L. M.
Haarskæl, se Haar.
Haarspatier (fr.: espace d’un point, eng.:
Hairspace) kaldes i Typografien de tynde
Typelegemer, som bruges dels til at spile de satte
Linier ud til den givne alm. Formatbredde, dels
til at fremhæve visse Ord ell. Perioder i Satsen
ved at fjerne de enkelte Bogstaver mere fra
hinanden.
E. S-r.
Haarstjerner (astr.), se Kometer.
Haarstrang [’ha.rstraŋ] eller Haar,
Højdedrag i preuss. Prov. Westfalen, der med
øst-vestlig Retning strækker sig langs den nordlige
Bred af Floderne Möhne og Ruhr; mod V. gaar
H. over i de saakaldte Ruhr-Kulbjerge. H.
hæver sig stejlt fra Flodbredden og naar en
Højde af 380 m; mod N. sænker det sig jævnt
til det frugtbare Landskab Hellweg.
G. Ht.
Haarstreger (fr.: délié, eng.: hair-line), de
fine Linier i de lat. Trykskriftformer (Antikva).
Haarsygdomme. Selve Haarene er som dødt
Væv forholdsvis sjælden Sæde for
Sygdomsprocesser, og selv hvor disse trænger ind i
Haarenes Væv, som ved forsk.
Svampesygdomme (Skurv), er altid tillige Haar sækken og den
øvrige Haarbund angrebne. Derimod er
Haarbunden særdeles ofte Sædet for akutte og
kroniske Sygdomstilstande. Bl. disse er hyppigst
den tørre Seborrhoe, der nærmest viser sig
som en Forøgelse af den naturlige
Skældannelse, saaledes at Haarbunden dækkes af et
tykt Lag tørre ell. fedtede Masser, ledsaget af
nogen Kløe og Irritation samt af et svagere ell.
stærkere Haaraffald. Hyppigst skyldes dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
