Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 615 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havamaal - Haavar(d) den Haandramme - Haaøen - Hab - Habab - Habakuk - Habana, La - Habanabrunt - Habanera - Habara - Habaschat - Habberton, John

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havamaal, d. s. s. Hávamál.

Haavar(d) den Haandramme (ɔ:
haandstærke), efter isl. Skr en af de ældste danske
Sagnkonger, men efter den ældste Kilde,
Flatöbogen, en Konge paa Haalogaland i Norge.

Haaøen, fl. St. forekommende Navn paa
forholdsvis høje smaa Øer. Navnet bet. den høje
Ø. De mest kendte er: 1) H. N. f. Oscarsborg
Fæstning ved Indsejlingen til Kria. Denne er
230 m høj og stærkt befæstet. 2) H. i
Tønsbergfjorden, ogsaa befæstet til Beskyttelse af
Flaadestationen i Melsomvik, 70 m. 3) H. i Radøfjorden,
straks N. f. Bergen, ogsaa denne er befæstet og
danner et Led i Bergens Forsvar. 4) Haajen,
straks V. f. Hammerfest, et spidst Fjeld, alm.
beundret af Rejsende.
M. H.

Hab (Hap, Hai ell. Pikol), siamesisk
Handelsvægt = 50 Tschang = 1000 Taels
(Tumlung) = 60,479 kg.
H. J. N.

Habab, nomadisk Folkestamme i det
sydøstlige Nubien i Kystlandet V. f. det røde Hav,
S. f. Suakin hen imod
Massava. H. er i anden
Halvdel af 19. Aarh.
bleven besøgt af fl.
videnskabelige Rejsende, bl. a.
af Munziger, Sapeto og
Heuglin, hvis
Rejseværker er vore væsentlige
Kilder til Kendskab til
H. H. besidder store
Hjorder af Kameler,
Okser, Geder og Faar. H.
lever i Hytter samlede
i Landsbyer; naar
Græsgangene forekommer dem
utilstrækkelige i de
Egne, de opholder sig i,
bryder de op med alle
deres Hjorder og fæster
Bo et andet Sted. Deres
Sprog skal nærme sig til
Sproget hos deres
Naboer Bedja- ell. Bedscha-Folkene og være en
Gren af de saakaldte hamitiske Sprog.
V. S.

Habakuk [k_aba’k_r.u.k_r], en af de foreksilske
Profeter. Hans Skr. bestaar af tre Kapitler, af
hvilke de to første handler om Kaldæerne, »det
grumme og vilde Folk«, som erobrer hele Jorden,
samtidig med at Ulydighed og Splid hersker i
Israel. Jahve vil imidlertid i sin Vælde ramme
det og lade det gaa til Grunde, »men den
retfærdige skal leve ved sin Trofasthed«. Kapitel
3 er en Hymne til Jahve, der aabenbarer sig
for at holde Dom over Israels Fjender, til de
Frommes Glæde. Den har en egen liturgisk
Overskrift og Efterskrift, der viser, at den hører
hjemme bl. de andre Hymner i Salmernes Bog.
H.’s Taler, Kap. 1—2, sættes alm. til c. 605 f.
Kr., da Kaldæerkongen Nebukadresar efter
Slaget ved Karkemish kom inden for Judas
Horizont. Ved at sætte 1, 5—11 efter 2, 4 har man
faaet en anden Forstaaelse af Talerne: de
forudsiger da Assyrernes Fald og Ninives
Erobring ved Kaldæerne, hvilket fandt Sted 606 f.
Kr. (Litt.: Kommentarer til de 12 Profeter,
af Nowack [2. Opl., Göttingen 1903], og
Marti [Tübingen 1904]).
J. P.

Habana, La [la-a’wana] ell. San Cristobal
de la H., Cubas Hovedstad, beliggende paa
Nordkysten af Cuba og har (1907) 297159 Indb.
Den fortrinlige Havn dannes af en Bugt med
et 300—500 m bredt, 16 m dybt Indløb, inden for
hvilket Bugten udvider sig og mod Ø. afsætter
Marimelena Bugten, mod S. Guasabacoa
Bugten. Dybden i den indre Bugt er i kort Afstand
fra Kysten 6—10 m. Ved den vestlige Bred
ligger Byens Kajer og inden for disse den gl.
Bydel med smalle Gader. Voldene, som omgav den
indre By, er siden 1863 nedrevne, og deres
Plads indtages for største Delen af Boulevarder
og beplantede Pladser. Udenfor breder sig
Forstæderne med brede Gader, skyggefulde Alleer
og smukke Villahaver. Ø. f. Bugten ligger
Forstaden Regla. Bl. Byens Bygninger kan nævnes
Domkirken, hvortil Colombus’ Levninger
overførtes 1796 fra Santo Domingo, Tacon-Teatret,
Univ. og Navigationsskolen. Den vigtigste
Industri er Tobaks- og Cigarfabrikationen, dernæst
tilvirkes Sukker, Rom og Chokolade. Handelen
er meget livlig. Der udføres Raatobak, Cigarer,
Sukker, Rom og Kaffe. H. er stærkt befæstet
dels ved Forter ved Indløbet til Havnen, dels
ved Forter paa Bakkerne omkr. Byen. H.
grundlagdes 1519 af Diego Velasquez og fik først
Navnet Llave del Nuevo Mundo (Nøglen til den
ny Verden). 1762 erobredes den af Englænderne,
men tilbagegaves til Spanierne næste Aar. Ved
Cubas Løsrivelse fra Spanien, 1898, blev H.
Hovedstad i den nydannede Republik.
M. V.

Situationsplan af Habana.

Habanabrunt [ha’vana-], kastanjebrunt,
Marron, Handelsbetegnelse for forsk. brune
Tjærefarvestoffer, særlig urene Fuksiner og
Fosfiner.
K. M.

Habanera [awa’næra], Benævnelse paa en
paa Cuba hjemmehørende Folkesang med Dans;
en saadan er bl. a. benyttet i Bizet’s Opera
»Carmen«.
S. L.

Habara (arab.), sort Overklædning til Brug
for Kvinder. Den forfærdiges som oftest af
Silke og bæres derfor kun af de rigere.
J. Ø.

Habaschat, se Habesch.

Habberton [’häbət_ən], John, amer. Forf.,
f. 24. Febr 1842 i Brooklyn (New York). Som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>