Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haberl, Franz Xaver - Haberlandt, Gottlieb Friedrich Johann - Habermann Hugo v. - Haberstich, Samuel - Habert, Pierre Joseph - Habesch - Habeschiat - habet - Habib-ullah Khan - Habichtswald - habil - habilitas testandi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gl. Overleveringer, den gregorianske Sang og
Palestrina-Stilen. Som Historiker har H. ved
omfattende og indgaaende Arkivforskninger
givet betydelige Bidrag til Musikhistorien, især i
sine Afh. »Wilhelm Dufay« og »Die römische
Schola cantorum« (i »Bausteine zur
Musikgeschichte«, I—III), fremdeles i den af ham
redigerede »Cæcilien-Kalender« og dens Fortsættelse
»Kirchenmusikalisches Jahrbuch«. Hans
»Magister choralis« er en af de bedste og mest
benyttede moderne Lærebøger i gregoriansk Sang
(12 Opl. og oversat paa forsk. Sprog). Et
betydeligt Arbejde har H. desuden nedlagt i den
store Palestrina-Udgave, som omfatter alle
Mesterens Værker i Partitur-Udgave (33 Bd).
A. M.
Haberlandt, Gottlieb Friedrich
Johann, tysk Botaniker, Prof. ord. i Botanik i
Berlin, bekendt Planteanatom og Forf., er f.
28. Novbr 1854. H. er en fremragende Dyrker
af og Forkæmper for den saakaldte fysiologiske
Planteanatomi, der søger at paavise en nøje
Forbindelse mellem et Organs anatomiske
Bygning og fysiologiske Funktion; han er saaledes
Elev af Schwendener. Foruden en Del spec.
Afh., f. Eks. »Die physiologischen Leistungen d.
Pflanzengewebe« (i Schenk’s »Handbuch d.
Botanik«, 2. Bd, 1882), »Entwickelungsgeschichte
des mekanischen Gewebesystems der Pflanzen«
(1879), »Vergleichende Anatomie des
assimilatorischen Gewebesystems d. Pflanzen« (i
Pringsheim’s »Jahrbücher«, 13. Bd, 1881), »Ueber
Wasser secernirende u. absorbirende Organe«
(»Sitzungsberichte d. Wienerakademie« 1894 og
1895), »Function und Lage des Zellkerns bei den
Pflanzen« (1887), der alle behandler meget
vigtige botaniske Spørgsmaal, er hans Hovedværk
en samlet Fremstilling af Anatomien fra hans
særlige Synspunkt, »Physiologiske
Pflanzenanatomie« (1884; 2. Udg. 1896).
V. A. P.
Habermann, Hugo v., tysk Maler, f. 14.
Juni 1849 i Dillingen. Under hans Læreaar, der
indtraf ret sent (H. var først Militær), fik Piloty
mest Indflydelse paa hans Kunst. Han nedsatte
sig i München, hvor han senere blev Prof., og
hvor han, uden stærke radikale Tendenser i sin
egen Kunst, blev en af Secessionens Ledere.
Et af H.’s bedste ældre Værker er »Sorgenkind«
(1886, Berlins Nationalgal.). Senere malede han
mange Portrætter (Portr. af Moderen, 1907
[Münchens Pinakotek]; dygtigt Selvportræt), især
af Kvinder (elegante og emotionelle); ogsaa
mange nøgne Kvindemodeller (»Sovende
Mænade«, »Salome« etc.), hvor det kapriciøse
gengives med levende og udtryksfulde Bevægelser.
Der er Temperament i hans Kunst, kækt og
flydende, kraftigt, lidt brutalt Farveforedrag,
flygtig Tegning og en egen dekorativ Holdning
i de stærkt maniererte vredne og svungne
Linier.
A. Hk.
Haberstich [’ha.bər∫teK], Samuel,
schweizertysk Forf. (1821—72), skrev under
Pseudonym Arthur Bitter en Del Noveller (de
bedste udg. i 4 Bd 1865), der for største Delen
hører til de saakaldte »Dorfgeschichten«.
Habert [a’bæ.r], Pierre Joseph, Baron,
fr. General (1773—1825), deltog i
Revolutionskrigen og forrettede senere i Ægypten Tjeneste
som Adjutant hos Napoleon. Under Felttoget
1806—07 udmærkede han sig som
Regimentskommandør og deltog med megen Hæder i
Kampene i Spanien 1808—14 dels som
Brigadekommandør, dels som Divisionsgeneral. Han
afsluttede sin milit. Løbebane efter Slaget ved la
Belle-Alliance. hvor han saaredes haardt.
B. P. B.
Habesch, Arabernes Benævnelse paa det
sydligste af de 3 Nillande ell. Abessinien (egl.
Habessinien), et Ord, der er en Omdannelse af
H. I de sydarabiske (himjaritiske) Indskrifter
fra Oldtiden nævnes oftere et Rige,
Habaschat ell. Habeschiat, aabenbart en
ældre Form for H.; men at dømme efter den
Forbindelse, hvori det opføres med Folk, der
maa søges i Hadramaut, synes Habeschiat at
have ligget i Arabien, og da der ikke senere
omtales noget Rige af dette Navn i Arabien,
har man heraf villet slutte, at der i den flg.
Tid er sket en Udvandring af Indbyggerne til
Afrika, og at deres ny Fædreland har faaet det
gl. Navn (se E. Glaser, »Die Abessinier in
Arabien und Afrika« [München 1895]). Hvad
Betydningen af H. angaar, da stammer det
maaske fra det arabiske habasa, samle, og
betegner det Land, hvor man samlede
Røgelse.
V. S.
Habeschiat, se Habesch.
habet (lat.), han har det; hoc h. = det
Slag traf, godt truffet! Bifaldsraab fra
Tilskuerne ved Gladiatorkampe. I Regnskabsbøger =
har modtaget.
H. H. R.
Habib-ullah Khan, Emir af Afghanistan,
(1872—1919), fulgte Oktbr 1901 sin Fader
Abd-er-Rahman Khan i Regeringen. Den strenge
Afsondrethed, hvori Forgængeren havde holdt
Afghanistan, mildnedes efterhaanden noget.
Handelsaftaler med Rusland 1904 frembragte
et Opsving i Handelssamkvemmet mellem
Afghanistan og Turkestan. Efter Indbydelse fra
engelsk-indisk Side foretog H. Foraaret 1907 en
Rejse til Indien, besøgte Agra, Kalkutta og
Bombay og blev af de anglo-britiske
Myndigheder modtaget med kongelige
Æresbevisninger. H. søgte paa Rejsen med stor Interesse at
sætte sig ind i alle Industrispørgsmaal for at
drage sig sine Indtryk og Erfaringer til Nytte
hjemme. H. bevarede i øvrigt en klog
Tilbageholdenhed og Fasthed over for Bestræbelserne
baade fra Ruslands og Englands Side for at
udvide deres Interesseomraade i Afghanistan,
og med samme kloge Fasthed har H. vidst at
bevare sit Lands relative Selvstændighed, efter
at England og Rusland ved Traktaten af Aug.
1907 havde udjævnet deres centralasiatiske
Mellemværender, og ligeledes under
Verdenskrigen, da tyske Agenter bestræbte sig for at drage
Afghanistan ud af dets Neutralitet. 20. Febr
1919 blev han myrdet af Sammensvorne.
A. C.
Habichtswald [’ha.beKtsvalt], skovklædt
Bjergryg i Hessen, V. f. Kassel, naar i Hohen
Gras 595 m. H. er af vulkansk Oprindelse og
bestaar næsten helt af Basalt og Tuf. Paa
Vestsiden er der Brunkulgruber.
G. Ht.
habil (lat.), duelig, øvet, skikket.
habilitas testandi (lat.) =
Testamentshabilitet, d. v. s. Evnen til at oprette Testamente
(s. d.).
N. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
