Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Habsburg - Hacha, La - Hacheney - Hachette, Jeanne - Hachette, Louis Christophe François - Hachioji - Hachis - hacienda - hack - Hack, Mattis - Hackaert, Jan - Hacken - Hackensack
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lande, som ved Folkeafstemning enstemmig
sluttede sig til den unge ital. Stat. Medens
Toscana endnu blomstrer, uddøde Linien Modena
1875, og Navnet Este gik over til Kejser Frants
Josef I’s Brodersøn, den 1914 myrdede
Tronfølger Frants Ferdinand.
M. M.
Hacha, La [la-’at∫a], se Riohacha.
Hacheney [’hakəna^i], Landsby i den preuss.
Prov. Westfalen, Regeringsdistrikt Arnsberg,
med Kulgruber og Højovne. (1910) 4726 Indb.
G. Ht.
Hachette [a’∫æt], Jeanne, vistnok f. 1454,
bar vundet sin Berømmelse ved Deltagelse i
Forsvaret af hendes Fødeby Beauvais, i
Kampen mellem Ludvig XI og Karl den Dristige af
Burgund. Hendes Fødselstid kendes ikke med
Bestemthed, og der strides endnu om, enten
hun var en Datter af en Officer ved Navn
Fourquet ell. en Haandværker fra Beauvais, der
hed Lainé. Berømt blev hun i Aaret 1472, da
Karl den Dristige angreb Beauvais. Mænd og
Kvinder fra Byen kæmpede paa Voldene mod
de fremtrængende Fjender, men Modstanden
syntes forgæves. En burgundisk Kriger besteg
omsider med Fanen i sin Haand Volden; da
styrtede Jeanne mod ham, dræbte ham med et
Øksehug og vristede Fanen af hans Haand.
Burgunderne forskrækkedes og veg foreløbig
tilbage, og samtidig kom gennem en af Portene
paa Byens modsatte Kant en Undsætningshær
ind i Byen, som dermed var sikret.
Ludvig XI skænkede til Løn Byen store
Privilegier, sørgede for Jeanne’s Ægteskab og gav
hende og hendes Mand og deres Efterkommere
Skattefrihed, og endelig bestemte han, at Byens
Forsvar aarlig skulde fejres ved en højtidelig
Procession, hvor den erobrede Fane skulde
bæres i Spidsen, saa længe man kunde bevare
den. 1851 rejstes der paa Byens Torv en Statue
af Jeanne, og her har siden da den aarlige Fest
været fejret.
P. M.
Hachette [a’∫æt], Louis Christophe
François, fr. Forlægger, f. 5. Maj 1800 i
Rethel (Ardennerne), d. 31. Juli 1864. Han
studerede først Jura, men opgav dette Studium og
grundede 1826 en Boghandel i Paris. Hans
Maal var ved Udgivelsen af pædagogiske
Tidsskrifter, Ordbøger, Lærebøger, fr., gr. og lat.
Klassikere at hæve Undervisningsvæsenet og
højne Folkedannelsen. Hans ypperste
Forlagsartikler er: Bibliothèque variée, Bibliothèque
des meilleurs romans étrangers, Bibliothèque
rose illustrée, Bibliothèque des merveilles, Le
tour du monde (1860) m. m. Fra 1850 udgav
han sammen med sine Svigersønner, Louis
Bréton (d. 1883) og Émile Templier (d. 1891),
belletristiske og illustrerede Værker. 1863
paabegyndtes Littré’s store Ordbog. Under Sønnen
Jean Georges, f. 28. Febr 1838, d. 15.
Decbr 1892, tog Forlaget, som siden 1892 førte
Firma H. & Co., et kolossalt Opsving. Store
videnskabelige og geografiske Værker udkom
nu Slag i Slag, efterfulgt af populært
fremstillede Bøger af Figuier, Flammarion, Guillemin,
Pouchet m. fl. Réclus skrev sin store
Géographie universelle, Adolphe og Paul Joanne La
géographie de la France, store Værker om
Rom, Italien, Schweiz, Spanien (Davillier)
udkom rigt illustrerede af Frankrigs største
Kunstnere. Doré illustrerede Bibelen, Don
Quichotte, la Fontaine’s Fabler, Dante’s »Helvede«
m. m. Baade Fader og Søn nød stor Anseelse i
og uden for Frankrig og beklædte offentlige
Stillinger. Efter Sønnen Jean Georges’ Død
(han havde siden 1878 været Præsident for
Cercle de la librairie et de l’imprimerie) ejes
Forretningen nu (1919) af René Fouret,
Guillaume Bréton, R. Desclosières, E. Fouret og
L. Hachette. Forretningen har Filial i London.
(I. S.). J. L. L.
Hachioji [’hat∫’ådзi], By paa Øen Hondo i
Japan, V. f. Tokio, 25000 Indb. Silkeindustri.
Hachis [ha’sji], en Ret af hakket, stegt ell.
kogt Kød, opvarmet i en skarp brun Sovs.
R. H.
hacienda [a’þiænda] (sp., svarende til portug.
fazenda), Landejendom, Formue, h. publica,
Statsfinanserne; haciendero, Besidder af h.
hack [häk], højt forædlet Ridehest,
h.-hunter [-’hdntə], Ridehest, der tillige kan
anvendes som Jagthest, h.-stakes [-’steiks],
Væddeløb for Heste, der ikke er trænede af
professionelle Trænere. — Undertiden forekommer
Udtrykket h., eller maaske rettere hackney
[’häkni], saaledes, at det maa forstaas som
almindelig Betegnelse for en Lejehest.
(C. G. B.). O. P.
Hack, Mattis, d. 1555, Lektor ved Kbhvn’s
Univ. i Matematik og Musik (1539—45). Tillige
var han Forstander for det kgl. Kantori og
optraadte som Komponist i den nederlandske Stil.
I Kantoriets Stemmebøger fra 1541 (kgl. Bibl. i
Kbhvn) findes en 5-stemmig Kanon af ham.
Han havde studeret i Wittenberg og fik 1545
Orlov fra sin Lektorstilling for at søge
yderligere Uddannelse i Udlandet som Matematiker
og Musiker, studerede atter i Wittenberg,
senere ved Univ. i Louvain, og døde i Udlandet.
A. H.
Hackaert [’haka.rt], Jan, holl.
Landskabsmaler og Raderer, f. 1629 i Amsterdam,
d. smst. vistnok 1699. Hans Livsforhold er ret
ukendte; han virkede i sin Fødeby, efter at
han i sine yngre Dage havde foretaget
Studierejser i Italien, Tyrol og Schweiz (1653—58).
Hans nu sjældne Kunst bærer Præget af disse
Rejser, Motiverne er gerne schweiziske ell. ital.
Landskaber, storladent opfattede og
komponerede, stemningsfulde ved det fine
Luftperspektiv og den varme, milde Solnedgangstone; A. v.
de Velde og Lingelbach har forsynet hans
Billeder med Staffage. Nationalgaleriet i Kbhvn
ejer 2 Billeder af H., deriblandt et stort og
pragtfuldt sydlandsk Landskab; i Moltke’s
Galeri smst. findes et schweizisk Landskab af
ham; Museerne i Berlin og Dresden,
Pinakoteket i München, Londons National Gallery og
Rijksmuseet i Amsterdam ejer gode Billeder af
H., sidstnævnte Sted saaledes bl. a. det bekendte
»Askeallé« (med Figurer af A. v. de Velde); i
Sthlm’s Mus. »Bjerglandskab«.
A. Hk.
Hacken, Haggen, et 1417 m højt Pas i
Sihl-Gruppen i Glarner-Alperne i det
schweiziske Kanton Schwyz, forbinder Valfartsstedet
Einsiedeln med Schwyz.
G. Ht.
Hackensack [’häkənsäk], By i den nordamer.
Stat New Jersey, 19 km V. f. Jersey City ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
