Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hackländer, Friedrich Wilhelm - Hackman & Co. - Hackmannit - Hackney - hackney - Had - Hadad - Hadadezer - Hadafylki - Hadamard, Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bd, 1871), »Der Sturmvogel« (4 Bd, 1872),
»Kainszeichen« (4 Bd, 1874), »Verbotene Früchte«
(2 Bd, 1878). »Gesamtausgabe« (60 Bd,
1855—74, 2. Opl. 1876); et Udvalg i 20 Bd (1881). I
den senere Tid er der udkommet. en Mængde
illustrerede Enkeltudgaver. Sammen med Edm.
Hofer redigerede han »Hausblåtter« og
sammen med Edm. Zoller den udbredte illustrerede
Tidende »Ober Land und Meer«. (Litt.: H.,
»Der Roman meines Lebens« [2 Bd, 1878]; H.
Morning, »Erinnerungen an F. W. H.«
[1878]).
(C. A. N.). C. B-s.
Hackman & Co., finsk Handelsfirma i
Viborg, grundlagt 1816.
1) Johan Fredrik Hackman
(1801—79) oparbejdede Firmaets Forretninger i
Trævarer, Skibsproviantering o. l. og var
medvirkende i store industrielle Foretagender,
saaledes Medgrundlægger af Tölö Sukkerfabrik,
Helsingfors Gasværk, det første store Savværk
ved Kymmene Elv o. l. I Viborg grundlagde
han Byens Arbejder- og Tjenestefolks
Pensionskasse samt Diakonissestiftelsen.
2) Vilhelm Hackman (f. 1842), foreg.’s
Søn, blev 1879 Chef for Firmaet. Han har
sammen med Eug. Wolff og Lars Krogius
grundlagt »Finska Ångfartygsaktiebolaget«.
Eva. M.
Hackmannit, et Mineral, der er meget
nærbeslægtet med Sodalit og kun adskiller sig
derfra ved at indeholde en ringe Mængde Svovl.
Ligesom den grønlandske Sodalit har H. den
ejendommelige Egenskab, at den er rødviolet,
naar den kommer frem for Lyset, men i dette
hurtig bliver farveløs. Den findes som
Bestanddel af en Bjergart ved Navn Tavit i Kola.
O. B. B.
Hackney [häkni], Kvarter i det nordøstlige
London, ligger N. f. Victoria-Park og c. 5 km
NØ. f. London-Broen. (1911) 222587 Indb. Af
betydelige Bygninger findes City-Hospitalet for
Brystsvage, et fr. Hospital og H. polytekniske
Institut.
G. Ht.
hackney [’häkni], se hack.
Had er en Stemning, der vækkes ved
Forestillingen om, at andre Menneskers Anskuelser
ell. Handlinger er i afgjort Modstrid med
Individets egen Opfattelse ell. Interesser, og
hertil er knyttet en Stræben efter at tilføje de
paagældende Personer Lidelse af en ell. anden
Art. Betingelsen for, at en saadan Stemning
skal kunne opstaa, vil i Alm. være den, at
Individet personlig har følt Ulemper ved
Modstriden med de andre, og at den deraf
resulterende Affekt, Vrede, ikke har fundet
naturligt Afløb, idet Individet har savnet Magt til at
hævne sig. Dog kan H. ogsaa resultere alene
af andres Beretninger om den dem tilføjede
Lidelse; dette vil saaledes ofte være Tilfældet,
naar H. er rettet ikke mod en enkelt Person,
men mod Samfund, f. Eks. ved Nationalhad,
Religionshad o. s. v.
Alfr. L.
Hadad [ka’dad], Syriens Hovedgud, spiller
en bet. Rolle i Vestasien og hos Babylonerne og
Assyrerne (som Adad ell. Addu). Allerede
paa Hammurapi’s Tid (før 2000 f. Kr.)
dyrkedes H. i Babylonien, og den ældste assyriske
Hersker Shamshi-Adad (c. 1800 f. Kr.) var
opkaldt efter H — H. kaldes ogsaa Rammân
og fremstilles ved et Tegn, som bet. Storm.
I Vesten nævnes H. hyppigt i Amarnabrevene
(c. 1400 f. Kr.). Et Vidnesbyrd om hans Bet.
i Kana’an haves endnu paa Israelitternes Tid
i Bynavnet H.-Rimmon. Hos Edomitterne
forekommer H. i Personnavne. H. vedblev at have
sin fremtrædende Bet. i Syrien. Herom vidner
ikke blot aramæiske Kongenavne som Hadadezer
og Benhadad, men ogsaa Mindesmærker. Ved
Udgravninger i Sendjirli har man 1890 fundet
forsk. Steler, derimellem en Statue rejst for
Guden H. af Kong Panammu (8. Aarh. f. Kr.).
Statuen fremstiller H. som en skægget Mand.
Undertiden fremstilles H. med en Økse i højre,
Lynstraalen i venstre Haand, ogsaa med
Dobbeltøkse ligesom Hetiterguden Teshup. Paa
Maltaja-Relieffet staar H. paa en vinget Tyr.
Denne Forbindelse med Oksen fremgaar ogsaa
af andre Fremstillinger. Den gl. H. er det
sikkert, som i den hellenistiske Tid dyrkes under
Navnet Jupiter Dolichenus. Han fremstilles med
Dobbeltøkse og Lyn, staaende paa en Tyr.
J. P.
Hadadezer [ha’dad’e’ezer], Konge over Soba,
en af de aramaiske Smaastater. Han havde
Fjendskab med Kongen af Hamat, men stod i
Venskabsforhold til Damaskus, der ilede ham
til Hjælp i hans Krig mod David; de led et
fuldstændigt Nederlag.
J. P.
Hadafylki var det vestligste af de 5 Fylker,
hvori de saakaldte Oplande (Norge) i Oldtiden
var delte. H. omfattede de nuv. Landsdele
Toten, Hadeland, Land, Ringerike, Modum,
Sigdal og Krødsherred, af hvilke ved den
senere Inddeling i Sysler Toten dannede
Totnarsysla, Hadeland og Land
Hadalandssysla og de øvrige Hringarikissysla,
samtlige for Oppebørslernes Vedk. hørende
under Osloar féhirzla. H. synes at have
været delt i Tredinger og disse igen i
Herreder. Indbyggerne kaldtes Hadar.
(J. F. W. H.). M. H.
Hadamard [ada’ma.r], Jacques, fr.
Matematiker, f. i Versailles 8. Decbr 1865, var 1893—97
Prof. i Mekanik og Astronomi ved Faculté des
sciences ved Bordeaux Univ. og 1897—1909 Prof.
ved Univ. i Paris. Siden 1909 er han Prof. i
Mekanik ved Collège de France og siden 1912
Prof. i Analyse ved École polytechnique. H.
vandt 1893 det fr. Videnskabsakademis Grand prix
des sciences matématiques for en Afh. Sur les
fonctions entières og fik 1898 Prix Poncelet.
Overordentlig Bet. har H.’s Undersøgelser over
hele Funktioner fremstillede ved Potensrækker,
navnlig over disse Rækkers Konvergens og de
Værdier af den variable, for hvilke de bliver
= 0; herigennem lededes han til Beviser for
Rigtigheden af nogle af Riemann opstillede
Formodninger vedrørende ζ-Funktionens Teori.
En Fremstilling af disse Undersøgelser har han
givet i La série de Taylor et son prolongement
analytique (1901). Foruden Afh. i Tidsskrifter,
som f. Eks. Journ. de math. og Acta math., har
H. forfattet fl. særskilt udgivne Værker, af
hvilke skal nævnes Leçons sur la propagation
des ondes et les équations de l’hydrodynamique
(1903) og Leçons sur le calcul des variations
(1910).
Chr. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
