Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haderslev - Haderslev Fjord - Haderup, Victor Frants Nachtegall - Hades - Hadhari - Hading, Jane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste Aartier har den atter hævet sig. 1920
genforenedes H. med Danmark. (Litt.: E.
Lautrup, »Chronik und Monographie der
Stadt H.« [H. 1844]; G. F. Clausen,
»Beiträge zur Gesch. u. Beschreib. von H. und
Umgegend« [H. 1877]; Sach, »Der Urspr. der
Stadt H. und der Stadtrecht des Herz. Wald.
IV« [H. 1892]).
H. W.
Haderslev Fjord, Lille Bælt, er en c. 7 Sm.
lang, smal, bugtet Fjord, der skærer sig ind i
Landet mellem Ørby-Hage og Stagodde.
Indløbet til Fjorden gaar mellem Ørby-Grund og
Knude-Grund. Dybden i Fjorden er under 2 m
undtagen i en gravet Rende med 5 m Vand,
som fører ind til Haderslev By, der ligger ved
Bunden af Fjorden.
G. F. H.
Haderup, Victor Frants
Nachtegall, dansk Læge, f. 25. Juli 1845, d. 29. Apr.
1913. H. tog Eksamen 1871 og Doktorgraden
1888 (Bidrag til Studiet af Kæbecysterne),
oprettede Klinik for Mund- og Tandsygdomme i
Kbhvn 1878, blev Medlem af Kommissionen ang.
Tandlægeeksamen 1880 og af Kommissionen
vedrørende Tandlægevæsenets Ordning 1885. Som
Medstifter af Poliklinikken var han
Tandafdelingens Læge fra 1884 og ledede teoretisk og
senere klinisk Undervisning ved
Tandlægeskolen fra 1888 og et fonetisk Kursus ved Univ.
1895. H. nød overordentlig Anseelse i Udlandet
og var Medredaktør af fl. skandinaviske
Fagtidsskrifter samt af »Nord. Tidsskr. f.
Abnormvæsenet«. 1900 var han Dommer i en
Konkurrence om en Lærestol ved det Karolinske
Institut i Sthlm. Det danske Tandlægevæsen
bragte han ind i et moderne Spor.
J. S. J.
Hades, Dødningerigets øverste Guddom hos
Grækerne, Søn af Kronos og Rheia. Navnet
(gr. ᾍΙδης ell. Ἅιδης, af Roden Γιδ, »se«)
betegner ham som »den, der ikke ses«;
Folketroen udfustede ham med en usynliggørende
Hjelm. Da Titanerne var overvundne, og
Verden deltes mellem Kronos’ Sønner, fik H. som
sin Lod det mørke Skyggerige under Jorden,
hvor han hersker over alle de Døde; hos Homer
kaldes han derfor ogsaa den underjordiske
Zeus. I den ældre Tid opfattes han altid som
den frygtelige Dødsgud, paa hvem Menneskene
kun tænker med Angst og Gru. I Sagnene
træder H. kun lidet frem; kun sjælden forlader
han sin skumle Bolig; sin Hustru, Persefone,
der med ham deler Magten i Dødningeriget,
har han dog røvet fra Oververdenen. Om deres
Dyrkelse erfares af Iliaden, at man bankede
paa Jorden for at tilkalde dem; i Odysseen
fortælles, at Odysseus med bortvendt Ansigt ofrede
dem en sort Væder og et sort Faar. — I Tidens
Løb indtraadte en Ændring i Opfattelsen af H.;
underjordiske Guddomme af mildere Væsen,
der dyrkedes i fl. Egne af Grækenland,
identificeredes med ham. Størst Bet. fik
Sammensmeltningen mellem H. og »Rigdomsguden«
Pluton, der antages at have haft sin Kilde i
den eleusinske Kultus og trængte igennem i 5.
Aarh. f. Kr. Fra denne Tid bruges begge Navne
i Flæng; H. opfattedes ikke blot som den
frygtelige Hersker i det underjordiske Dødningerige,
men tillige som den Gud, der skænker
Mennesket de Rigdomme, Jorden yder. — Som
naturligt er, har den antikke Kunst forholdsvis
sjælden behandlet H.-Skikkelsen. Sædvanlig
fremstilles H. i Lighed med Zeus, kun med et noget
barskere Ydre; i 5. Aarh.’s Kunst afbildes han
ofte med Overflødighedshorn (som Pluton) og
med Scepter (som Underverdenens Konge). En
Gruppe, hvoraf der er bevaret fl. Kopier fra
rom. Tid, forestiller ham tronende med Hunden
Kerberos ved sin Side. — I sin opr. Egenskab
havde H., saa vidt vides, kun i Elis en
selvstændig Kultus; derimod fandtes mange St. i
den gr. Verden Pluton-Helligdomme, hvor
Guden dyrkedes i Fællig med Persefone, Demeter
o. a.; ofte var de anlagte ved Huler, der i
Folketroen gjaldt for Nedgange til Underverdenen.
Sædvanlig ofredes der H., som andre Guder,
der stod i Forbindelse med Underverdenen,
sorte Faar. — Om de Guddomme o. a. Væsener,
der havde hjemme i Dødningeriget og hørte til
H.’s Kreds, henvises til Underverdenen
(jfr ogsaa Orcus).
C. B.
 |
| Hades. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
