Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hading, Jane - Hadis - Hadjisch - Hadleigh - Hadley, Arthur Twining - Hadley, Henry Kimball - Hadley, John - Hadley'ske Lov - Hadorph, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele den fr. Tekniks brillante Overflade, men
uden i gedigen Oprindelighed, sjælelig Dybde
og livssand Fremstilling blot tilnærmelsesvis
at kunne maale sig med Sarah Bernhardt.
C. B-s.
Hadis (arab., ɔ: Fortælling) betegner i den
muhammedanske Teologi alle de Udtalelser, der
henføres til Profeten; ved Siden af selve
Koranen er disse Udtalelser den muhammedanske
Dogmatiks vigtigste Udgangspunkt. Man
begyndte meget tidlig at samle disse og fæstne
dem i skriftlig Form; efterhaanden indsneg der
sig mange Falsknerier, og et stort, kritisk
Udredningsarbejde blev derfor fornødent. Den
berømteste arab. Forsker paa dette Omraade
er Buchari; den af ham udgivne Samling
sammenfattes med 5 andre under den staaende
Betegnelse »De 6 Bøger«. Ved Bestemmelsen af
en Overleverings Ægthed tages der dels
Hensyn til dens Indhold og den derpaa støttede
indre Sandsynlighed, dels til den Kæde af
Hjemmelsmænd, hvis Navne som en Borgen
(arab. Isnâd) er knyttede til enhver
Overlevering. Studiet af H. og de kritiske Metoder, der
her bringes i Anvendelse, sammenfattes i
Ilm-al-hadîs (Traditionsvidenskaben), et af de
vigtigste Fag i den orientalske
Religionsvidenskab. I Europa forsømte man længe H. trods
dens rige, baade rituelle og hist. Indhold;
Orientalisten Sprenger var den første, der i sin
mesterlige Skildring af Profetens Liv grundig
øste af denne Kilde. I den nyeste Tid er
Studiet af H. lettet derved, at de vigtigste
Samlinger er udgivne i Trykken i Ægypten og
Indien; en europ. Udg. foreligger der af Buchari
(ved Krehl, Leyden 1862—68).
J. Ø.
Hadjisch, se Haschisch.
Hadleigh [’häd£i], By i det østlige
England, Suffolkshire, ligger 15 km V. f.
Ipswich ved Brett og ved en Gren af Great Eastern
Jernbanen. (1911) 3200 Indb. Den er et af de
ældste Sæder for den eng. Uldindustri, og i
Nærheden ligger Landsbyerne Kersey og
Lindsey, hvorefter de to Arter Dyffelklæde
har Navn.
G. Ht.
Hadley [’häd£i], Arthur Twining,
amerikansk Socialøkonom, f. 23. Apr. 1856 i
Newhaven (Connecticut). Siden 1379 har han været
knyttet til Yale-Univ. i Newhaven, først som
Docent, senere som Prof. og fra 1899 tillige
som Rektor. 1907—08 holdt han, som Gæst ved
Berlins Univ., meget bemærkede
Forelæsninger om amer. økonomisk og social Politik. Hans
vigtigste Skr er: Railway transportation, its
History and Laws (1885), der anses som den
bedste Fremstilling af Læren om
Jernbanevæsenets økonomiske Grundlag; Economics: an
account of the relations between private
property and public welfare (1896), et fængslende
og højt interessant Forsøg paa at bringe
videnskabelige Metoder til Anvendelse paa det
moderne Forretnings- og Næringslivs Problemer,
The Education of the American Citizen (1901)
samt Standards of public morality (1907). H.
polemiserer mod Statssocialismen, som han
mener har en særlig god Jordbund i de forenede
Stater, saa længe amer. politisk Liv og
Partivæsen arter sig saaledes som for
nærværende.
(K. V. H.).
Hadley [’häd£i], Henry Kimball, amer.
Musiker, f. i Sommerville 20. Decbr 1871, lærte
Violinspil og Musikteori i Boston og fortsatte
sine Studier i Wien; han har virket som
Organist og Kapelmester, i fl. Aar i Europa, fra
1909 i Seattle (Nordamerika). Hans
Kompositioner er Symfonier, symfoniske Digtninge, et
Par Operaer, Kantater og kirkelig Musik,
Sange og Klaverstykker.
W. B.
Hadley [’häd£i], John, eng. Mekaniker,
(1682—1744), forfærdigede det første større
Spejlteleskop, men er især kendt ved den efter
ham benævnte Spejlsekstant, hvis egl. Opfinder
Newton er (The description of a new
instrument for taking angles [i Philos. Trans. 1731]).
Et lgn. Instrument, Spejlkvadranten, var nogen
Tid i Forvejen konstrueret af den amer.
Instrumentmager Thomas Godfrey (d. 1749).
J. Fr. S.
Hadley’ske Lov [’häd£iskə-], den af den
eng. Astronom Hadley fremsatte Lov om
Jordrotationens Indflydelse paa horisontale
Stromninger. Før Hadley fremsatte den efter ham
opkaldte Lov, havde den ældre eng. Astronom
Halley (1686) søgt at forklare Passatvindenes
Retning som en Følge af Solens daglige
Bevægelse over Himlen fra Ø. til V., men Halley’s
Forklaring lod sig ikke opretholde. Hadley
derimod var den første, der (1735) rigtigt
erkendte, at Passatvindenes Retning skyldtes
Jordrotationen. Hans Forklaring herpaa gik i
store Træk ud paa, at naar Luften paa den
nordlige Halvkugle egl. skulde strømme fra S.
mod N., beholdt den p. Gr. a. Inertien noget af
den større Hastighed mod Ø., som den havde,
medens den var længere mod S., og gik derfor
efterhaanden over til at optræde som en
sydvestlig Vind. Paa tilsvarende Maade forklarede
Hadley Nordøstpassatens Retning paa den
nordlige Halvkugle som en opr. Nordenvind.
Imidlertid er Hadley’s Begrundelse af
Sammenhængen mellem Jordrotationen og
Passatvindens Retning heller ikke rigtig, men dette
forhindrede ikke, at hans Opfattelse af Forholdene
deltes af alle i lange Tider og endnu den Dag
i Dag repræsenterer den mest udbredte
Forklaring af Passaterne. Først omkr. Midten af
det 19. Aarh. blev det for Meteorologien og
Hydrografien saa fundamentale Spørgsmaal om
Jordrotationens Indflydelse paa Legemers
Bevægelser rigtigere belyst.
D. la C.
Hadorph [’ha.dårf], Johan, sv.
Oldgransker og Rigsantikvar, (1630—93), studerede ved
Upsala Univ., udnævntes 1660 til
Akademisekretær, 1669 til Sekretær ved Antikvitetskollegiet
og 1679 til Rigsantikvar, i hvilken Egenskab
han udfoldede en omfattende og for sin Tid
højst fortjenstfuld Virksomhed. Han fik 1671
Fuldmagt til aarlig at rejse omkr. i Riget for
at opsøge Antikviteter, hvorved over 1000
Runestene aftegnedes. H. foretog ogsaa den første
arkæol. Undersøgelse i Sverige, om hvilken
man har Kundskab, nemlig de Udgravninger
paa Björkön, for hvilke han gør Rede i
Fortalen til Björkörätten. Han udgav ogsaa (ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
