- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
634

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hafliðaskrá - Hafliði Mársson - Hafnarfjörður - Hafnerzell - Hafnia (lat. Navn for Kjøbenhavn) - Hafnia (Livsforsikringsselskab) - Hafrsfjord - Hafslo - Hafslund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nedskrivningskommissionen foreslaaede Love.
H. findes ikke mere.
B. Th. M.

Hafliði Mársson [’havliði-’ma.rs.ån], islandsk
Høvding og Lovkyndig, f. i Midten af 11. Aarh.,
d. 1130, boede paa Gaarden
Breiðabólsstaður i Vesturhóp, i Húnavatnssyssel. Hos
H. blev de isl. Love først nedskrevne (se
Hafliðaskrá). 1119—21 havde H. en heftig
Strid med Høvdingen Þorgils Oddason,
der paa Altinget 1120 Saarede H. Þorgils blev
dømt fredløs; men da han alligevel det flg. Aar
vilde møde paa Altinget med 840 Mand,
samlede H. 1440 Mand. En Kamp syntes
uundgaaelig, men ved Biskop Þorlákr
Runólsson
’s energiske Optræden blev dette
forhindret og et fuldstændigt Forlig kom i Stand.
Om H. og Þorgils findes en særskilt Saga, der
er optaget i »Sturlunga saga«.
B. Th. M.

Hafnarfjörður [’havnarfjörðør]
(Havnefjord, Haneford), Købstad paa Island ved
Faxebugten i Nærheden af Reykjavik, med en
god og sikker Havn. I 15. og 16. Aarh. var H.
Islands mest besøgte Handelsplads og kaldes
paa gl. Kort ofte Haneford. H. besejledes i 15.
Aarh. mest af Englændere, i 16. Aarh. mest af
Tyskere. Pesten 1493, der foraarsagede en alm.
Mandedød paa Island, skal efter Sagnet være
blevet indført i H. med eng. Klæde. Eng. og
tyske Købmænd udfægtede i Beg. af 16. Aarh.
ofte deres Stridigheder i H., og undertiden kom
det til formelige Slag mellem de to Nationers
Handelsskibe; til sidst blev Englænderne
fordrevne af Hamburgerne 1518 efter en haard
Dyst, der kostede Tyskerne 40 Døde.
Hamburgerne havde siden i 16. Aarh. en af deres
Hovedstabelpladser i H., indtil de ved den
danske Monopolhandels Indførelse 1602 blev
fordrevne fra hele Landet. H.’s Bet. som
Handelsplads aftog senere meget, især efter
Reykjaviks Opkomst, og 1895 havde Byen kun 529
Indb.; i dette Aarh. er H. blomstret op paa ny,
har en anselig Fiskerflaade og ret betydelig
Handel og (1914) 1707 Indb. H. har en
Realskole og elektrisk Belysning, som den fik først
af alle isl. Byer, Reykjavik har endnu kun
Gas; den første Telefon paa Island blev anlagt
mellem H. og Reykjavik 1890. H. er Sædet for
Sysselmanden i Gullbringu og Kjósarsyssel, som
tillige er Byfoged i H.; her bor ogsaa
Distriktslægen.
Th. Th.

Hafnerzell [’hafnərtsæl] ell. Obernzell,
By i det bayerske Regeringsdistrikt
Niederbayern ved Donau, som her forlader det tyske
Rige, 296 m o. H., har c. 1400 kat. Indb. og
er kendt for sine Smeltedigler, tidligere kaldet
Passauer, men nu Hafnerzeller Digler, til
hvilke Materialet Grafit udvindes i de nære
Flækker Pfaffenreuth og Leizesberg.
G. Ht.

Hafnia, lat. Navn for Kjøbenhavn.

Hafnia. »Det forenede danske
Livsforsikrings-Aktieselskab H.«, som dette vort ældste
og største private Livsforsikringsselskabs fulde
Firmanavn efter en
Generalforsamlingsbeslutning af 27. Marts 1905 nu er, stiftedes 20. Apr.
1872 som »Dansk Livsforsikringsselskab H.«
Stifterne var C. J. Ramm, Overretssagfører
C. D. de Fine Skibsted, Prof. T. N.
Thiele
og Departementschef J.
Benzon-Buchwald
. Det var særlig gennem den
sidstnævnte, der medvirkede ved
Landmandsbankens Stiftelse 1871, at det lykkedes at skaffe
den Aktiekapital paa 1 Mill. Kr, hvormed »H.«
begyndte sin Virksomhed. Til Trods for, at
Livsforsikringssagen dengang ikke var videre
populær herhjemme, og skønt Virksomheden
maatte drives i Konkurrence med en
Statsanstalt og et gensidigt Selskab (»Danmark«),
stiftet omtr. samtidig, fik »H.« dog hurtigt en
Tilgang af Forsikringer, som efter Datidens
Forhold maatte betragtes som meget betydelig.
Efter 25 Aars Forløb havde Selskabet en
Forsikringsbestand paa omkr. 50 Mill. Kr. Senere
— efter at Livsforsikringen gennem »H.«’s og
vore andre Livsforsikringsselskabers
Agitationsarbejde er blevet kendt i de bredeste
Befolkningslag — er Tilgangen naturligvis sket i et
langt stærkere Tempo; i de sidste Aar (1917 og
1918) eksempelvis med henh. c. 36 Mill. og c.
65 1/2 Mill. Kr Brutto. »H.«’s samlede Bestand
af Kapitalforsikringer var pr 1. Oktbr 1919 c.
400 Mill. Kr, fordelt paa c. 153000 Policer;
desuden var samtidig i Kraft 2200 Livrentepolicer
til en aarlig Rentéydelse af 800000 Kr.
Selskabets Forsikringsfond var pr s. D. c. 100 Mill. Kr.

»H.« har i Aarenes Løb i sig optaget fl. a.
Livsforsikringsselskaber. Saaledes 1905
Forsikringsaktieselskabet »Mundus«, ved hvilken
Lejlighed »H.« antog sit nuv. Firmanavn og
udvidede sin Aktiekapital til 4 Mill. Kr, 1910
»Andels-Livsforsikringsselskabet Fædrelandet«
og endelig 1913 Livsforsikringsselskabet »Dan«,
Aktieselskab.

»H.« tegner alle de alm. Former af
Livsforsikringer og Livrenter samt
»Klosterforsikringer«. M. H. t. Selskabets tekn. Grundlag kan
henvises til Forsikringsraadets Beretninger for
1905 og 1906.
Chr. Th.

Hafrsfjord (Hafsfjord), se Haaland.

Hafslo, Herred, Sogn Fogderi, Sogn og
Fjordane Fylke, (1910) 3083 Indb., ligger ved
Sognefjorden paa begge Sider af den N. over
gaaende trange Lusterfjord. Herredet omfatter
H. Præstegæld med H., Solvorn, Fet og Joranger
Sogne. Sin største Udstrækning har H. paa
Lusterfjordens Vestside omkr. Hafslovand og
Veitestrandvand op imod Austerdalsbræen og
Langedalsbræen, Arme af Jostedalsbræen, som
skyder ned i Veitestranddalen. I N. strækker
Herredet sig til Toppen af Jostedalsbræen (2036
m). Det bedst dyrkede Terrain findes paa
Vestsiden omkr. Solvorn, H. og Marifjæren, hvor
Vegetationen er frodig og byder gode
Betingelser for Frugtavlen. Den vigtigste Næringsvej
er Jordbrug (Fædrift) og Frugtavl. Der er et
Mejeri og fl. Savbrug. Paa et Næs midt paa
Lusterfjordens østre Bred ligger den gl.
mærkelige Urnæs Stavkirke. Herredets Areal er
582,7 km2, deraf er 12,3 km2 Ager og Eng, 47
km2 Skov, Resten er Udmark, Is og Sne. H.
Sparebank er oprettet 1848. Antagen Formue
(1917) 3304300 Kr, Indtægt 389120 Kr.
M. H.

Hafslund, Herregaard i Skjeberg
Herred, en af de største og ældste Gaarde i
Østfold Fylke, ligger paa den søndre Side af
Sarpfossen lige over for Borregaard. Til
Gaarden hørte tidligere et meget betydeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 8 23:45:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free