- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
635

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hafslund - Hafstein, Hannes - Hafström, Axel Gillis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jordegods, som nu for største Delen er frasolgt;
ligeledes er i den sidste Tid de til Ejendommen
knyttede Fabrikker og øvrige Anlæg langs
Fossen gaaede over i et Aktieselskabs Hænder.
Hovedgaarden er en anselig Bygning, opført af
Graasten med 2 Fløje og en stor Park ned
mod Elven. Gaardens Navn H. skrives saaledes
allerede tidlig i 14. Aarh.; første Led i Navnet
er sandsynlig det i gl. Dage alm. Mandsnavn
Hafr, opr. samme Ord som hafr, en Gedebuk.
I Beg. af 15. Aarh. var Gaarden i Familien
Gyldenhorn’s Eje, fra hvilken den ved
Giftermaal gik over til Slægten Rosensværd, der
besad den i over 100 Aar. Den næste Ejer var
Otto Bildt til Næs, hvis Sønner solgte den til
Familien Werenskjold’s Stamfader, Lagmand
Werner Nilssøn; med dennes Sønnedatter blev
General Hartvig Huitfeldt Ejer. Efter hans
Død solgte Enken H. til Brødrene Elieson, efter
hvem den gik gennem fl. Ejere, af hvilke kan
mærkes Statsraad M. G. Rosenkrantz. Ved Salg
til Konsul Rohde 1835 tabtes de adelige
Privilegier. Senere gik Gaarden over til et
Interessentskab og tilhører nu et norsk industrielt
Aktieselskab. Selve Hovedbygningen er nu
temmelig forfalden. (Litt.: A. N. Kiær,
»Smaalenenes Amt«, S. 198 ff.).
(J. F. W. H.). M. H.

Hafstein [’havstæ^in], Hannes, isl. Digter
og Politiker, f. 4. Decbr 1861, Sysselmand paa
Isefjord 1896—1904. H. er en udpræget Lyriker,
der er stærkt paavirket paa den ene Side af
H. Drachmann, paa den anden af H. Heine, og
regnes til »Det unge Island«’s første realistiske
Digtere. H. er, trods de kendelige
Paavirkninger, dog en original Digternatur, hvis
Hovedemner er hentede fra Livsglædens Kilder, Vin,
Kvinder og Sang. Hans Lyrik er frisk og
svulmer af Ungdomskraft; hans erotiske Digte er
ikke holdte i Alm., men lovpriser den enkeltes
Skønhed, ikke uden realistisk Sanselighed. H.
har et aabent Øje for sit Fædrelands Natur
og Skønhed; derom vidner særlig en Digtcyklus,
først trykt i Verðandi 1882, hvori nogle af hans
bedste og kraftigste Digte. Vid og Spot findes
ofte i hans Sange, saaledes i hans fortræffelige
Spottedigt, »Drømmen ved Geyser«. H. har
overs. en Del lyriske Digte, særlig af Heine.
Hans sproglige Behandling er udmærket, og
han har en mærkelig Sans for virkningsfulde
Rytmer. En Samling »Digte« udkom i
Reykjavik 1893, en ny og større Samling er trykt
smst. 1916.

Ved de politiske Valg 1901 kom H. ind i det
isl. Alting og spiller fra nu af en stor Rolle.
Hjemmestyrepartiet, hvortil han sluttede sig,
var i det nævnte Aar i Minoritet, og da der i
Altinget blev vedtaget en Forfatningsændring,
som Partiet var misfornøjet med, og da man
mente p. Gr. a. Systemskiftet i Danmark, at
den ny Regering vilde blive mere lydhør over
for Islændernes Ønsker, fattede Partiet den
Beslutning at sende H. til Danmark for der at
gøre Rede for Sagernes Stilling og søge at
udvirke en Bedring m. H. t. de politiske Forhold.
Hans Mission kronedes med Held, og det
daværende Ministerium gik ind paa, at Island
kunde faa en særlig Minister, boende i Landet
selv. Det i saa Henseende foreslaaede
Ændringsforslag blev vedtaget 1902 og 1903, og 1904 blev
H. udnævnt til den første isl. indenlandske
Minister. Denne Ændring i Islands politiske
Forhold har været til uvurderlig Gavn for Landet,
og i den 5 Aars Periode, som H. styrede det,
er der gjort Fremskridt i forsk. Retninger af
meget betydeligt Omfang og af meget
dybtgaaende Art. I saa Henseende kan f. Eks.
mindes om Telegrafsagens lykkelige Gennemførelse,
hvilken har været til Velsignelse for Island;
der er gennemført en Ministeransvarlighedslov,
oprettet en Lovskole i Reykjavik, der senere
blev et Fakultet ved Univ., stiftet 1911. Rent
politisk har H. virket for Landets indre
Selvstændighed paa fl. Maader. Ogsaa har man i
denne 5 Aars Periode været Vidne til en ikke
tidligere set Fart og Initiativ i Lovgivningen,
hvad materielle og økonomiske Forhold angaar;
det samme gælder det isl. Vejvæsen og meget
andet. Imidlertid havde der fra Beg. af rejst
sig en stærkt teoretisk Opposition mod den
ændrede Forfatning og imod H., hvem man —
i øvrigt ganske med Urette — bebrejdede for
megen Eftergivenhed og Uselvstændighed over
for Danmark. Det var Konseilspræsidentens
Kontrasignering af H.’s Udnævnelse, den isl.
Ministers Fremmøde i det danske Statsraad —
dette var et Hovedpunkt — og forsk. andet af
underordnet Bet., som man førte frem i
Marken. Fra dansk Side mente man at maatte
imødekomme de opstillede Krav og revidere hele
Forfatningsspørgsmaalet, især m. H. t. Islands
Stilling inden for Monarkiet. Dette førte til
Nedsættelsen af den dansk-isl. Kommission,
der Foraaret 1908 var samlet i Kbhvn; H. var
et særdeles virksomt Medlem deraf.
Resultatet var det saakaldte Kommissionsudkast (se
nærmere Island); de Forventninger, man
nærede til dette, gik desværre ikke i
Opfyldelse; der blev, dels af Misforstaaelse, dels af
Iver for at styrte H., rejst en kraftig Agitation
derimod; ved Valgene 10. Septbr 1908 fik
Oppositionen et stort Flertal, saa at Følgen blev,
at H. maatte gaa af (Apr. 1909). H. er blevet
meget uretfærdig bedømt i den isl.
Oppositionspresse, og Eftertiden vil sikkert give ham
Oprejsning. — Atter blev H. Minister Sommeren
1912, efter at en Tilnærmelse mellem de to
Hovedpartier havde fundet St. med det
Formaal at faa en Ende paa den politiske Strid
mellem Island og Danmark (»Sambandssagen«).
Sagen førtes dog ikke frem til nogen
Afslutning. Derimod blev der fremsat et nyt Forslag
om Ændringer i Forfatningsloven, der vedtoges
af Altinget 1913. Men da de flg. Valg var
uklare m. H. t. Partistillingen og en Del helt
ny Medlemmer var indvalgt i Tinget, mente H.,
at han maatte trække sig tilbage, hvad han
ogsaa gjorde inden Altingssessionen 1914.
Desværre er H.’s Helbred nu saa nedbrudt, at hans
Deltagelse i isl. Politik i Fremtiden vil blive
ringe.
F. J.

Hafström [’ha.vström], Axel Gillis, sv.
Genremaler, f. 3. Jan. 1841 i Göteborg. Han
uddannedes 1861—65 paa Sthlm’s Kunstakademi,
1870—75 særlig i Düsseldorf, 1877—78 i Paris
og blev fra 1896 Intendant for Kunstforeningen
i Sthlm. Fra hans Düsseldorf-Periode er det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free