- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
640

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hage, Johannes - Hage, Johannes Dam - Hage, Peter Anton Alfred - Hagebolt - Hagebørster - Hagebøsse - Hagedorn, Friedrich v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kroniske Syge i Amtet samt 100000 Kr til dets
Drift.
N. N.

Hage, Johannes Dam, dansk politisk Forf.
nedenn. P. A. A. H.’s Broder, f. i Stege 2. Apr.
1800, d. i Kbhvn 16. Septbr 1837. Han blev 1817
Student fra Roskilde Skole, 1824 teol. og 1830
filologisk Kandidat. Allerede 1827 var han blevet
Adjunkt ved Roskilde Latinskole og
forfremmedes 3 Aar efter til Overlærer. Hverken som
Lærer ell. som videnskabelig Forf. fik han
nogen fremragende Bet.; derimod blev han en
politisk Forf. af Rang og var som saadan en af
Banebryderne for den liberal-konstitutionelle
Bevægelse i Danmark. Paa sine Rejser havde
han sat sig grundig ind i Tidens politiske og
økonomiske Spørgsmaal, og som Tilhænger af
de konstitutionelle Principper og af den liberale
Retning inden for Statsøkonomien var han en
afgjort Modstander af det, som da
sammenfattedes under Betegnelsen »Frederik VI’s
System«. For at føre sine Ideer frem paa
tilstrækkelig virkningsfuld Maade maatte H. først skabe
sig et eget Organ, og et saadant fik han 1834 i
det af ham og C. N. David stiftede Ugeblad
»Fædrelandet«, hvis Redaktør han Aaret efter
blev. 1836 fratraadte han sit Overlærerembede
og beskæftigede sig fra nu af udelukkende med
publicistisk Virksomhed. Det var den Tid, da
den første politiske Bevægelse vaagnede i
Danmark med Stænderinstitutionens Indførelse.
Man begyndte at faa en Fornemmelse af
Pressens Magt, og man haabede at staa ved
Indledningen til en ny politisk og økonomisk
Reformperiode. H. var en af dem, hvis Ord
hørtes med størst Opmærksomhed, og han stod
ubetinget i første Række bl. Datidens liberale
Banebrydere. Ogsaa Modstandere som A. S.
Ørsted, ja Frederik VI selv anerkendte hans
Sagkundskab og noble Karakter, men hans
uforbeholdne Kritik af det bestaaende
Regeringssystem maatte, hvor maadeholden end
hans Form var, føre til en Indskriden fra
Autoriteternes Side. En »Oversigt over Europas
Historie 1835«, som til Dels var et Særtryk af
Artikler i »Fædrelandet«, paadrog ham 1837 en
Højesteretsdom, ved hvilken han idømtes en
Bøde og livsvarig Censur. Dommen
nødvendiggjorde hans Fratræden som Redaktør af
»Fædrelandet« og gjorde i det hele et stærkt
Indtryk paa den sygelige og noget tungsindige
Mand. Han døde kort efter. (Litt.: H. H.,
»J. H.« [Kbhvn 1854]).
N. N.

Hage, Peter Anton Alfred, dansk
Handelsmand og Politiker, f. i Stege 31. Decbr 1803,
d. i Kbhvn 6. Marts 1872. Opr. bestemt til
Studeringerne gik han kun 16 Aar gl i
Handelslære. Han var først Faderens og derefter sin
Svoger H. Puggaard’s Kompagnon, var først
bosat i Nakskov, men flyttede 1842 til Kbhvn.
H. var en fremragende Forretningsdygtighed og
tjente sig, navnlig ved Kornhandel, en
betydelig Formue. Hans Forretningsforbindelser drog
ham til England, og han satte sig nøje ind i
dette Lands politiske og økonomiske Forhold.
Det blev for ham tidlig en Opgave at
overføre saa meget som muligt af de eng.
Institutioner, for hvilke han nærede en saa levende
Beundring, til Danmark. Det fremblomstrende
politiske Liv i Danmark bød ham Lejlighed til
at virke herfor, og gennem sine Brødre kom
han tidlig i nær Forbindelse med det
nationalliberale Partis Ledere. Disse vidste paa deres
Side vel at skønne paa hans praktiske Indsigt
paa forsk. Omraader og paa det Samlingspunkt,
de havde i hans Hjem, hvor der mange Aar
igennem udfoldedes en Gæstfrihed i større Stil,
end man i denne Periode ellers kendte til
inden for danske politiske Kredse. H. skrev
tidlig i »Fædrelandet« om kommercielle o. a.
økonomiske Emner, og 1848 var hans Navn et
Øjeblik stærkt i Forgrunden, idet han husede
den slesvigholstenske Deputation, som kom til
Kbhvn i Martsdagene. Efter forgæves at have
søgt Valg til Folketinget 1851 valgtes han 1852
til Folketingsmand for Kbhvn’s 2. Kreds og
holdt denne indtil 1859. 1860—67 var han valgt
i Mariager og fra 1868 til sin Død i Roskilde.
Ogsaa af Oktoberforfatningens Rigsraad var
han Medlem. H. viste sig paa Rigsdagen som
en dygtig og selvstændig Debattør, der særlig
paa de økonomiske Spørgsmaals Omraade ofte
vidste at give Forhandlingen Liv og nyt Blod.
Navnlig tog han en fremragende Del i
Forhandlingerne om Toldloven af 1863, og baade
i Tinget og som Medstifter og Hovedleder af
Frihandelsforeningen kæmpede han med Kraft
og Varme for en Afskaffelse af
Beskyttelsestolden og for Indførelse af det eng. System
med udelukkende Finanstold. Nogen ledende
politisk Rolle fik han aldrig, og selv var han
ogsaa noget af en Løsgængernatur, som ofte
brød ud af Partiets Rammer. Han tilhørte de
Nationalliberales yderste venstre Fløj og
nærmede sig i fl. Spørgsmaal en Tid lang stærkt til
Venstre. Saaledes stemte han under
Behandlingen af Novemberforfatningen ikke sjælden
med dette Parti.
N. N.

Hagebolt, Bolt, som i St f. et alm. Hoved
har en fremstaaende Hage i den ene Ende.

Hagebørster, se Haar, Planternes.

Hagebøsse, se Haandskydevaaben,
S. 583.

Hagedorn [’ha.gədårn], Friedrich v., tysk
Digter, f. i Hamburg 23. Apr. 1708, d. smst.
28. Oktbr 1754. Han studerede først Jura i
Jena og var derefter 1726—29 Sekretær hos den
danske Gesandt i London, hvor han blev i
Stand til at dyrke Studiet af eng. Litt. og
Sprog. 1733 knyttedes han til et gl.
Handelsselskab English Court i Hamburg, og den
uafhængige Stilling, han derved vandt, indvirkede
gunstigt paa hele hans litterære Position.
Der samledes en udvalgt Vennekreds om ham,
som traadte i Skranken for den gode Smag.
Han udgav 1729 »Versuch einiger Gedichte«,
i Lighed med Hofmannswaldau’s og Brockes’
Poesi, men først med sin om Lafontaine’s
Lethed i Versifikationen mindende Samling,
»Versuch in poetischen Fablen und Erzählungen«
(1738), der efterfulgtes af »Oden und Lieder«
og »Moralische Gedichte«, der er paavirkede
af Horats, viste han egl. digterisk Talent. Hans
»Poetische Werke« udkom i 7 Bd (1756),
senere ved Eschenburg med Levnedsbeskrivelse
(1800). (Litt.: Schuster, »Fr. v. H.«
[Leipzig 1883]).
C. B-s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free