Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagekors - Hagel (meteor.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hagekors er det i Danmark alm. brugte
Navn for Figuren 卍 ell. 卐; ofte kaldes den
med det ind. Navn Svastika (ɔ: det
lykkebringende Tegn. afledet af su, »godt«, asti, »det
er«); af andre Sprogs Betegnelser skal
anføres det fr. croix gammée (ɔ: Kors, hvis Arme
er formede som det gr. Bogstav Gamma Γ) og
det eng. fylfot. H.’s ovenfor anførte
Grundform kan varieres paa mange Maader ved
Tilsætninger, ved dobbelt Ombøjning af Figurens
Grene o. s. v. H. findes indhugget, indridset
ell. malet paa Genstande af forsk. Art hos
mange forsk. Folk baade i Oldtiden og i nyere
Tid. Ludvig Müller har i det ndf. anførte
Arbejde givet en Oversigt over dets Forekomst,
dets Bet. og Anvendelse hos Folkene i Asien og
Europa. Hertil maa føjes, at H. ogsaa
forekommer hos en stor Del af Folkene i Nord-,
Mellem- og Sydamerika under saadanne Forhold,
at det med Sikkerhed kan antages at have
været alm.
udbredt hos dem
inden
Amerikas Opdagelse.
Mærkeligt nok
synes H.
derimod ganske at
mangle i de to
ældste
Kulturlande i den gl.
Verden
Ægypten og det
bab.-ass. Omraade.
Som nogle af
de ældste
Genstande,
hvorpaa H. findes,
kan nævnes
Oldsager, som
stammer fra de
dybeste Lag
paa Hissarlik
(Troja); de
antages at være
ældre end 2.
Aartusinde før
Kristus. —
Müller’s Undersøgelser over H.’s Udbredelse
førte ham, under Paavirkning af den tidligere
alm. Anskuelse om de indoeuropæiske (ariske)
Folks Oprindelse og Vandringer — til den
Slutning, at det opr. var fælles for alle Arierne, at
det stammede »fra Tiden før Folkenes
Adskillelse, og at disse fra det fælles Hjemland
havde bragt det med sig til de Lande, hvor de
senere tog Boliger«. Herved forklares dog ikke
H.’s Forekomst hos de amer. Folk, og den af
Müller fremsatte Teori maa i det hele, efter
hvad der senere er fremkommet, betragtes som
meget tvivlsom. Man kan vel i mange Tilfælde
paavise, hvorledes H. ved Berøringer mellem
forsk. Folk har udbredt sig fra det ene til det
andet; men det lader sig næppe for Tiden
bestemme, om det har udbredt sig fra eet fælles
Centrum, og hvor dette i saa Fald maa søges;
den Mulighed er ikke udelukket, at det kan
være selvstændig opstaaet paa fl. Steder. — I
de Egne, hvor H. forekommer, findes det
anvendt paa forsk. Maade, dels som simpelt
Ornament (saaledes bl. a. ofte i Grækenland, se
Fig. 1, jfr 6. Bd, S. 210), dels som et Tegn,
hvori man lagde en dybere Bet.; ofte er det
saaledes anvendt som religiøst Symbol hos
forskellige Folk, f. Eks. hos Buddhisterne i
Østasien og hos Oldtidens Kristne i Italien.
Sandsynligheden taler for, at den blot ornamentale
Anvendelse er ældre end den symbolske. H. er
en Figur, som let kunde opstaa, hvor
Dekorationen væsentlig bestod i Linieforbindelser;
dens afsluttede, ejendommelige Form gjorde
den egnet til at benyttes som selvstændigt
Ornament uden Sammenhæng med andre, hvoraf
der under givne Forhold kunde udvikle sig en
Anvendelse som Symbol med forsk. Betydning.
(Litt.: Ludvig Müller, »Det saakaldte
H.’s Anvendelse og Bet. i Oldtiden« [i
»Videnskabernes Selskabs Skr«, 5. Rk., 5. Bd, 1877];
Thomas Wilson, The Swastika
[Smithsonian Institution, United States National
Museum, Washington 1896], i hvilket Arbejde der
bl. a. findes en Oversigt over H.’s Udbredelse
i Amerika og en righoldig Bibliografi).
C. B.
 |
| Fig. 1. Dipylon-Vase. |
 |
| Fig. 2. Italisk Bronzefibula. |
 |
| Et Hagel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
