- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagen, Hanne Amalie Nicoline - Hagen, Johan Frederik - Hagen, Johann Georg - Hagen, Joris van der - Hagen, Laurits Christian - Hagen, Sophus Albert Emil - Hagen, Theodor Joseph - Hagenau - Hagenbach, Karl Rudolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter to Aars Virksomhed i Provinserne tilbage
til Privatlivet. (Litt.: »Teatret«, XIV [Kbhvn
1915]; E. Bøgh, »Min første Forfattertid«
[Kbhvn 1897]).
R. N.

Hagen, Johan Frederik, dansk
Kirkehistoriker, f. i Kbhvn 24. Juni 1817, d. smst. 25.
Marts 1859. H. blev Student 1834, cand. theol.
1840. Som Student blev han gennem
Martensen ført ind i den hegelske Filosofi, og som
Kandidat fortsatte han sine teol. Studier,
samtidig med, at han plejede Kammeratlivet paa
Borch’s Kollegium, hvor han var Alumnus og
skrev Viser sammen med P. Faber og A. Steen
(»Og dersom du morer dig dolig«). 1845 blev
han lic. theol., og efter en Udenlandsrejse
virkede han som Privatdocent ved Univ., indtil
han 1852 blev Prof. i Kirkehistorie. 1850 udgav
han sammen med A. Listov en patristisk
Antologi; efter hans Død udgaves hans
Forelæsning over »Kirkelig Statistik«. Han var en Tid
Medudgiver af »Ugeskrift for den evangeliske
Kirke i Danmark«.
L. M.

Hagen [’ha.gən], Johann Georg,
Astronom, f. 6. Marts 1847 i Bregenz, Vorarlberg,
traadte 1863 ind i Jesuiterordenen, studerede i
Münster og Bonn, rejste 1880 til Amerika, blev
1888 Direktør for Observatoriet ved Georgetown
College
i New York og er siden 1906 Direktør
for Specola Vaticana i Rom og har udg. dets
Publicazioni, Serie II, Bd I—II samt Catalogo
Astrografico
, Bd I—III (1914—17). Foruden
enkelte mindre, mat. og astron. Afh. i
Fagtidsskrifter har H. publiceret »Synopsis der
höheren Mathematik«, I—IV (1891—1905), Index
Operum Leonardi Euleri
(1896), A catalogue of
1001 southern stars
(1885, sammen med Holden),
Publications of Georgetown College
Observatory
, I—V (1894—1901). Hans Atlas stellarum
variabilium
, I—VI (1899—1908) med tilhørende
Katalog er et uundværligt Hjælpemiddel for
enhver, som befatter sig med foranderlige
Stjerner. Han har udgivet de af Heis
(1840—77) og Krueger (1853—92) anstillede
Observationer over foranderlige Stjerner (1903). For
Tiden er H. beskæftiget med at skrive en
større Monografi over »Die veränderlichen
Sterne«, hvoraf hidtil er udkommet Bd I, 1. 2.
(1913—14).
J. Fr. S.

Hagen [’ha.gən], Joris van der eller
Verhagen, holl. Landskabsmaler, d. i Haag
1669. Det eneste sikre, man ellers ved om
denne Kunstners Levned, er, at han 1640 log
Ophold i Haag og 1656 var med til at stifte denne
Bys Malergilde. Hans Landskaber (gerne Skov),
fornemmelig fra Cleve og Gelderland, forsynede
med Staffage af Kunstnere som Berchem, A. v.
de Velde og le Ducq, ofte prægede af
Ruisdael’sk Indflydelse, er omhyggelig og dygtig
udførte, men ofte lidt stive og livløse i
Forgrundenes Planteformer. En meget smuk
Prøve paa hans Kunst har Kunstmuseet i Kbhvn,
der i det hele ejer fire af hans Arbejder, i
det lille »Flodlandskab«: Rijksmuseet i
Amsterdam. Louvre-Samlingen i Paris og Berlins
Museum ejer adskillige af hans Værker. Foruden
i Olie malede han ogsaa i Vandfarve.
A. Hk.

Hagen, Laurits Christian, dansk
Præst, f. 29. Maj 1808 paa Merløsegaard paa
Sjælland, d. 1. Juni 1880 i Kerteminde. H. blev
Student 1826. cand. theol. 1833 og var derefter
Lærer ved det v. Westen’ske Institut i Kbhvn.
1837 blev han Adjunkt i Sorø, 1840 Præst i
Medolden i Vestslesvig, 1850 i Stepping-Frørup
i Haderslev Østeramt. Da han ikke vilde
aflægge Ed til den preuss. Konge, blev han afsat
1867. 1868—76 var han Valgmenighedspræst i
Kerteminde. H. havde stor Bet. for den
nationale Vækkelse især i Vestslesvig, han var
fra 1853 Medlem af Bestyrelsen for Rødding
Højskole. Han udgav »Historiske Salmer og
Rim« (1832) og H. A. Brorson’s »Troens rare
Klenodie« (1834 og senere).
L. M.

Hagen, Sophus Albert Emil, dansk
Musiker, f. 3. Maj 1842 i Kbhvn. Opr. studerede
han Jura, men opgav dette Studium for ganske
at hellige sig Musikken, hvor han havde
Organist Rauch og Gebauer til Lærere. H. har udg.
en Række Sangkompositioner, dels for een, dels
for fl. Stemmer, deriblandt fem smaa fr.
Kantater. Parodi-Operetten »Røverbruden« er kendt
i Studenterkredse. 1869—79 var han Indehaver
af Horneman & Erslev’s Musikhandel. Ved
Siden af sin Komponistvirksomhed har han
drevet indgaaende musikhistoriske Studier og
tilvejebragt en betydelig Samling af skriftlige
Materialer. Sammen med G. St. Bricka har han
udg. en Samling ældre Musik »Fra
Cæciliaforeningen« (1891), forsynet med hist. Oplysninger.
A. H.

Hagen [’ha.gən], Theodor Joseph, tysk
Landskabsmaler, f. 24. Maj 1842 i Düsseldorf.
H. er Elev af sin Fødebys Akademi, senere af
O. Achenbach smst., 1871 Prof. ved, 1877—80
Direktør for Weimars Kunstskole, har i
Læreren Achenbach’s Spor malet store Landskaber
med Forkærlighed for stærke Lyse flekter og
romantisk Sceneri (Borgruiner etc.):
»Nederrhinsk By i Aftenlys« (Mus. i Dresden, 1879),
»Foraar« (Mus. i Breslau), »Alpelandskab« (Gal.
Hannover), »Guffernalp i Maderaner Thal« etc.
A. Hk.

Hagenau [’ha.gəna^u], By i Elsass, Distrikt
Nedre Elsass, 28 km N. f. Strassburg midt i
Hagenau Skov, (13744 ha), ved Moder,
Knudepunkt paa Jernbanelinien
Strassburg—Weissenburg. (1910) 18868 Indb., hvoraf 13771
Katolikker. H. har Garnison. Der findes 2
evangeliske og 2 kat. Kirker, et Gymnasium, en
Industriskole, et Kvindefængsel samt
Uldspinderi, Bryggerier og betydelig Humlehandel. H.
er p. Gr. a. sine Skovbesiddelser den rigeste
Kommune i Elsass. I Nærheden ligger det
bekendte Valfartssted Marienthal, et i 13. Aarh.
grundlagt og senere af Jesuitterne beboet
Kloster med prægtig Kirke. Klosteret blev ophævet
1789. I H. byggede Frederik Barbarossa en
Borg og gjorde Byen til Købstad 1164. Efter at
Byen hurtig var vokset op under de første
hohenstaufiske Kejsere, blev den 1257 fri
Rigsstad og i 14. Aarh. Hovedbyen i de 10
elsassske Rigsstæders Forbund. 1634 blev H. besat
af Franskmændene og forblev ved den
westfalske Fred i disses Besiddelse.
G. Ht.

Hagenbach [’ha.gənbak], Karl Rudolf,
schweizisk Teolog og Kirkehistoriker, f. 4. Marts
1801 i Basel, d. 7. Juni 1874 smst. Fra 1829 til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free