Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagetov - Haggada - Haggaj - Haggard, Henry Rider - Haghe, Louis - Haghi - Hagiasma - Hagia Triada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bruges, naar f. Eks. en Ankerkæde skal hales op
paa Dækket gennem Klydset, idet Hagen da
fastgøres paa Kæden, medens Kraften
anbringes i den anden Ende af H. Dette anvendes
ogsaa til Ophejsning af svære Ting fra Lasten.
H. E.
Haggada (Aggada) egl. Fortælling,
Belæring, i den rabbinske Litteratur Betegnelse
for det Stof, der ikke er Lovstof (Halaka). Det
er dels historisk, dels spekulativt, dels
religiøs-etisk opbyggeligt. Man fortæller den bibelske
Historie paa en helt ny Maade i
Overensstemmelse med de senere Forestillinger, som f. Eks.
Jubilæerbogen og delvis Targum. Man
forherliger de bibelske Skikkelser ved en Mængde nyt
fortællende Stof; undertiden kan det hentyde til
Samtidens Historie og have en politisk
Karakter. I Tilslutning til Bibelordet udviklede man
Spekulationer over Guds Væsen og Egenskaber,
over Englene og det himmelske, en
ejendommelig Teosofi, der dannede Grundlaget for den
middelalderlige Kabbala. Man udfoldede
Eskatologien og den messianske Dogmatik. Fantasien
og den enkeltes Smag havde her frit Spillerum,
da H. Ikke som Halaka. skulde kontrolleres af
de Skriftlærde. H. findes ved Siden af Halaka
i Talmud, i Midrash’erne, i Pseudepigraferne og
er delvis gaaet over i den oldkristelige
Litteratur. I denne brogede Samling, der berører de
forskelligste Omraader, er der sikkert opbevaret
en Mængde Stof af gl orientalsk Oprindelse.
(Litt.: Schürer, »Gesch. d. jüd. Volkes«,
Bd 2. 4. Opl. [Leipzig 1907], S. 400—414).
J. P.
Haggaj [ka’g.aj], israelitisk Profet, der
optraadte samtidig med Zakarja. 520 f. Kr. træder
han frem for Statholderen Zerubbabel og
Ypperstepræsten Josua, hvem han tilskynder til at
fremme Opbygningen af Templet, som endnu
laa hen efter Ødelæggelsen 586. Den stærke
Tørke og Misvækst er Guds Straf for Folkets
Ligegyldighed mod hans Hus; naar Templet er
opført, vil Jahve ryste Himmel og Jord, og alle
Folk skal bringe den jødiske Helligdom deres
Kostbarheder. Kongeriger skal omstyrtes, men
Zerubbabel skal være Jahve’s »Seglring« og
oprette det messianske israelitiske Rige.
J. P.
Haggard [’hägəd], Henry Rider, eng.
Romanforfatter, f. 22. Juni 1856 i Bradenham,
Norfolk. Efter en Tradition, som H. selv har
meddelt, stammer han fra Danmark, fra
Gyldenstiernernes Fam. Han opholdt sig en lang
Tid i Sydafrika som Sekretær hos Guvernøren
af Natal og senere i andre offentlige Stillinger,
og Emnerne for en stor Del af hans mest
levende og underholdende Romaner er hentet
fra disse Egne. Den populæreste, af dem alle
er: King Solomon’s Mines (1886) og dens Forts.:
Allan Quartermain (1887), der hjalp til at vække
Interessen for de af Cecil Rhodes erhvervede
Distrikter i det senere Rhodesia. Af hans
øvrige Romaner, der altid er godt byggede, fulde
af Fantasi og udmærket lokal Kolorit, maa
desuden nævnes: Cetywayo and his White
Neighbours (1882), Dawn (1884), She, a History
of Adventure (1887), Jess (1887), Mr. Meeson’s
Will, Colonel Quaritch V. C. (1888), Cleopatra
(1889), Allan’s Wife (1889), Eric Brighteyes
(1891), Montezuma’s Daughter (1893), Joan
Haste (1895), Heart of the World (1896), The
Wizard (1896), Lysbeth, a Tale of the Dutch
(1901), Pearl Maiden (1903), Ayesha, or the
Return of She (1905), Queen Sheba’s Ring (1910).
Han har næret en levende Interesse for alt
vedrørende Landvæsenet, og foretog 1901 og
1902 en Rejse gennem England for at studere
Landbrugets og Landbefolkningens Forhold.
Resultatet af hans Undersøgelser offentliggjorde
han i Rural England (2 Udg. 1903), der viser
et stærkt pessimistisk Syn paa det eng.
Landbrugs Stilling. Som Supplement hertil foretog
han 1910 en Rejse i Danmark, hvorom han
1911 skrev Rural Denmark and its lessons.
Om Landbruget og dets Forhold til det sociale
Spørgsmaal har han skrevet: The Poor and
the Land (1905) og Report on Salvation Army
Colonies, U. S. A. and at Hadleigh, England
with Scheme of National Land Settlement
(1905). En stor Del af hans Romaner er overs.
til Dansk.
I. O.
Haghe [’heig], Louis, belgisk Maler og
Litograf, f. 1802 i Tournai, d. 1885 i London.
Han lagde sig tidlig efter Litografien, som han,
da han 1823 rejste til London, snart fik rig
Lejlighed til at dyrke (Illustrationer for Day &
Son’s litografiske Institut); samtidig vandt han
ogsaa Ry som virtuosmæssig Akvarelmaler, blev
1835 Medlem af, senere Præsident for Londons
Institut for Akvarelmaleri; han malede dels
historiske Genrestykker — »Krigsraadet i
Courtrai« (1839, Londons National Gallery),
»Cromwell med Karl I’s Brev« (1843), »Vargas’es Ed«,
»Zurbaran’s sidste Øjeblikke«, »Rubens maler
en Dame« (1846) o. s. v. — dels Interiører
(hvoraf fl. i Olie), »Koret i Firenze’s St. Maria
Novella«, »Et Parti af St. Bavo i Gent« m. v.
A. Hk.
Haghi, Hagi, By i Japan i det vestlige
Hondo, Prov. Yamaguchi, ligger ved en Bugt
fra det jap. Hav, har (1908) 18069 Indb., driver
livlig Handel.
M. V.
Hagiasma (gr.), det indviede Vand, Vievand.
Hagia Triada [a’jia-tri’aða] (Navnet efter
et byzantinsk Kapel for Treenigheden), et Punkt
paa Kretas Sydkyst, hvor vigtige Fund fra gl,
forhist. Tid er fremdragne, navnlig ved Halbherr
og Pernier, fra 1912. Sikkert var det et villaagtigt
Fyrstesæde, samtidig med, men af ringere
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
