- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
654

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagia Triada - Hagii Saranta - Hagiografer - Hagiolatri - Hagiologium - Hagion Oros - Hagios - Hagios Nikolaos - Hagiostrati - Hagl - Haglund, Robert Ludvig - Hagmand, Lucina - Hagn, Louis von - Hagströmer, Johan Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rang end Phaistos, men ligesom de større
Paladser med Hovedrum, hvorom grupperer sig
talrige Kamre, Magasiner m. m. Der er fundet
Dele af 2 Paladser, der paa samme Sted har
afløst hinanden, det ældste fra 1900—1700 f.
Kr., det andet fra senminoisk Tid, henimod
1400 f. Kr., ødelagt ved Ild. Der er gjort
usædvanlig gode Fund af Enkeltgenstande, deraf
Steatitvaser med spids Bund og med
Relieffigurer i 4 Zoner, paa den bedste, 0,45 m høj,
med Tyrejagt, Boksere, Høstfest og Krigere; et
fragmenteret Kar (Fig. 1) viser et Tog af
hjemvendende Høstfolk; et Fragment af en Fresko
viser en Kat og en Fasan i livfuld Fremstilling.
I Nærheden er fundet en Gravplads; der er
undersøgt en Kuppelgrav som de bekendte ved
Mykenai; i en Klippegrav er fundet en
mærkelig, malet Sarkofag (1,37 X 0,43 m) med
Fremstillinger af religiøs Art, væsentlig henhørende
til Dødskulten. Paa den ene af Langsiderne (Fig.
2) ses til venstre Kvinder, som ofrer ved
opstillede Dobbeltøkser med Fugle over; bag dem
en Lyrespiller, til højre bringes Ofre (Kalve, en
Baad) til den Døde, der er vist staaende foran
Indgangen til en Grav, hvis Dør er udsmykket
som Kuppelgravenes. (Litt.: Monumenti
antichi
[1903]).
H. A. K.

Fig. 2.
Fig. 2.


Hagii Saranta [’ajii-sa’randa], ital. Santi
Quaranta
, Havneplads ved det ioniske Hav
for Byen Delvino (Delonia) i Landskabet
Albanien, ligger lige over for Korfus Nordspids og
anløbes af Kystdampere. I Nærheden ligger
Ruiner af det gl. Onchesmos.
H. P. S.

Hagiografer, se Bibel, S. 177.

Hagiolatri (gr.), Helgendyrkelse.

Hagiologium (græsk), Helgenfortegnelser,
Helgenkalender,

Hagion Oros [’ajiån-’årås], se Athos.

Hagios [’ajiås] (gr.), hellig. Ordet findes
hyppig i nygræske Stednavne, hvor det altsaa
svarer til det lat. Sankt.

Hagios Nikolaos [’ajiås-], se Tenos.

Hagiostrati [ajiå’strati], H. Eustratios,
lille Ø i Archipelagus, ligger S., f. Lemnos og
V. f. Mytilene og er 43 km2 stor. I geografisk
Henseende maa den nærmest regnes til Europa,
men administrativt har den hidtil hørt til det
lilleasiatiske Vilajet Dschesairi-Bahri-Sefid.
H. P. S.

Hagl, d. s. s. Hagel.

Haglund [’ha.glund], Robert Ludvig,
svensk Tegner og Raderer, f. i Sthlm 5. Marts
1844. H. lagde sig først efter Dekorationsmaleri
1861—64 under Ahlgrensson’s Ledelse, var en
Tid i Finland, hvor han udsmykkede Åbo
Teater, og fortsatte efter Hjemkomsten til
Sthlm sit Teatermaleri, medens han samtidig
1864—69 gik paa Akademiet. 1867 knyttedes han
som Tegner til »Ny illustrerad tidning«, som
han i Tidens Løb har forsynet med en stor
Mængde Stof; desuden har han givet Bidrag til
adskillige fremmede illustrerede Blade som
Illustr. London News, m. fl., illustreret bl. a.
»Sveriges historia« (1875—81), Nordenskiöld’s
»Vega’s färd« (1881), Hildebrand’s »Visby«
(1893) o. s. v. H. har raderet en Del; nogle af
hans Raderinger (Byprospekter fra Udlandet)
udkom samlede 1902.
A. Hk.

Hagmand [’ha.gman], Lucina, finsk
Pædagog, f. 1853, en af Kvindesagens fremmeste
Forkæmperinder i Finland, Medlem af Landdagen.
H. blev 1886 Leder af det første finske
Fællesgymnasium i Helsingfors. 1899 grundlagde hun
en egen Skole, »Helsingfors’ ny Fællesskole«
(finsk), som hun endnu leder. H. var Formand
for Kvindesagsforbundet »Union« 1892—1907 og
har haft mange sociale Tillidshverv. Hendes
litterære Virksomhed omfatter især
pædagogiske og sociale Spørgsmaal.
Eva M.

Hagn, Louis von, tysk Genremaler, f. 23.
Novbr 1820 i München, d. 16. Jan. 1898 smst.
Han studerede først fra 1841 Malerkunst paa
Münchens Akademi, senere i Antwerpen
under Wappers og E. de Block, fortsatte sin
Uddannelse under Vandreaarene i Bryssel,
Berlin, Paris (1853—55), Firenze og Rom og slog
sig endelig ned i München; blev 1867 Medlem
af Akademiet der. Han er særlig blevet kendt
ved sine kvikke og gratiøse Genrebilleder fra
Rokokotiden (Paavirkning fra Menzel). Værker:
»Slikmund« (1861), »Alkymist«, »Musikalsk
Underholdning« (Schack’s Galeri i München), lgn.
Emner i Münchens ny Pinakotek, »Bibliotek i
Jesuiterkollegiet i Rom« (1869), »Offentlig
Audiens hos Leo XIII«, »Procession paa Kristi
Legems Fest i 18. Aarh.« (1884, Münchens
Raadhus) m. v.
A. Hk.

Hagströmer [’hagströmər], Johan
Vilhelm
, sv. Retslærd, f. 4. Decbr 1845 i Sthlm,
d. 15. Maj 1910, Student i Upsala 1865, cand.
jur.
1870, Docent smst. 1872, 1877 Dr. jur. honoris
causa
, 1893 Dr. phil. h. c. H.’s
Forfattervirksomhed, der udmærkede sig ved alsidig
Kundskab, stor Samvittighedsfuldhed og kritisk
Sans, havde i alt væsentligt — bortset fra hans
modne akademiske Afh. »Om aktiebolag enligt
svensk rätt« (1872) — Strafferetten til
Genstand. Som Kriminalist tilhørte H. den
konservative Retning inden for
Strafferetsvidenskaben, hverken i Afskrækkelse ell. Forbedring
saa han Straffens Formaal, han sluttede sig til
Præventionsteorierne og stod de moderne
Strømninger fjernt. I Upsala Univ.’s Aarsskrift 1875
offentliggjorde H. sin klart skrevne Bog »Om
frihetsstraffen«. der efterfulgtes af »Granskning
af forslaget till strafflag för Storfurstendömet
Finland« (1879) og »Granskning af underdåniga
förslag till strafflag för Storfurstendömet
Finland« (1884), Arbejder, der i væsentlig Grad
satte deres Præg paa den finske Straffelov.
Et for Sveriges Videnskab grundlæggende Værk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0676.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free