Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hakkelsemaskine - Hakluyt, Richard - Hakning - Hakodate - Hakon - Hákonarbók - Hákonarmál - Hal (Rum) - Hal (By) - Hala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. 2 Par riflede ell. takkede Valser; den øvre
Valse er bevægelig op og ned, saa der er
Mulighed for Variationer i Halmlagets Tykkelse.
Paa de ældre H. blev Halmen fremført stødvis,
saa Valserne stod stille under Afskæringen og
kun fremførtes i Mellemrummene; nu anvendes
uafbrudt Fremtræk, som er simpelt og
funktionerer mere sikkert end den stødvise.
Som Fremtræk kan ogsaa benyttes et
endeløst Tremmebaand, der ligger i Kistens Bund
og stadig bevæger Halmen mod Mundstykket.
Det endeløse Baand er praktisk i H., der skal
skære kort Halm, Smaafoder, Grønt o. l. Det
kan bruges alene ell. til at understøtte
Valserne.
I Amerika og hist og her i Mellemeuropa
bruges Tromle-H. De skruevundne Knive
arbejder omtr. som Knivene i en Plæneklipper;
de er noget tungere end Skive-H., og Knivene
holdes vanskelig i den rette Form og Stilling.
De fleste bedre H. er forsynede med
Beskyttelsesindretninger. Hjul og Knive bør være
dækkede af en Skærm. Maskiner, der trækkes
ved Rem, bør indrettes saaledes, at Ilæggeren
kan standse H. ved fra sin Plads at føre
Remmen over paa en løs Skive. Flere H. har en
Udrykkerkobling, der ved et Haandgreb fra
Ilæggeren kan faa Valserne til at standse ell.
bakke.
Paa H. kan anbringes Indretninger til
Transport af Hakkelse, saa denne føres direkte i
Sække ell. Kurve. For at faa ren Hakkelse
kombineres de store H. med Sigte- ell.
Støvsugeapparat.
A. C-n.
Hakluyt [’häk£u.t (ogsaa ’håk£a^it?)],
Richard (1553—1616), eng. Geograf, studerede i
Oxford, og var den første, der holdt
Forelæsninger over Geografi, 1577. Særlig Betydning
fik han ved at indføre Globus’en og andre
geografiske Læremidler i Skolerne. 1583
ledsagede han den engelske Gesandt Stafford
til Paris som Huskapellan; efter sin
Hjemkomst fik han et Præstekald i Suffolk. Hans
Hovedværk er The principal navigations,
voyages, traffiques and discoveries of the Engl.
nation (1589), samt Divers voyages touching
the discoverie of America (1582). Til Minde om
H. stiftedes 1846 det senere saa berømte H.
Society, et Selskab, der har udg. over 150 Bd
af Rejsebeskrivelser.
C. A.
Hakning, Land- og Havebrugsarbejde, der
bestaar i, at man med dertil indrettede
Redskaber til Haand- ell. Hestekraft bearbejder
Jorden mellem Kulturplanterne under disses
Vækst. Formaalet med H. er dels at holde
Jorden ren for Ukrud, dels at holde den løs
og aaben, hvorved Luftens og Vandets
Cirkulation fremmes, Røddernes Arbejde lettes, og
hvorved man tillige opnaar, at Jorden
vanskeligere udtørres, idet der ved H. tilvejebringes
et Lag løse Smaaknolde, der ikke kan suge
Vandet op fra neden, og som saaledes virker
som et beskyttende Dæklag m. H. t. Vandets
Fordampning. Betingelserne for at anvende H.
er, at Afgrøderne dyrkes i Rækker, og at disse
er saa vidt fjernede fra hinanden, at Arbejdet
muliggøres uden at beskadige Planterne. Hvor
der anvendes Haandhakning, kan denne
udføres i begrænset Omfang ved en Rækkeafstand
af 15—20 cm, hvilken Afstand sædvanlig
anvendes ved Kornafgrøder, der agtes
hakkede, og ligeledes ved mange Haveplanter.
Ved saa smaa Rækkeafstande kan H. dog kun
blive ganske overfladelig og kan sædvanlig kun
udføres 1—2 Gange, idet Planterne forholdsvis
snart udfylder Mellemrummene. Hvor H. skal
udføres til større Dybde og gentages fl. Gange
i Løbet af hele Sommeren, saasom ved
Rodfrugterne, benyttes — navnlig hvis der skal
anvendes Hestekraft —, en Rækkeafstand fra
40—60 cm mellem Rækkerne. — For at kunne
foretage en fyldestgørende H. lønner det sig
ofte at give Planterne noget større Vokserum,
end de for selve Vækstens Skyld strengt taget
behøver.
K. H-n.
Hakodate, By paa Sydsiden af den japanske
Ø Jeso, ligger ved en Bugt fra
Tsungaru-Strædet og har (1908) 87875 Indb. Dens udmærkede
Havn blev aabnet for udenrigs Handel 1854 og
driver særlig Udførsel af tørret Fisk, Tang
og Kul.
M. V.
Hakon, d. s. s. Haakon.
Hákonarbók [’ha.–bo.k], se Járnsiða.
Hákonarmál [’ha.–ma.l], se Eyvindr.
Hal, det første store Rum, man træffer i et
Slot ell. en Borg, Forhal, ell. selve Bygningens
største og anseligste Rum, Gildehal. Ordet
stammer fra det isl. Hellir, en Klippehule, og
Høll, Kongens Hirdstue i Sagaerne; det er det
samme som det angelsachsiske Heal og det eng.
Hall. I private Beboelseshuse for een Familie
er H. det centrale Rum, hvorfra Hovedtrappen
som Regel fører op til Værelserne i de øvre
Etager. H.’s Indretning, som Opholdsrum med
Kamin og Siddepladser, har hos os sit opr.
Forbillede fra de eng. Landsteders Hall,
hvilket Ord uden Nødvendighed benyttes af mange
med dets eng. Udtale i St f. det danske Ord H.
C. B-r.
Hal [al] (flamsk Halle), By i belg. Prov.
Brabant ved Senne og Charleroi Kanalen,
Knudepunkt paa Jernbanelinien
Bryssel—Quièvrain, er et i hele Belgien berømt
Valfartssted p. Gr. a. sit undergørende Maria-Billede
i den smukke gotiske Maria-Kirke. (1911) 15069
Indb.
G. Ht.
Hala, Samleren af »Saptaçataka«, en
Prākrit-(Mahārāshṭrī) Antologi, mest af erotisk
Indhold; som Navnet antyder, maa den opr. have
bestaaet af 700 Strofer; men den foreligger i
mindst 6 forsk. Redaktioner, som ikke har alle
Vers tilfælles, og der citeres andre Steder
Strofer, som til Dels ikke findes i nogen af
Redaktionerne, saa at Antallet af de denne
Samling tilskrevne Strofer stiger med fl.
Hundrede. Stroferne er uafhængige af hverandre
og af mange forsk. Forf.; hver af dem er
ligesom et idyllisk Miniaturmaleri, mest med
Emner fra Familielivet paa Landet. De er
sædvanlig nydelige og fint følte, sjældnere frivole.
H. skal have været Konge og identificeres med
Kong Sālāhaṇa (Sātavāhana, Çālivāhana) og er
maaske identisk med en Konge af s. N. af
Andhrabhṛitya-Dynastiet, som residerede i
Pratishṭhāna (Paithan) ved Godāvarī i de
første 5 Aarh. e. Kr., og hvis Slægtsnavn ifølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
