Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hala - Hala-Bjergene - Halai - Halaka - Halang - Halas - Halation - Halbe, Max - Halberstadt - Halbig, Johann von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huleindskrifterne i Nāsik var Sātavāhana; i
alt Fald er Samlingen ældre end 7. Aarh. og
vistnok yngre end 3. Aarh. Saptaçataka er et
af de vigtigste Prākṛit-Dokumenter, vi har
tilbage, og har været meget populær; den er
efterlignet i Govardhana’s Saptaçatī (paa
Sanskrit, 12. Aarh.), som igen har været
Forbillede for Bihāri-Lāl’s Sat-Saï (paa Hindī, 16.
Aarh.). (Litt.: Albrecht Weber, »Ueber
das Saptaçatakam des H.« og Sammes Udg. af
Teksten [i »Abhandlungen für die Kunde des
Morgenlandes«, udg. af »Deutsch. Morgenl.
Gesellschaft«, V Bd Nr 3, Leipzig 1870 og VII Bd
Nr 4, Leipzig 1881]).
(S. S.). D. A.
Hala-Bjergene, Hovedkæden i
Brahui-Bjergene, som danner den sydlige Del af
Østranden for Erans Højslette i det østlige
Belutshistan. Ø. f. H. strækker sig de lavere
Kirthar-Bjerge ved Randen af Indus-Sletten
og ender mod S. i Ras Muari (Cape Monze) ved
det arab. Hav.
M. V.
Halai, Handelsplads i det nordøstlige Afrika,
ital. Koloni Eritrea, ligger ved Taranta-Passet,
gennem hvilket Vejen gaar fra Massaua til
Adua i Abessinien. H. omtales allerede i
Oldtiden under Navnet Koloë paa Vejen mellem
Adulis og Axum.
C. A.
Halaka, plur. halakôt (egl. Gang, det som
er gængs), det hos Jøderne i den efterbibelske
Tid udformede Lovstof. Ved en stadig fortsat
kasuistisk Fortolkning af Toraens Ord formede
de Lærdes Eksegese (Midrash) stadig ny
Regler. Endnu vigtigere var det, at de ny Forhold,
til Dels i helt ny Omgivelser, medførte ny
Sædvaner, der efterhaanden udformedes som
positive Bestemmelser. Alle de Regler, der
saaledes opstod ud over den skrevne Tora,
kaldes H. Nogle af de ny Regler førtes tilbage
til Moses som en mundtlig Tradition, andre
bestod som anerkendt uden en saadan ydre
Autorisation, atter andre fastsloges gennem »de
Skriftlærdes Ord«. Ny Tilfælde afgjordes ved
de Skriftlærdes Majoritet paa Grundlag af den
allerede bestaaende H., som ikke kunde
ændres. I Reglen søgte man ogsaa at aflede
Sædvaneretten af Toraen gennem en bestemt
Bevismetode. H. omfatter Kultuslove (Afgifter,
Festdage, Ofre, Spiseregler, Renhedsbestemmelser),
Kriminal- og Civilret, derunder særlig
Ægteskabslove, og rent moralske Krav. Den
forefindes dels i Komnientarværkerne (Midrash), dels
i de systematisk ordnede Samlinger i Mishna
og Tosefta og den endnu videre førende
Talmud. (Litt.: Schürer, »Gesch. d. jüd.
Volkes«, II, 4. Opl. [Leipzig 1907], S. 390 ff.
J. P.
Halang, Bjergstamme i det østlige Siam.
Halas [’hålå∫], Kiskanhalas, By i det ung.
Komitat Pest-Pilis-Solt-Kis-Kun, ved
Jernbanelinien Budapest—Semlin, i en sandet Egn i
Nærheden af den fiskerige Sø H., har (1910)
24381 mest magyariske, reformerte Indb. samt
et reformert Overgymnasium. I Omegnen
drives Vin- og Frugtavl.
G. Ht.
Halation er Gloriedannelse (s. d.),
Betegnelsen blev første Gang anvendt 1859 af C. W.
Perry, Melbourne.
C. E. A.
Halbe, Max, tysk Forf., f. 4. Oktbr 1865 i
Güttland i Vestpreussen som Søn af en
Gods-ejer. Han studerede først Jura, senere Historie
og tysk Filologi, og levede som Forf. i Berlin
og München. Sin første Sejr vandt H. 1892 med
det af Ibsen paavirkede Drama »Eisgang«, men
afgørende brød han igennem med
Kærlighedsdramaet »Jugend«, som Dagmarteatret i Kbhvn
opførte 1894. Senere er der fra hans Haand
fulgt en Række Dramaer — »Mutter Erde«, »Die
Heimathlosen«, »Das tausendjährige Reich« —
hvis sceniske Held dog kun har været ringe
— »Hans Rosenhagen« og »Schlosz Zeitvorbei«
(1918). Særlig har Dramaet »Der Strom«
gjort et vist Indtryk ved sine kondenserede
Effekter. H. har desuden udg. et Par Noveller:
»Frau Meseck« og »Ein Meteor«. Han lever i
München.
C. B-s.
Halberstadt [’halbər∫tat], By i preuss. Prov.
Sachsen i Regeringsdistriktet Magdeburg, i en
frugtbar Egn ved Holzemme, der hører til
Elbens Flodsystem, og ved Jernbanelinierne
Magdeburg—H., Halle—Zellerfeld og H.—Tanne,
med (1910) 46481 Indb. H. har mange smukke
gl. Borgerhuse fra 15. og 16. Aarh., delvis
opførte af Træ, hvor de øvre Stokværk rager
frem over de nedre. Bl. Byens Kirker er
Liebfrauen-Kirke, hovedsagelig opført 1135—46
i romansk Stil, og Domkirken Skt Stephan
(indviet 1492), med for nylig genopbyggede Taarne,
de vigtigste. Det gotiske Raadhus stammer fra
14. Aarh., den smukkeste
Bindingsværksbygning er den sengotiske Ratskeller (1461). H. er
Sædet for en Landret, en Amtsret, en Filial af
Rigsbanken og et Handelskammer; der findes
et Domgymnasium, et Realgymnasium, et
Lærerseminarium, et Døvstummeinstitut samt et
Stadmuseum. Industrien beskæftiger sig med
Fabrikation af Sukker, Spiritus, Læder, Sæbe,
Handsker og Cigarer. S. f. Byen ligger
Spiegelsberge (180 m) med Parkanlæg og smukke
Udsigtspunkter. Fra Beg. af 9. Aarh. var H. et
Bispesæde. Allerede 1542 fandt Reformationen
Indgang, men Bispedømmet blev dog først
ophævet ved den westfalske Fred 1648 og som
Fyrstendømmet H. (1980 km2) overgivet
til Brandenburg. Ved Gleim (f. 1719), der
levede i H. som Domsekretær og samlede en
udvalgt Kreds om sig (den saakaldte
»Halberstädter Dichterschule«), fik fl. Bet. for Litt.
Ved Freden i Tilsit 1807 blev H. afstaaet til
Kongeriget Westfalen, men kom 1813 atter i
Preussens Besiddelse.
G. Ht.
Halbig [’halbeK], Johann von, tysk
Billedhugger, f. 13. Juli 1814 i Donnersdorf
(Unterfranken), d. 29. Aug. 1882 i München. H., Elev
af Münchens Akademi, fra 1845 Prof. ved den
polytekniske Skole smst., har udfoldet en
meget rig Virksomhed, særlig med større
dekorative Arbejder i den Schwanthaler’ske Retning,
men med større Virkelighedspræg. Her kun
spredte Eks.: i München: Løverne ved det gl.
Pinakotek og for Siegesthor (1847), de to store
smukke Krucifikser, et i Bronze, et i Marmor
for Byens Kirkegaarde og Fraunhofer’s Statue;
for Befrielseshallen i Kelheim 18 Figurer,
forestillende Tysklands Provinser: Statuer af Kong
Maximilian II (Lindau 1854), Ærkehertug Josef
(Budapest 1869), Kong Vilhelm af
Württemberg til Hest (Canstatt), Emancipationsgruppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
