- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallager, Morten - hallali - Hallam, Henry - Halland - Hallandsaas (Højdedrag) - Hallandsaas (se Kjøbenhavn) - Hallandsfarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naturvidenskabelige, geografiske, historiske,
pædagogiske, landøkonomiske o. s. v., fremdeles
talrige Børne- og Ungdomsskrifter samt en Del
Skolebøger, af hvilke en tysk og en dansk
Læsebog har faaet en vid Udbredelse; den
sidste kom 1891 i 47. Opl. Hans Kundskaber og
Smag stod ikke paa Højde med hans Flid og
Lyst til »at gavne«.
Fr. Th.

hallali [fr. ala’li], et paa Parforcejagter
brugeligt Hornsignal, der forkynder det jagede
Dyrs Død og blæses af Jægeren, som fører
Meuten.
S. F.

Hallam [’hä£əm], Henry, eng. Historiker
(1777—1859), er især bleven bekendt ved sine
endnu værdifulde Værker: View of the state of
Europe during the middle ages
(2 Bd, 1818, ny
Udg. 1884) og Constitutional history of England
from the accession of Henry VII to the death
of George II
(2 Bd, 1827, ny Udg. 1878).
Samlede Skr: Historical works (10 Bd, 1855—56).

Halland, Landskab i det sydvestlige Sverige,
mellem 56° 19′ og 57° 38′ n. Br., omgivet mod
V. af Kattegat, mod S. af Kristianstads Len,
mod Ø. af Kronobergs, Jönköpings og Elfsborgs
Len, mod N. af Göteborgs Len. Arealet er 4921
km2, hvoraf 150 km2 Vand, Udstrækningen
langs Kattegat fra SØ. til NV. 154 km, den
største Bredde SV.—NØ. c. 50 km,
Folkemængden (1914) 147015 ell. 30 Indb. pr km2. Fra gl
Tid har man i H. skelnet mellem to naturlige
Omraader, Slettebygden, der ligger langs
Kysten, og Skovbygden, der hæver sig ind
i Landet mod Smaalands og Vestergötlands
Grænser. Skønt Skovene nu for en stor Del er
ryddede, er der dog endnu væsentlig Forskel
paa disse to Bælter. Slettebygden, der i
postglacial Tid har ligget under Havet, bestaar
væsentlig af lavtliggende, frugtbare Lersletter;
langs Kysten findes her og der Klitter, især
mod S. ved Laholmsbugten. Skovbygden, der
slutter sig nøje til det smaalandske Højland, er
mest dannet af lave Gnejsbjerge (indtil 200 m)
og stenede Moræner og hører til Sveriges
ufrugtbareste Egne, mest dækket af Lyngheder,
afbrudt af større og mindre Tørvemoser. H.
gennemstrømmes af fl. Vandløb, der alle
udspringer i det smaalandske Højland og
udmunder i Kattegat; betydeligst er Lagan, der i H.
har sit største Vandfald (Karsefors, 10,4 m),
Nissan, Ätran og Viskan. H.’s største Sø er
Lygnern, 18 km lang, der ligger i den nordlige
Del af Landskabet, delvis inden for
Vestergötland, og afvandes gennem Rolfsån. Vejrliget
er mildt, særlig i Slettebygden, der har et
udpræget Kystklima; Halmstad har for Jan. en
Middeltemperatur af ÷ 0,9, for Juli + 16,9,
aarlig Nedbør 730 mm. Søfarten paa H.’s Havne
hindres gennemsnitlig kun hver anden Vinter af
Is, og da kun i et Par Maaneder. Agerbruget er
fra gl Tid det vigtigste Erhverv. Af Landarealet
var i 1913 28,9 % Agerland, 5,5 % naturlig
Eng, 0,3 % Have, 21,0 % Skov, 44,3 % øde
Land. Kun Malmöhus, Skaraborgs,
Kristianstads og Uppsala Len har forholdsvis mere
Agerjord; derimod er Skovarealet ringe, kun
Malmöhus Len har endnu mindre Skov. De
øde Omraader er meget store, kun Norrbotten,
Bohus og Kronobergs Len har endnu større
Ødemarker. Næsten alt Agerlandet findes i
Slettebygden; dog har Jordbruget ogsaa gjort
Fremskridt i Skovbygden, særlig ved
Opdyrkning af Moser. Den vigtigste Kornsort er Havre.
1901—10 avledes i aarligt Gennemsnit 67479 t
Havre, 32333 t Rug, 8325 t Blandsæd, 6726 t
Hvede, 4482 Byg, 56048 t Kartofler, 103732 t
Foderroer, 9115 t Sukkerroer. Af Heste fandtes
(1917) 30655, 111671 Stkr Hornkvæg, 53251 Faar,
56156 Svin. Skovbruget har ringe Bet. Fiskeriet
er et vigtigt Erhverv, især Silde- og
Laksefiskeriet, af hvilke det sidstnævnte drives baade ved
Kysten og i Floderne, mest i Lagan.
Bjergværksdriften omfatter væsentlig kun Brydning
af Bygnings- og Brosten, der især udføres til
Danmark. Industrien har mindre Bet. end i
de fleste andre sv. Landskaber; 1913 fandtes i
H., bortset fra Savskærerierne, kun 221
Fabrikker, der beskæftigede 5054 Arbejdere. Vigtigst
er Tekstilindustrien. Handelen og Søfarten er
ret ringe; H.’s Handelsflaade bestod i 1913 kun
af 14 Dampskibe med 4855 t og 64 Sejlskibe
med 6190 t. Kystbyerne er forbundne ved
Vestkystbanen, der tilhører Staten, og hvorfra fl.
Privatbaner gaar ind i Landet. De 5
Købstæder (Laholm, Halmstad, Falkenberg, Varberg
og Kungsbacka) har tilsammen c. 35000 Indb.;
størst er Halmstad, der med Forstæder har
over 20000 Indb. I jurisdiktionel Henseende
hører H. under Göta Hofret, i gejstlig Henseende
under Göteborg Stift. Administrativt udgør det
Hallands Len, som omfatter 5 Købstæder
og 86 Landkommuner og er delt i 4 Fogderier
og 12 Lensmandsdistrikter. Lenets Hovedstad
er Halmstad, Militært hører H. til første
Armékorps, hvis Hovedkvarter er i Helsingborg. H.’s
Vaaben er en oprejst Sølvløve i blaat Felt. —
Fra Oldtiden tilhørte H. Danmark. Grev Jakob,
en Ætling af Valdemar Sejr og en af Erik
Klipping’s Mordere, havde den nordlige Del af
H. i Len; da han traadte i Forbindelse med
Norge, kom Nørrehalland under dette Rige og
overlodes 1305 til den sv. Hertug Erik ved
hans Giftermaal med en norsk Kongedatter.
1341 maatte Valdemar Atterdag sælge
Sønderhalland til den sv. Konge; men 1360
generobrede Valdemar Sønderhalland og kom 1366 ogsaa
i Besiddelse af Nørrehalland. I Krigene
mellem Danmark og Sverige blev H. ofte hærget,
særlig i Syvaarskrigen og Kalmarkrigen. Ved
Freden i Brömsebro (1645) blev H. afstaaet
paa 30 Aar til Sverige, og Ro skiide freden (1658)
forenede for bestandig H. med dette Land.
(Litt.: P. v. Möller, »Bidrag til H.’s
historia« [Lund 1874]).
G. Ht.

Hallandsaas, Højdedrag, som danner
Grænsen mellem Skaane og Halland. Det er 40 km
langt og bestaar hovedsagelig af Gnejs, dækket
af et dybt Gruslag. H. er ved to Dalsænkninger
delt i 3 Dele, af hvilke den mellemste Del naar
sin største Højde (Högalteknall, 226 m) inden
for Halland. I den vestlige Dalsænkning gaar
Vestkystbanen gennem H. til Båstad. Store
Lyngheder breder sig over H.
G. Ht.

Hallandsaas, se Kjøbenhavn.

Hallandsfarer (Søv.), en lang og smal Lap
i Træ; hvis Lappen er kort og bred, kaldes den
Spuns.
H. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free