- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
693

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallé, Charles - Halle, Sophus - Halleberg - Halleby Aa - Halleck, Fitz-Greene - Halleck, Henry Wagner - Hall-Effekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kammermusikkoncerter, der imidlertid afbrødes ved
Revolutionen 1848, hvorefter H. drog til
England, som fra nu af blev hans andet Hjem. I
London opnaaede han hurtig betydelig
Anseelse, baade som Pianist og Klaverlærer;
senere overtog han Ledelsen af
»Gentlemen-Koncerterne« i Manchester og arrangerede
Abonnementskoncerter med eget Orkester, ogsaa
som Dirigent. Samtidig gav han fra 1861 aarlig
en Række Klaverforedrag i St James Hall i
London, specielt omfattende alle Beethoven’s
Sonater, ved hvilke han indførte Programmer
med tematiske Vejledninger, knyttedes til de
populære Koncerter og indtog i det hele taget
en betydningsfuld Plads i Londons Musikliv,
særlig som Repræsentant for den klassiske
Retning i Musiklitteraturen. 1888 ægtede H. den
berømte Violinistinde Wilhelmine
Norman-Neruda
(se Neruda).
S. L.

Halle, Sophus, dansk Komponist og
Skolemand, f. 13. Decbr 1862 i Rødby, Elev af
Jonstrup Seminarium 1879—82, Lærer ved
Kommuneskolerne i Kbhvn 1883, Organist ved
Immanuelskirken 1896—1905, Skoleinspektør i
Kbhvn 1905, Medlem af Sangkommissionen for
de kbhvn’ske Skoler. I Musik Elev af J. H.
Nebelong (Orgel) og Otto Malling (Teori). Har
komponeret »Præludier for Orgel«, »Salmer og
aandelige Sange«, en Række Børneviser,
Soldaterviser og Fædrelandssange, hvoraf fl. er
blevne Folkesange, har forfattet en
»Modulationslære« (1900) og er Udgiver af
»Psalmebogens Melodier« samt af en Samling
flerstemmige Sange »Blandet Kor« (1906).
A. H.

Halleberg [’haləbærj], se
Vestgöta-Bjergene.

Halleby Aa, Sjællands største Vandløb næst
Susaa, c. 62 km lang, kommer fra Midtsjællands
Højdeparti i Egnen ved Skjoldnæsholm, løber
mod NV. og V. under Navn af Aamose Aa
gennem den store Aamose, for en Del paa
Grænsen af Holbæk og Sorø Amter, danner
derpaa en Bue mod N. omkr. det Ø. f. Tissø
lejrede Højdeparti og slaar dernæst ind i
sydvestlig Retning, gennemløber Tissø og falder
ud i Store Bælt lige N. f. den lille Halvø Rersø.
Dens vigtigste Tilløb faar den fra Skarridsø,
som ligger N. f. den.
H. W.

Halleck [’hä£ik], Fitz-Greene, nordamer.
Digter (1790—1867). I sin Ungdom var han
kendt som et af New Yorks vittige Hoveder
og skrev 1818 i New York Evening Post
sammen med sin Ven Joseph Rodman Drake,
under Titlen Croaker Papers, en Række satiriske
Smaadigte. 1819 udkom Fanny, hans længste
Digt, en hvas Satire over alle Øjeblikkets
Modedaarskaber, der gjorde stor Lykke. Efter at
have været en Tur i Europa skrev han 1825
Marco Bozzaris, der besynger en Episode fra
den gr. Frihedskrig. Hans Værker er udgivne
af James Grant Wilson 1869. De i Fællesskab
med Drake forfattede Digte er udgivne 1860
af The Bradford Club under Titlen The
croakers
. (Litt.: Wilson, Life and letters of
F. G. H.
[1869]; se ogsaa en Artikel af
Bayard Taylor i North American Review
[1877]).
(T. L.). I. O.

Halleck [’hä£ik], Henry Wagner,
nordamerikansk General, f. 15. Jan. 1816 i
Westernville i New York, d. 9. Jan. 1872 i Louisville.
Han gennemgik fra 1835 Militærskolen i
West-Point og ansattes 1839 som Løjtnant i
Ingeniørkorpset. Da han hurtig gjorde sig bekendt ved
litterær Virksomhed, ansattes han som
Hjælpelærer ved Militærakademiet, deltog i
Udførelsen af forsk. Befæstningsarbejder og virkede
med stor Dygtighed 1846 i Krigen mod Mejiko.
1854 tog han sin Afsked som Ingeniørkaptajn
for at varetage Bestyrelsen af en
Kvægsølvfabrik og en Jernbane i Kalifornien.
Borgerkrigen 1861 kaldte ham igen ind i Hærens
Rækker, hvor han hurtig forfremmedes til
Generalmajor og overtog Kommandoen i
Departementet Missouri. Her udviste han ikke ringe
Dygtighed; Korinth erobredes Maj 1862, og de
Konfødererede trængtes tilbage. Dog havde han
sikkert kunnet naa større Resultat, hvis han
var optraadt mere samlet, end han gjorde, med
den under hans Kommando samlede betydelige
Styrke paa c. 100000 Mand. I Juli s. A. fik han
Overkommandoen over Unionens samlede
Stridskræfter, men udrettede ikke synderlig. Han
optraadte ikke energisk nok, og man
bebrejdede ham hans stadige Indgriben i Føringen af
Hærene paa de forsk. Krigsskuepladser. I Marts
1864 sattes Grant i Spidsen for Hæren, og H.
blev Generalstabschef i Washington. Efter
Krigen havde han Kommandoen i forsk.
Militærdivisioner. Som Teoretiker og Forfatter har H.
vundet sig et anerkendt Navn. Bl. hans
Arbejder skal fremhæves: Elements of military art
and science
, fortsat ved Critical notes on the
Mexican and Crimean wars
; endvidere
Elements of international law and laws of war
(1866). Han har endvidere oversat Jomini’s
Biografi af Napoleon I.
B. P. B.

Hall-Effekt [’hå£, en Virkning af det
magnetiske Felt paa en strømførende Ledning, som
bestaar deri, at et paa Strømmen vinkelret
magnetisk Felt frembringer i Ledningen en
elektromotorisk Kraft, der staar vinkelret saavel
paa Strømmen som paa Feltet. Fænomenet blev
opdaget 1880 af den amer. Fysiker E. B. Hall,
og dette gav atter Stødet til Opdagelsen af
en Række andre nærbeslægtede Virkninger,
der sammenfattes under Navnene
galvanomagnetiske og termomagnetiske Fænomener. De
skal behandles under eet i denne Artikel.

Til Paavisning af H.-E. kan man anvende den
i Fig. skitserede Forsøgsordning. Oven paa
den ene Polflade — antydet ved en Cirkel —
af en kraftig Elektromagnet er der anbragt en
tynd rektangulær Metalplade ABCD, gennem
hvilken der ved Tilledningerne A og C sendes
en elektr. Strøm I. Fra Punkterne B og D gaar
der Sideledninger hen til et fintmærkende
Galvanometer G. Den ene af disse Ledninger,
f. Eks. B, er forskydelig langs Pladen og indstilles
saaledes, at Strømmen i Galvanometerkredsen
er Nul, naar der intet Magnetfelt er. Sættes
nu Elektromagneten i Virksomhed, saaledes at
Strømmen I forløber i et stærkt magnetisk
Felt, viser H.-E. sig derved, at
Galvanometret slaar ud og bliver staaende i Udslag,
saalænge Magnetfeltet er til Stede. Man ser heraf,
at den Hall’ske elektromotoriske Kraft i
Modsætning til de ved Induktion fremkaldte
elektromotoriske Kræfter ikke afhænger af det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free