- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
697

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haller, Carl Ludwig v. - Haller, Hermann - Hallerit - Hallerne - Haller's sure Draaber - Halley, Edmund - Halley's Komet - Hallfreðr Óttarsson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1820—34) gav han en dygtig, men meget ensidig
Kritik af hine Grundsætninger og et teoretisk
Forsvar for en yderlig Reaktion. Hans
Fanatisme drev ham senere til at se hele den
frisindede Bevægelse som en Sammensværgelse af
Frimurere o. l. imod Stat og Kirke, og 1847
rettede han en indtrængende Opfordring til
Kongen af Preussen om ikke at opgive sin
Enevælde. — Den danske Forf. Fr. Oldenburg
brugte 1881 hans Navn C. v. H. som
Forfattermærke for sit første Skrift »Strategi og Politik«.
E. E.

Haller, Hermann, schweizisk
Billedhugger og Maler, f. 1880 i Bern. Uddannet som
Maler i München og Stuttgart, malede han her
især schweiziske Landskaber. 1905 gik han i
Rom over til Skulpturen. Hans fortræffelige
Rundplastik bragte snart hans Navn i de
forreste Rækker. Hans Masker, Buster og
Terrakottafigurer fra Rom viser hans Evne til at give
Skikkelserne Volumen i enkel, rolig
Tilstandsform. Fra 1905 til Verdenskrigens Udbrud
levede han i Paris; derefter i Zürich.
Efterhaanden dyrkede H. ogsaa Figurens Bevægelse, men
i enkle, klare og storladne Former og i nøje
afvejet Harmoni. 1910—14 udførte han
Sandstensfigurer til Zürichs ny Kunstmus., senere
to Portrætfigurer til Zürichs Univ., endvidere
»Saaersken« (Winterthurs Mus.). Andre Værker:
»Nøgen Kvinde«, Bronzefigurerne »Danserinde«
og »Abessinier«, Bokseren Johnson m. v. H.
var repræsenteret ved fl. Arbejder paa den
tyske »Werkbund«’s Udstilling i Kbhvn 1918.
A. Hk.

Hallerit, en stærkt glinsende, litiumholdig
Natronglimmer fra Mesvres i Frankrig.

Hallerne, les Halles Centrales, de
store Torvehaller i Paris, ogsaa kaldet »Paris’
Mave«, ligger Ø. f. Handelsbørsen og bestaar
af 10 store Jernbygninger med Zinktag (opført
1851), hvoraf hver rummer 250 Boder. I
Morgentimerne, 4—9 om Vinteren og 3—8 om
Sommeren, foregaar her et uhyre Salg af
Fødemidler (Kød, Fjerkræ, Fisk, Østers og
Muslinger, Frugt og Grønsager, Smør, Æg og Ost).
H. forsynes fra alle Egne af Frankrig, og om
Foraaret og Vinteren endog fra Algier.
G. Ht.

Haller’s sure Draaber (Liqvor acidus
Hálleri
) er et farmaceutisk Præparat, der
tilberedes ved Blanding af 1 Del Vinaand og 1
Del Svovlsyre. Ved Blanding af de to Stoffer
dannes noget Ætylsvovlsyre, hvis Mængde kan
variere betydelig efter Maaden, hvorpaa
Blandingen er foretaget. H. s. D. er en klar,
farveløs ell. gullig Vædske af æteragtig Lugt. H. s.
D. anvendes i Medicinen, i Dosis af 5—10
Draaber i Sukkervand, og har i det væsentlige
samme Virkning som fortyndet Svovlsyre.
(A. B.). E. K.

Halley [’hä£i], Edmund, eng. Astronom,
f. 29. Oktbr 1656 i Haggerston, d. 14. Jan. 1742
i Greenwich, studerede først Sprog og Litt.,
senere Matematik og Astronomi. 1676
publicerede H. sin første astron. Afh.: Methodus
investigandi aphelia excentricitates planetarum
etc.;
han sendtes s. A. af Regeringen til Skt Helena
for at observere den sydlige Himmels Stjerner
(Catalogus stellarum australium), 1679 til
Danzig for at bilægge en Strid mellem Hooke og
Hevel om Nøjagtigheden af Observationer,
foretagne med og uden Kikkert, og var 1680 i
Paris, hvor han sammen med Cassini
observerede Aarets store Komet. 1698—1700 var H.
paa større Rejser til det sydlige Afrika og
Amerika for at anstille Observationer ang. den
magnetiske Deklination, og Udbyttet var det
første Deklinalionskort World og Atlantic-chart.
1703 blev H. Prof. i Matematik i Oxford, 1713
Sekretær i Royal Society (han var Medlem fra
1678) og 1720 Astronomer Royal i Greenwich.
H. er en af de flittigste og mest fortjenstfulde
Astronomer i den nyere Tid, og han var ogsaa
virksom paa det fysikalske og mat. Omraade.
Efter Newton’s Metode beregnede H. Baner
for alle de Kometer, som var nogenlunde
nøjagtig observerede, og har i sin Astronomiæ
cometicæ synopsis Oxoniæ
(1705) publiceret
parabolske Baneelementer for de 1337—1698
observerede 24 Kometer. Den smukkeste
Belønning for dette uhyre Arbejde fik H. i
Paavisningen af, at Kometerne fra 1531, 1607 og 1682
var identiske, hvorved han kunde bevise
Eksistensen af en periodisk Komet, den første
Komet med elliptisk Bane (H.’s Komet). I
Phil. Trans. har H. publiceret 81 Afh., hvoraf
enkelte har været banebrydende som Methodus
singularis qua solis parallaxis sive distantia
a terra ope Veneris intra solem conspiciendæ,
tuto determinari poterit
(1716), der indeholder
hans Forslag, at benytte Venus-Passagen til
Bestemmelse af Solens Parallakse, hvortil han
fik Ideen ved sin Observation af
Merkur-Passagen under sit Ophold paa Skt Helena. Af de
øvrige mere kendte Afh. nævnes: Resolution of
the problem of finding the foci of optick
glasses universally
(1693), hans Paavisning af
Stjerneskuddenes kosmiske Oprindelse (1714),
Egenbevægelse hos Fiksstjernerne (1718); hans
Theory of the variation of the magnetical
compass (1683, 1693) indeslutter Hypotesen om 4
magnetiske Poler; 1714 fremhævede han, at
Nordlyskronen falder i den magnetiske
Meridian. I Greenwich gik H. i Gang med en
systematisk Observation af Maanen gennem et helt
Knudeomløb og bragte dette til Afslutning;
allerede 1693 havde han henledet
Opmærksomheden paa Maanens sekulære Acceleration. Af
andre mere kendte Arbejder af H. mærkes:
Tabulæ astronomicæ (1749) og hans Overs. fra
Arabisk af Apollonii Pergæi conicorum libri
VIII (1710). Ved sin Bearbejdelse af Breslaus
Dødslister gav H. Dødelighedsstatistikken en
betydningsfuld Udvikling.
J. Fr. S.

Halley’s Komet [’hä£is-], se Kometer.

Hallfreðr Óttarsson [-’o.tarsån],
Vandræðaskáld, en isl. Skjald, c. 967—c. 1007.
Om ham haves en særlig Saga,
Hallfreðarsaga (udg. i Fornsögur 1860). Tidlig udviklet
begyndte han paa Handelsrejser til Udlandet;
fra en af disse stammer hans Digt om Haakon
Jarl. Mest kendt er H. Ó. for sin Tilbøjelighed
for den skønne Bondedatter Kolfinna, hvem han
dog aldrig ægtede. Der fortælles i Sagaen
meget om hans Forhold til hende og hendes
Mand, Digteren Griss Sæmingsson, med hvem
han idelig laa i Strid, og om hvem han digtede
Nidvers. Ikke mindre kendt er H. Ó. for sit
Forhold til Kong Olaf Tryggvason, der tvang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free