Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halmryster - Halmstad - Halmyros - Halo - Haloa - Halobatidæ - Halobialagene - Halodannelse - Halofytter - halogene Stoffer - Haloider, Haloidsalte, Haloidsyrer - Halonen, Pekka og Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Stigningen 1:5. Rystekassens Oversider kan
i St f. de trekantede Tværlister beklædes med
en gennemhullet Plade, men den kræver saa
særlige Medbringe re for at føre Halmen frem,
f. Eks. et savtandet Beslag. En anden Form
har Rystestænger med Stifter og mellem hver
Stang en fastsiddende Tremme.
Foruden Kasse-H. anvendes nu og da andre
Typer, f. Eks. Rulle-H., der bestaar af en
endeløs Lægterist, som er fastgjort paa
Remme ell. Kæder, der løber over to Valser.
Kernerne falder gennem Risten, medens
Tremmerne fører Halmen opefter, til den falder ud over
H. Rulle-H. er let at trække, den har en jævn
og rolig Gang, men den virker ikke saa kraftig
som Kasse-H.
A. C-n.
Halmstad, den største By i Halland,
Sverige, og Residensstad i Hallands Len, ligger
ved Nissans Udløb i Kattegat. H. er en
regelmæssig og velbygget Stad med smukke
offentlige Anlæg. Den mærkeligste Bygning er
Nikolaj-Kirken, opført i 15. Aarh. H. har en højere
Skole, Lenslasaret, Klædefabrik, Ølbryggerier
m. m.; den har Filialer af Rigsbanken,
Göteborgs og Skaanes enskilda Banker o. fl. a.
Pengeinstitutter. (1914) 18527 Indb., med
Forstæder over 20000 Indb. Den gl. Havn i Nissans
Munding er uddybet og kan nu rumme
Dampere med 2—6 m Dybgaaende. I de senere Aar
har et nyt Havneanlæg fundet Sted. Antallet af
indgaaede og udgaaede Skibe var (1915) 4427
med 761563 t. H. har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med de fleste Byer paa Sveriges
Vestkyst, med Kbhvn, Lübeck, Grimsby og
London. Jernvejsforbindelserne sker gennem
Vestkystbanen (Helsingborg—Göteborg [Kria]),
H.—Nässjö-Jernbanen samt
H.—Bolmen—Wislanda-Jernbanen. Ved de to sidste Jernveje er H.
blevet Havneplads for en stor Del af Småland.
— H. omtales allerede i 13. Aarh. og fik 1307
Stadsprivilegier. Den laa dengang højt oppe ved
Öfraby ved Nissan, men flyttedes kort før 1322
til sin nuv. Plads. H. var tidligere befæstet, men
af Fæstningsværkerne staar kun tilbage en
Levning, »Norreport«, som nu rummer Hallands
Mus. Det gl. Slot anvendes til Bolig for
Landshøvdingen. 17. Aug. 1676 slog Karl XI Danskerne
under Duncan ved Fyllebro (»Slaget ved H.«).
G. Ht.
Halmyros [almi’rås], Halmyro, By i
Nordgrækenland, Landskabet Thessalien, ligger 62
km SSØ. f. Larissa og 5 km fra Volo-Bugten.
(1906) 3500 Indb. Byen driver betydelig Handel
med Landbrugsprodukter. Ved H. blev 1897
den gr. Armés højre Fløj slaaet af Tyrkerne.
H. P. S.
Halo (af gr. ἅλως, kredsformet Tærskeplads;
Skjolderand) benyttes i Medicinen om farvede
Kredse ell. Ringe, omtr. i samme Bet. som
Areola. — Som sidstnævnte Ord bruges
ogsaa H. som Betegnelse for de smaa farvede
Ringe om Himmellegemerne (se Hove).
Haloa (gr. Ἁλῶς), attisk Fest, der i
Maaneden Poseideon (Decbr), naar Kornet var
optærsket, og der blev taget Hul paa den ny
Vin, fejredes til Ære for de eleusinske
Gudinder (Demeter og Persefone), Dionysos og
Poseidon Fvtalmios. Lokale Fester holdtes
rundt om i Landsbyerne, sandsynligvis ved de
aabne runde Tærskepladser (gr. ἅλως),
hvoraf H. havde sit Navn; Hovedfesten fejredes
dels i Athen, dels i Eleusis, hvor »den hellige
Tærskeplads« fandtes. Den offentlige Del af H.
bestod i Processioner, Ofre, Festmaaltider og
Væddekampe; hertil sluttede sig Ceremonier i
Eleusis, hvortil kun indviede Kvinder havde
Adgang.
C. B.
Halobatidæ, se Tæger.
Halobialagene, en til den nederste Del af
Keuper-Etagen hørende, særlig i Nordalperne
forekommende Skiferaflejring, der indeholder
talrige Forsteninger, deriblandt navnlig
Muslingen Halobia.
J. P. R.
Halodannelse, se Gloriedannelse.
Halofytter, se Saltplanter.
halogene Stoffer, Halogener (Haloider).
Da Klor besidder den Egenskab umiddelbart
ved Forening med Metaller at danne Salte,
foreslog Schweigger 1811 at give det Betegnelsen
»Halogen« ɔ: Saltdanner (af ἅλς, Salt, og
γεννάω, frembringer). Da Grundstofferne Brom,
Jod og Fluor i den nævnte Henseende
forholder sig som Klor, bruges Betegnelsen
Halogen nu om alle de ovenomtalte 4
Grundstoffer. De af disse ved direkte
Forening med Metaller dannede Salte
benævnes Haloidsalte, ligesom Navnet
Haloider, der egl. skulde være Betegnelsen for
disse Salte, ogsaa ofte benyttes for de nævnte
Halogener selv, skønt dette er mindre korrekt.
Med Brint danner Halogenerne de saakaldte
Haloidsyrer, Klorbrinte (Saltsyre),
Brombrinte, Jodbrinte og Fluorbrinte (Flussyre). Man
havde tidligere antaget, at alle Salte og Syrer
uden Undtagelse skulde indeholde Ilt, og ansaa
derfor ved Beg. af 19. Aarh. ogsaa Klor for en
Iltforbindelse, da det med Brint dannede
Saltsyre; da man imidlertid senere opdagede fl.
Syrer og Salte, der ikke indeholdt Ilt, og da
det ikke lykkedes at paavise Ilt i Klor, Brom
og Jod, maatte man forlade denne Anskuelse.
Bl. Halogenerne har Fluor det laveste
Atomtal, den stærkeste Tiltrækning til Brint og
Metaller og den svageste Tiltrækning til Ilt,
hvormed det ikke danner nogen Forbindelse. Jod
har det højeste Atomtal, den svageste
Tiltrækning til Brint og den stærkeste Tiltrækning til
Ilt. Af denne Grund vil f. Eks. Klor uddrive
Jod af dets Brint- og Metalforbindelser,
medens Jod omvendt kan uddrive Klor af dettes
Iltforbindelser.
(O. C.). R. K.
Haloider, Haloidsalte, Haloidsyrer, se
halogene Stoffer.
Halonen, 1) Pekka, finsk Maler, f. 1865
i Lapinlaks, uddannet paa Helsingfors’
Tegneskole 1886—90, senere i Paris og Italien. H.
har især vundet Navn ved sine stiliserende og
karakterfulde Fremstillinger af finsk Natur og
Folkeliv; han slutter sig i saa Henseende til
Gallén: Kalevala-Motivet »Piger i Skoven«
(1895), »Vejbrydere i Karelen« (1900, i den
finske Stats Eje), »Paa Ulvejagt«, »Gudstjeneste«
(1902, i Juselius-Mausoleet i Björneborg),
»Affärd« (1907). H. har ogsaa malet Altertavler
og Landskaber. Paa den finske Udstilling i
Kbhvn 1919 saas bl. a. det store »De Hvide«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
