Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hals, Frans og Frans Fransz og Dirck - Hals, Karl Marius Anton Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udskejelser. Hustruen døde kort efter, men H.
trøstede sig, inden Aaret var omme, med en
ny Hustru, den muntre Lisbeth Reyniers (hvis
Træk, ligesom Mandens, man — fejlagtigt —
har ment at finde i H.’s overstadig lystige
Billede af det siddende Par i Amsterdams
Rijksmuseum), og allerede 9 Dage efter Brylluppet
havde de Barn i Kirke. Omkr. 1650 skete der
en Strømkæntring i Bedømmelsen af H.’s Kunst.
Det ærbart borgerlige paa Baggrund af
kalvinistisk Alvor blev det førende Selskabs
Grundtone; man vilde portræteres solidt,
omhyggeligt, saa man i sin bedste Puds tog sig
tilstrækkelig værdig ud, og kimsede ad H.’s
nonchalante Opstillinger og dristige Paafund og ad
hans hurtige Pensels Forflygtigen af alle de
mange dyrebare Enkeltheder. Af Mangel paa
Bestillinger kom H. i ligefrem Nød. 1654 maatte
han overlade en Bager, hvem han skyldte 200
fl., sine Ejendele, otte Aar senere gik han til
Øvrigheden om Hjælp, og denne lille
Almissehjælp blev fra 1664 givet ham som fast
Understøttelse; Fattigkassen tog sig af hans Enke.
H.’s Hovedværker, de otte store Skytte- og
Regent- (Forstander) Billeder i Haarlems
Raadhus giver Udviklingsgangen i hans Kunst. Det
ældste, Skt Georg-Gildets Festmaaltid, er fra
1616, et af H.’s livligste Værker (man kender
ingen Ungdomsbilleder; fra 1613 Portræt af
Scriverius), de to sidste Regentbilleder fra 1664.
I Skyttebillederne — i muntert Drikkelag (1627),
under Raadslagning (1633), paa Udmarch (1639)
— har han sprængt Rammerne for den gl. og
stive Skytte-Portrætstil ved en mesterlig
Gruppering, der utvungent samler de mange Figurer,
snart en face, snart i Profil, hver enkelt
levende kendetegnet i raske og afgørende
Penselstrøg — i livfuldt Samspil. Efterhaanden
forenkles Palettens rigere Farveværdier til mere
sluttet og kølig Helhedsvirkning, de graa, sorte
og brune Valører bliver de fremherskende,
Farvestemningen alvorligere som Emnerne — ikke
længere Skyttefester fra de glade Dage, men
Velgørenheds-Bestyrelser —, Penselen bliver
stadig dristigere og fejer i mægtig Energi alle
Enkeltheder til Side. Nær til
Haarlem-Billederne slutter sig det store Skyttebillede fra 1637
i Amsterdams Rijksmus. — Kunstnerens
sprudlende Temperament kommer frem med samme
Mesterskab i hans mange Enkeltportrætter og
Familiestykker: v. Heythuysen vippende paa
Stolen i skødesløs Stilling (Bryssel) ell.
staaende i strunk Positur, støttet til Kaarden
(Lichtenstein-Galeriet, Wien), Familien Berensteyn
sprudlende af Liv ude i Haven (Louvre),
Ammen, der stolt og glad viser Babyen frem
(Kaiser-Friedrich-Mus., Berlin) o. s. fr. Og
hvor han maler Folketyper, Svirebrødre,
glade og løsslupne Fugle, der lader staa til, kan
han ret give sig hen i Livsglæde og Vid:
Zigeunerpigen (Louvre), Lutspilleren, der
improviserer og kaster Blikke til den Skønne
(Amsterdams Rijksmus.), det grimme gl. Utyske »Hille
Bobbe« (Malle Babbe, Berlins
Kaiser-Friedrich-Mus.) o. m. a. Hans vidunderlige Evne til at
faa det øjeblikkelige Liv frem i Smil, i Øjekast
og Minespil, viser sig ikke mindst, naar han
maler Børn: de to leende Børn (Schwerins Mus.).
H. staar da som en af Verdens
genialeste Portrætmalere, med sit legende lette
og dog saa energiske, friske og aandfulde
maleriske Foredrag og ved det sprudlende
Liv, der gennemstrømmer hans Skikkelser.
Paa hollandsk Kunst fik han mægtig
Indflydelse, ogsaa gennem sit maleriske Valg af de
mange fint stemte graa Toner (den
paafølgende Skole af »graa« Billeder). Foruden i
Haarlem er H. fortrinlig repræsenteret i
Amsterdams og Berlins Hovedmuseer (saaledes
ogsaa ved de legemsstore Karakterfigurer fra
Folkelivet); endvidere gode Prøver paa hans
Kunst i Kassel-Saml., Ermitage (Petrograd),
Londons Nat.-Gall. (stor Familiegruppe) o. s.
fr. I Glyptoteket i Kbhvn et lille Portræt af
Descartes; i Privateje i Kbhvn et lille
glimrende Billede og et større Portræt (1640) af en
ukendt Mand (udstillet paa Kunstmus. 1918). Et
Par smaa Portrætter paa Sthlm’s Slot. 1900
afsløredes en Statue af H. i Haarlem.
(Selvportræt af H. findes i Haarlem). (Litt.:
Houbraken, »De groote Schouburgh«
[Amsterdam 1718]; Willigen, Les artistes de
Harlem [Haarlem 1870]; Bode, »Studien zur
Geschichte der holl. Malerei« [Braunschweig
1883]; Baumann, »F. H.« [Kbhvn 1892]; »Fr.
H. Sein Leben u. seine Werke«, udg. ved Bode
med Tekst af M. Binder, 2 Bd [Berlin 1914];
Knackfusz, »F. H.« [1913]).
2) Frans Fransz, hollandsk Maler, f.
efter 1617 i Haarlem, endnu i Live i denne By
1669. H., Søn og Elev af sin forannævnte
Fader, malede mest og med megen
Penselfærdighed i Faderens Stil Stilllebens-Stykker.
Saaledes i Berlins Kaiser-Friedr.-Mus. en Opstilling
af Pragtfade, Glas, Frugter m. m. (1640). —
Ogsaa en anden Søn Jan Franz H., virkende
i Delft og Haarlem, var Maler og Elev af
Faderen. — I Gaunø-Saml. er et meget godt
Dameportræt vistnok af ham.
3) Dirck, holl. Genremaler, ovenn. F.’s
Broder, f. i Haarlem 1591, d. smst. 1656. D. H.
var Lærling af Broderen, hvad ogsaa hans
Palet viser. Hans Speciale var Selskabsstykket,
hvor han med muntert Lune og vaagent Øje
skildrer Modeherrernes Liv med Brætspil, Dans
og anden Tidskort. Han er godt repræsenteret
i Kbhvn: »Lystigt Selskab« og »Ballet« i
Kunstmuseet, »Spillet« i Moltke’s Gal. I Amsterdams
Rijksmus. et Selskabsbillede; andre i offentlige
Saml. i Wien, Gotha m. v.
A. Hk.
Hals, Karl Marius Anton Johan,
norsk Pianofabrikant, f. 27. Apr. 1822 paa
Vilberg i Sørum, d. 7. Decbr 1898 i Kria.
Samtidig med Broderen Peter Martin Emil
H. (1823—71) gik Karl H. i Snedkerlære,
hvorefter begge uddannede sig videre ved de
bedste Pianofabrikker i Danmark, Tyskland og
Frankrig. 1847 begyndte »Brødrene H.« som
Pianofabrikanter i Kria, og Vaaren 1848 var
deres Instrument Nr 1 færdigt, et
opretstaaende, skraastrenget Piano, næsten helt og
holdent de to Brødres egenhændige Arbejde. 1852
byggede de deres første 7-Oktavers Flygel;
Arbejdet skød Vækst, og 1856 købte de Grund til
egen Fabrikbygning i Stortingsgaden, hvor
Etablissementet senere ved Tilkøb og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
