Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halse og Harkmark - Halsfistel - Halshugning - Halsjern - Halske, Johann Georg - Halskirtler - Halsklenodie - Halsklædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
orografisk Henseende danner en Fortsættelse
af de langs Kysten paa denne Strækning
optrædende nøgne flade Heie og lave Aase.
Omtrent midt i Herredet gaar Mandalselvens
Dalføre fra N. mod S.; det er Herredets bredeste
og bedst bebyggede Dal, hvori Elven flyder
rolig og stille. I Nærheden af Udløbet ligger
Ladestedet Mandal paa begge Sider af Elven.
Fjeldene er ude mod Kysten bedækkede med
Rullestene og aldeles golde, længere ind i
Landet og især Ø. f. Mandalen er de bevoksede
med Skov, fornemmelig Løvskov. Den højeste
Top, Haalandsheia (211 m), ligger paa
Vestsiden af Mandalen. De i Landet indgaaende
Fjorde er kun smaa, de største er
Harkmarksfjorden, som i nordlig Retning gaar 5 km ind
i den østligste Del til Harkmark Kirke. Paa
Ryvingen er opført et 1. Ordens Fyr, der fra en
Højde af 52 m sender 4 elektriske Lynglimt
hvert 20. Sek. ud over Havet og ind over
Mannefjorden, det er et af de kraftigste Fyr i
Europa. Af de mange Havne kan nævnes
Tregde ved Fjorden af s. N., Kleven Ø. f. og
Risøbank V. f. Mandalselvens Munding.
Bebyggelsen er tættest i Mandalens nedre Del, om
Harkmarksfjorden og Skogsfjorden. De største
Gaarde i de to Sogne, hvoraf Herredet bestaar,
Halsaa Hovedsogn i V. og Harkmark Anneks
i Ø., er i det første den gl. adelige Sædegaard
Halsaa paa Vestsiden og Skinsnæs paa Østsiden
af Mandalselven, paa hvilke Gaardes Grund
Ladestedet ligger. I gejstlig Henseende
danner Herredet tvende Sogne sammen med
Ladestedet Mandal Præstegæld. Den
vestlandske Hovedvej fører fra Grænsen mod Holme
Herred til Mandal og derfra videre V. over
langs Skogsfjorden til Sønder Undal. Fra
Mandal gaar Hovedvej N. over gennem Mandalen
til Aaseral og rodelagte Veje til fl. Kanter.
Hovednæringen er Agerbrug og Søfart, Skovbrug
er højst ubetydelig, derimod er Fiskeri
adskilligdrevet. Laksefiskeriet i Mandalselven er
saaledes bekendt. Udbyttet af Fiskeriet var (1907)
105810 Kr, deraf falder 23060 paa Laks og
Søørred og 38000 paa Hummerfiske. Der er en
Del Fabrikdrift (Garveri, Skibsværft, Dampsave,
Stenhuggeri, Mejeri, Ysteri m. m.). Inden for
Herredet er gjort adskillige Oldfund, deriblandt
9 fra Stenalderen. De mange Oldtidsminder
tyder paa en tidlig Bebyggelse. Herredets Areal
er 116,9 km2, hvoraf 4 km2 Indsøer. Antagen
Formue (1910) 3058300 Kr, Indtægt 466975 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Halsfistel kan man kalde enhver paa
Halsen siddende, efter Betændelser (oftest
Kirtelbetændelser) bestaaende Fistel. Men
almindeligvis tænker man ved H. paa de medfødte H.,
der stammer fra de i Fosterlivet eksisterende
Gællespalter, altsaa er Misdannelser — ell.
rettere Standsningsdannelser. Disse medfødte H.
findes som oftest ved den midterste Del af
Halsen — nogle cm over Nøglebenets indre
Ende. Ofte ender de blindt, men de kan ogsaa
indadtil aabne sig i Svælg, Strubehoved ell. i
øverste Del af Luftrør ell. Spiserør. Som lgn.
Dannelser opfattes en Del Cyster paa Halsen,
idet disse opstaar ved, at baade H.’s ydre og
indre Munding lukkes til. H. gør ingen Skade
og generer kun yderst lidt i Henseende til
Udseendet, hvorfor man ofte lader dem
ubehandlede. Fjernelsen af dem fører til ret
dybtgribende Operationer og vil i alt Fald
efterlade Ar.
E. A. T.
Halshugning, Henrettelse ved Afhugning af
Hovedet, benyttedes alt hos Romerne, dels med
Sværd, dels med Økse; Øksen, der mindede om
Dyrets Slagtning, ansaas for mere vanærende
end Sværdet. I Middelalderen benyttedes H.
over for Forbrydere af de privilegerede
Stænder ell. tilstodes som Benaadning i St f.
Hængning og kvalificerede Dødsstraffe. I Nutiden
foretrækkes H. af de fleste Stater, der har
bibeholdt Dødsstraffen, som den hurtigste og
derfor humaneste Dødsmaade; den fuldbyrdes
dels med Guillotine, dels med Haandøkse eller
Sværd. I Danmark eksekveres Dødsstraf, idømt
efter de alm. borgerlige Love, offentlig med
Økse, og den Henrettedes Legeme begraves i
Stilhed, men i indviet Jord. Skal fl. halshugges,
maa den ene ikke overvære den andens H.
Dommen skal være paakendt af Højesteret
og forelagt Kongen til Resolution. Den Dømte
forberedes af Præsten og kan nyde Alterens
Sakramente; Præsten skal være til Stede paa
Retterstedet. Paa frugtsommelige Kvinder samt
paa Sindssyge vil H. vistnok ikke blive
fuldbyrdet, uagtet Loven ikke omtaler det. Da Brugen
af Haandøksen udsætter den Dømte for
Pinsler, hvis Skarpretteren hugger fejl, og da
offentlig H. maa anses for et raat og
modbydeligt Skuespil, foreslog Regeringen 1882 H.
inden for Fængselsmuren
(Intramuranhenrettelse) med Faldøkse, men Forslaget blev ikke
Lov. H. af Straffanger for Forbrydelser
begaaede i Strafanstalten fuldbyrdes i
Fængselsgaarden i Overværelse af de andre Fanger.
Saaledes foregik den sidste H. i Danmark 1892;
den sidste offentlige H. skete 1882. Efter lgn.
Regler som i Danmark fuldbyrdes H. i Norge
(den sidste H. 1875). I Sverige og Tyskland
benyttes Intramuranhenrettelse, i Tyskland
en-kelte Steder med Guillotine, i Frankrig
eksekveres H. med Guillotine offentlig, men faktisk
faar kun Enkelte Lejlighed til at overvære H.
A. Gl.
Halsjern, se Gabestok.
Halske, Johann Georg, tysk Tekniker
(1814—90), Medstifter af Firmaet Siemens & H.
Halskirtler er en Række Lymfekirtler, som
findes navnlig ned langs Siden af Halsen. De
hæves i Reglen ved Betændelser i Svælget og
Mundhulen, nogle af dem ogsaa ved
Betændelser i Øret og dets Omgivelser. Betændelse i
H. med Dannelse af Bylder findes ogsaa uden
paaviselig forudgaaende Betændelse andetsteds,
navnlig som Led af Skrofulose. Undertiden
benævnes ogsaa Mandlerne populært H.
J. M.
Halsklenodie, i Heraldiken Betegnelse for
en lille Medaillon, der hænger om Hjelmens
Hals i et Baand ell. en Kæde; opr. et personligt
Ærestegn ell. Kendemærket for særlige
Turnerselskaber, senere det sædvanlige Tilbehør til
enhver adelig Hjelm.
P. B. G.
Halsklædning. I Fræse er angivet den
særlige H.’s (Halspynts) tidligste Former saavel
for Mænd som Kvinder. Dens videre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
