Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halsprydelse - Halsribben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordiske Bronzealder er særdeles rig paa
smagfulde Ringe af Guld og Bronze, af hvilke
fl. sikkert har været baarne om Halsen som H.,
hvad der er godtgjort ved omhyggelige
Udgravninger, medens man om andre store Ringe
kan være i Tvivl om, hvorvidt de ikke snarere
har været brugte som Haar- ell. maaske som
Skulderprydelser. Halsringe af Metal haves ikke
blot fra Nordens, men ogsaa fra andre Landes
Bronzealder, ligesom fra den flg. ældste
Jernalder. Særlig var saadanne Halsringe i Brug
hos Gallerne. Hos Østens gl. Kulturfolk var H.
i Brug fra en tidlig Tid. Hos Ægypterne var H.
ofte sammensatte af Perler ell. Smaacylindre
af brændt glaseret Ler (»Ægyptisk Fajance«),
Karneolperler o. 1. Omtr. fra Aar 1500 f. Kr.
blev Glasperler hyppige. I Tiden 1500—1400 f.
Kr. var det Brug at bære fl. store H. over
hinanden, som man ser af Billeder fra
Tell-el-Amarna. Konger og rige Folk bar i Ægypten H.
af Guld, ofte med Email. H. af denne Art, der
næppe nok har noget tilsvarende i
Smagfuldhed og fortræffelig Udførelse fra nogen anden
Tid, fandtes 1892 ved Pyramiden i Dashur og
findes nu i det ægypt. Mus. i Kairo. Her er
ogsaa de smagfulde H. fra c. Aar 1600 f. Kr.,
der har tilhørt Dronning Aah-hotep.
Pragtfulde H. gaves ofte af Ægyptens Faraoner som
Udmærkelsestegn, saaledes til Josef (efter 1.
Mosebog 41). I H. indføjede Ægypterne ofte
Skarabæer o. a. Symboler, smaa Gudebilleder
af Guld, Bronze ell. glaseret Ler o. s. v. — Paa
de ass. Billeder ser man ikke H. anvendte, men
Perler af Karneol, Ametyst o. l. er fundne i
Mængde ved Udgravningerne i Ruinerne i
Assyrien og Babylonien og har sikkert været
brugte som H., rimeligvis mest af Kvinderne.
I Bibelen tales oftere om de israelitiske
Kvinders H. Smaasole og Smaamaaner af Metal
hørte ofte dertil. — Perser, Inder, Kinesere o.
a. Kulturfolk i Asien har ligeledes fra gl Tid
sat særlig Pris paa H. Perserkongerne gav ofte
kostbare H. til Mænd, de særlig vilde udmærke.
Hos Grækerne var smagfulde H. højt skattede,
især af Kvinderne. Fra Alexander den Stores
Tid kom Perler meget i Brug. Siden anvendtes
ogsaa slebne Ædelstene ell. i Mangel af disse
Glasstykker, indfattede i Guld, hyppigst til H.
Reliefferne fra Palmyra i Glyptoteket i Kbhvn
viser, hvorledes den Slags H. saa ud i Syrien
i 2. Aarh. e. Kr. Etrurerne brugte ligeledes
kostbare H. Mændene bar ofte tykke
Halskæder, helst af Guld, som hang langt ned
paa Brystet, og som man bl. a. kan se paa
Figurerne over Askekisterne i Glyptoteket og
Antiksamlingen i Kbhvn. Romerne satte ogsaa
stor Pris paa H., hvortil de anvendte Kæder af
Smaaringe af Guld o. l., Rader af Perler af
forsk. Stoffer o. s. v. Snart sluttede de tæt
om Halsen (monilia), snart hang de ned paa
Brystet (catenae). Kvindernes H. var ofte
udførte med den største Pragt. Lollia Paulina,
der var gift med Kejser Caligula, havde efter
Plinius en H., der var 40 Mill. Sestertser (over
8. Mill. Kr) værd. Adskillige pragtfulde H., der
har tilhørt rom. Damer, ses i europ. Mus.;
saaledes i Lyon 7 pragtfulde H., fundne sammen
1841 i et romersk Juvelskrin (Cormarmond,
Description de l’écrin d’une dame romaine
[Paris 1844]); i Wien en H., bestaaende af en
Guldkæde, 1 m og 71 cm lang, til 30 af hvis
Ringe der er fastgjort alle Slags Instrumenter
o. l. en miniature, i alt 50 smaa Guldsager.
Unge Mennesker i Rom bar ofte i deres H. en
Kapsel (bulla); de rigeres var af Guld, de
fattigeres af Læder. Den aflagdes af Drengene,
naar de anlagde Mændenes Toga, af de unge
Piger, naar de blev gifte. Ogsaa Mænd bar
gerne som H. svære Kæder, der ofte faldt ned
paa Brystet; dertil sluttede sig
Udmærkelsestegn (phalera) af Sølv, fra Caracalla’s Tid ofte
af Guld. De rom. Moder m. H. t. H. bredte sig
over hele Romerriget og spores ud over dets
Grænser, saaledes i Nordens Jernalder. I vor
»Mellemjernalder« blev det Brug at bære
Brakteater af Guld, een ell. fl. sammen som H. Ved
Siden heraf bar man ofte svære Halsringe af
Guld om Halsen, ligesom i Bronzealderen, men
af en anden Form; de har ofte indslaaede
Ornamenter. Længere hen i Tiden blev Sølv alm.
til H. I Nationalmuseet ser man et rigt
Udvalg af kostbare H. fra Hedenskabets sidste
Aarh. i Danmark. Særlig maa fremhæves H. af
Sølv med Tor’s Hammertegn. Hvem, der ikke
kunde skaffe sig kostbare H., nøjedes med H.
af Perler af brændt Ler i forsk. Farver. De
bares ofte i fl. Rader om Halsen. Der haves
mange saadanne fra vor yngste Jernalders
Grave, ligesom lignende findes i talløs Mængde
paa frankiske, burgundiske, alemanniske
Gravpladser fra den sidste hedenske Tid. De Kristne
bar fra gl Tid af H. med et Kors om Halsen.
Et saadant Kors fra Middelalderen fra et H.
er Dagmar-Korset, Guldkorset fra Ourø med
tilhørende Guldkæde (i Nationalmuseet). I
Middelalderen satte man stor Pris paa svære
Guldkæder; de bares ikke blot af Kvinder, men af
Mænd og var et Udmærkelsestegn for Riddere.
I Lighed hermed hører svære, ofte pragtfulde
H. med til visse høje europæiske Ordener
(saaledes til den danske Elefant- og
Dannebrogs-Orden). Til visse Værdigheder, f. Eks. som
Univ.’s Rektor, som Borgmester o. l., hører nu,
som ligeledes i Middelalderen, ofte Guldkæder,
der bæres som H. Allerede i Oldtiden hørte hos
fl. Folk prægtige H. til visse høje Værdigheder.
Ved Renaissancen, da Kunsten tog et saa stort
Opsving, skabtes snart ny Former for H., og
der kostedes ofte store Summer paa pragtfulde
H. Den ny Tid staar ikke tilbage m. H. t.
smagfulde og kostbare H., og særlig anvendes
ikke sjælden Diamanter hertil.
V. S.
Halsribben er Ribben, der sidder paa
Halshvirvlerne. De findes normalt hos mange lavere
Dyr; hos Mennesket findes kun i Fosterlivet
Anlæg til H. paa 7. Halshvirvel, men disse
kommer sædvanligt ikke til Udvikling.
Undertiden kan dog som en Misdannelse disse
Anlæg udvikles til smaa ekstra Ribben, hvis
Længde kan variere fra 1 til 10 cm. I den
voksne Alder kan saadanne H., især i
Tilslutning til Afmagring trykke paa Nerver og
derved give generende Symptomer: Smerter og
Kraftesløshed, Muskelsvind og Følelsesløshed
paa Arme og Hænder. Symptomerne kan ofte
bringes til at svinde ved Hjælp af Fedning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
