Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvdagsskole - Halvdamask - Halvdan (Mandsnavn) - Halvdan (dansk Konge) - Halvdan (danske Høvdinger) - Halvdan Branefostre - Halvdannelse - Halvdan den Bjergstærke - Halvdan den Gamle - Halvdan den Stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemføres i Skoler med kun een Lærer, ligesom
den gør det muligt, at Børnene ved Arbejde
den halve Dag kan forøge Hjemmets Indtægt.
Denne sidste Omstændighed har især fremkaldt
en Bestræbelse for at ombytte den med
Heldagsskolen, der underviser samme Hold
Børn baade før og efter Middag, f. Eks. 4
Timer om Formiddagen og 2 om Eftermiddagen.
Herved forhindres Misbrug af Børnenes
Arbejdskraft, samtidig med at der opnaas større
Udbytte af Undervisningen. H. findes især i
Østpreussen. I Danmark findes den i Kbhvn’s
offentlige Skoler og i nogle Købstæder, medens
man i fl. Byer anvender H. for de mindre Børn
og Heldagsskole for de større.
Fr. Th.
Halvdamask, Damask med smaa, simple
Figurer, der ligner Drejl.
Halvdan, nordisk Mandsnavn; opr. Bet.: den,
der ved sin Fødsel halvt er af Danerne, halvt
tilhører et fremmed Folk. Yngre danske
Former er Haldan, Halden, Holden.
(A. O.). H. El.
Halvdan (den Høje), dansk Konge, af
Skjoldungætten, nævnes allerede i Beowulfs-Kvadet
(angels. Healfdene) som Fader til Hrodgar
(Roar) og Halga (Helge) og Farfader til
Hroðulf (Rolf Krake). H. maa derfor have
levet i 5. Aarh. og er vistnok den ældste hist.
Konge i Danmark. I Beowulfs-Kvadet strider
han mod Hadbardernes Konge Frode; i danske
Overleveringer dræber H. sin Broder Frode. I
norsk-isl. Kilder er det omvendt Frode, der
dræber H., hvorefter Sønnerne Hroar og Helge
hævner deres Fader.
G. K-n.
Halvdan, Navn paa fl., danske Høvdinger i
9. Aarh.: 1) En H. kom til Kejser Karl den
Store (807), gav sig ind under hans
Herredømme og fik vistnok Len i Frisland; i alt Fald
sad hans kristnede Søn Hemming som Høvding
i frankisk Tjeneste paa Øen Walcheren, men
dræbtes af danske Vikinger (837). 2) Regner
Lodbrog’s Fader (iflg. irske Kilder). 3) Søn af
Regner Lodbrog, hærgede med sine Brødre i
England 855 og sad 871—72 som Herre i
London, hvor han lod slaa Mønt. 875 erobrede han
Northumberland og herskede som Konge, men
blev ilde lidt for sin Grumhed, kastede sig nu
ud paa ny Togter og faldt under et Angreb
paa en norsk Nybygd ved Irlands Kyst (877).
4) Konge i Danmark efter den yngre Haarik,
herskede sammen med sin Broder Sigfred;
begge sendte Gaver til Kong Ludvig den Tyske
for at søge hans Venskab (873). 5)
Vikingekonge, faldt i Kampen mod Edvard ved
Tettenhall og Wednesfield (911). (Litt.:
Steenstrup, »Normannerne«, I—III [Kbhvn
1878—82]).
H. O.
Halvdan Branefostre, Helten i en
senislandsk Eventyrsaga om en dansk Kongesøn,
der drives af Storm til Troldelandet, hvor en
Jættekvinde Brana hjælper ham i Jættekampe
og bliver hans Elskerinde, og senere bringer
hun ham Hjælp, hver Gang hun paakaldes.
(Litt.: F. Jónsson, »Oldn. og oldisl.
Litteraturs Hist.« II, S. 827).
(A. O.). H. El.
Halvdannelse, se Dannelse S. 750.
Halvdan den Bjergstærke (H.
bjargrami), dansk Sagnkonge, egl. den samme
som nedenn. H. den Stærke, og ligesom
han kæmpende med Kølle; er Hovedhelten i
en norsk Saga i Sakse’s 7. Bog, erobrer Sverige
under eventyrlige Kampe; en stor Del af hans
Historie er dannet ved Efterligning af den
danske Sagnkonge Helge Halvdansøn, og han er
til Dels blandet med den norske Sagnfigur H.
den Gamle. Ogsaa Islændingene kender en
Skjoldung H. (Søn af Frode Fredegod), der gør
sig til Konge i Upsal; nogen særlig hist.
Troværdighed har disse norske og isl. Beretninger
ikke; muligvis grunder de sig kun paa
Misforstaaelse af et St. i Ingjald’s-Kvadet, hvor en
Halvdan nævnes som sv. Konge. (Litt.: A.
Olrik, »Sakse’s Oldhistorie« II [1894, S. 81
f.]; J. Steenstrup i »Arkiv for nord.
Filologi« [13. Bd S. 152 og A. O. i 14. Bd S. 78];
A. Olrik, »Danmarks Heltedigtning«, III).
(A. O.). H. El.
Halvdan den Gamle, norsk Sagnkonge,
Stamfader til berømte Slægter, idet hans Søn
Dag sammen med sin Hustru Thora
Drengemoder (ɔ: Kæmpemoder) havde 18 Sønner.
Opr. lød Sagnet kun paa, at han var Konge paa
Ringerike i det sydlige Norge; man sagde, han
havde faaet den Spaadom, at i 300 Aar skulde
der kun være Konger og Jarler i hans Æt,
men ingen Kvinde; den første Kvinde, der
fødtes efter de ni Menneskealdre, var Ragnhild,
Harald Haarfager’s Moder. I Kvadet
Hyndluljóð (fra sidste Halvdel af 10. Aarh.)
henføres ogsaa en Del vestnorske Helteslægter til
Dagsønnernes Afkom. Endelig opstod der med
det isl. Skr. »Hvorledes Norge bebyggedes« (og
i Edda) den Opfattelse, at H. var Stamfader
til alle de berømte Helteslægter (Volsunger,
Budlunger o. s. v.). En senere norsk
Overlevering gjorde ham til »de norske Kongers
Stamfader« gennem en Søn Asmund
(Gnodar-Asmund) og blandede ham med H. den
Bjergstærke (s. d.). (Litt.: A. Olrik,
»Norske Oldkvad og Sagnkonger« [Norsk Hist.
Tidsskr. 1894]; Samme, »Danmarks
Heltedigtning« III).
(A. O.). H. El.
Halvdan den Stærke, i dansk Heltesagn
Harald Hildetand’s Fader. Hovedindholdet af
hans Liv er en Rk. tapre Kampe, hvorved han
vinder Kongedatteren Gyrid’s Kærlighed; et
enkelt Optrin af disse Kampe er hans Sejr over
hans egen Halvbroder Hildeger (ell.
Hildebrand, s. d.). Fortællingen er kædet til de
danske Sagn om Sigar-Slægten, idet Gyrid
gøres til Kong Alf’s Datter. Sagnet findes bedst
hos Sakse i 7. Bog efter dansk Overlevering,
indeholdende Brudstykker af Kvad om
Hildeger’s Død og om Kampen for Gyrid; en anden
Form af de samme Kvad findes i den isl. Saga,
hvor H. er omdøbt til Asmund Kæmpebane,
ligesom i det færøske Asmunds-Kvæde. Den
norske Saga om Gram, i Sakse’s 1. Bog, er
væsentlig digtet som Efterligning af H.; og
ligeledes har den norske Saga om H. den
Bjergstærke (s. d.) sin Oprindelse fra denne.
Tilnavnet »den Stærke« er af nyere Oprindelse; iflg.
Sakse fik han et ikke tydeligere betegnet
Øgenavn efter et Saar i Læben. Rimeligvis er han
fra først af identisk med Halvdan, Rolfættens
Stamfader, men er blevet gjort til Harald
Hildetand’s Fader, da man glemte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
