Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 727 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvdan den Stærke - Halvdan Snjalle - Halvdan Svarte - Halvdiameter - Halvdæk - Halver - halvere - halveret Raajern og halveret Støbejern - halve Stemmer - Halvfabrikat - halvfed - halvflydende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hrørik Sløngvanbaugi (dræbt af Rolf Krake)
var Harald Hildetand’s Fader. (Litt.: A.
Olrik »Danmarks Heltedigtning« III).
(A. O.). H. El.

Halvdan Snjalle (ɔ: den Raske), dansk
Sagnkonge, dræbt af sin Broder Gudrød, Ivar
Vidfadme’s Fader; kun kendt i de isl.
Stamtavler. (Litt.: A. Olrik, »Skjoldungesaga«
[»Aarb. f. nord. Oldkyndighed« 1894, S. 159 f.]).
(A. O.). H. El.

Halvdan Svarte, to norske Konger.

1) Kongen paa Vestfold, Søn af Gudrød
Veidekonge og Sønnesøn af Halvdan Eysteinssøn,
kaldet »den Gavmilde« og »den Madilde«, fordi
han i Løn gav sine Folk lige saa meget Guld,
som andre plejede at give Sølv, men var
kneben i Madvejen. H. S. var ved Faderens Død
kun aarsgammel og opfostredes paa Agder, som
han arvede efter sin Morfader; efter sin Fader
fik han den nordlige Del af Vestfold, medens
Broderen, Olaf Geirstadalf, fik den sydlige. Som
Voksen erobrede han en Række Smaariger paa
Østlandet, navnlig i Viken og paa Oplandene.
Med sin første Dronning, der var Datter af
Kongen i Sogn, havde han efter Traditionen
en Søn, Harald, som arvede Morfaderens Rige.
Efter Sønnens Død opkastede H. sig til Konge
her og indsatte Atle mjove til Jarl her. Hans
anden Dronning, Ragnhild, Datter af Kong
Sigurd Hjort paa Ringerike, blev Moder til
Norges første Enekonge, Harald Haarfager.
Organisationen af Eidsivatinget ved Eidsvold og den
Lov, som skulde gælde over Oplandene,
tilskrives ham. Der indtraf gode Aaringer i hans
Tid, og han var derfor meget elsket af Folket.
Foraaret 860 omkom han under en Tur paa
Isen paa Randsfjorden Da hans Lig genfandtes
— fortæller Sagaen — krævede hans
Undersaatter paa Ringerike, Romerike, Vestfold og
Hedemaiken, at hans Legeme skulde højlægges
hos dem. De troede nemlig, at Lykken ogsaa
vilde følge ham efter Døden. De enedes da
om at dele hans Lig i 4 Dele, saa hvert Rige
fik sin. Af disse Høje, der kaldtes
Halvdans-Højene, viser man endnu een paa Gaarden
Stein paa Ringerike.

2) H. S. foreg.’s Sønnesøn og Søn af Harald
Haarfager og Aasa, Haakon Grjotgardssøn
Ladejari’s Datter, havde en Tvillingbroder, som
ogsaa hed Halvdan og havde Tilnavnet Hvite.
Han opfostredes hos Morfaderen og fik Rige
i Throndhjem, medens Faderen endnu levede.
Da Harald havde indsat sin Søn Erik Blodøkse
til Overkonge, rejste H. S. sig og overfaldt Erik
engang, denne var i Gæstebud paa Møre. Det
var paa et hængende Haar, at Erik var blevet
indebrændt. Men han reddede sig dog og
ophidsede sin Fader, saa denne med en stor Hær
drog mod Trønderne og H. S. Da Hærene stod
over for hinanden paa Reinssletten i
Stadsbygden, lykkedes det Skjalden Guttorm Sindre at
faa mæglet Fred. H. døde pludselig under et
Gæstebud, og det var gængs Tro, at han var
forgivet paa Foranstaltning af Erik Blodøkse’s
Dronning, Gunhild.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Halvdiameter, d. s. s. Radius.

Halvdæk, et Dæk, der kun strækker sig
over en mindre Del af Skibet. H. finder særlig
Anvendelse i mindre Fartøjer, navnlig i
Sejlbaade, hvor det lukker over den forreste Del
af Fartøjet og i Reglen fortsættes agterefter
som et smalt Gangbrædt langs Siden af
Fartøjet. H. forøder Fartøjets Sødygtighed, idet
det hindrer Vandet i at løbe ind, naar Fartøjet
krænger over i Søen.
H. P. C.

Halver [’half_ər], Flække i Preussen, Prov.
Westfalen, ligger 29 km SV. f. Altena, 423 m
o. H. H. har stor Jernvareindustri. (1910) 10200
Indb.
G. Ht.

halvere en
Størrelse vil sige at dele
den i to lige store
Dele. I Geometrien
spiller Halveringen
af et Liniestykke og
af en Vinkel ved
Konstruktion en
betydelig Rolle. Et
Liniestykke A B h.
ved, at man om A
og B som Centrer
tegner Cirkler med
lige store Radier;
Linien gennem
Cirklernes Skæringspunkter C og D
skærer A B i dens
Midtpunkt M. For
at h. en Vinkel
E O F afsætter
man lige store
Stykker O E og
O F ud ad dens
Ben og tegner
med samme
Radius Cirkelbuer med Centrer i E og F; skærer
disse hinanden i G, er O G Vinkelens
Halveringslinie.
Chr. C.

Fig. 1. Halvering af en ret Linie.

Fig. 2. Halvering af en Vinkel.

halveret Raajern og halveret
Støbejern staar paa Overgangen mellem graat og
hvidt, baade hvad Udseende (graa og hvide
Korn mellem hverandre) og øvrige Egenskaber
angaar. Det bruges til haardstøbt og
undertiden til hammerbart Støbejern samt,
p. Gr. a. Styrken, til Skyts og Projektiler.
E. Su.

halve Stemmer kaldes i Orglet saadanne,
der kun gaar gennem den øverste ell. nederste
Halvdel af Klaviaturet, og af hvilke i Reglen
to og to supplerer hinanden.
S. L.

Halvfabrikat kaldes en Industrigenstand,
naar den endnu ikke er fuldendt, men dog
fremtræder som Handelsvare, f. Eks.
Raasukker, Raasprit o. l.
K. M.

halvfed (fr. caractères demi-gras, eng. light
faced letters), i Typografien Betegnelse for
alle Skr til Fremhævning af enkelte Ord ell.
Perioder i løbende Bogsats. De enkelte
Skrifttræk (Haarstreger, Grundstreger,
Skrafferinger) i halvfed Skrift skal være mindst dobbelt
saa kraftige som de tilsvarende i alm.
Bogskrifter.
E. S-r.

halvflydende kalder man et Stof, der til en
vis Grad flyder som en Vædske, men dog ikke
helt savner Evne til at modsætte sig
Formforandringer. Eksempler er Æggehvide,
Opløsninger af Lim og Gummi. Medens en Vædske, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>