Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvsyn - Halvsøjle - Halvsøskende - Halvtag - Halvtinter - Halvtone - Halvtoneætsning - Halvtømmer - Halvuld - Halvvandgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjne paa een Gang, er, at de tilsvarende Dele
af begge Øjnes Nethinder forsynes med Nerver
fra samme St. af Hjernen. Patienten er oftest
ikke selv paa det rene med, at han har H.,
men føler sig kun svimmel og usikker. Naar
det er højre Side af Synsfeltet, der mangler,
kan Patienten ikke læse, da han ikke kan se
det Ord, der følger efter det, han fikserer. Er
der venstresidigt H., kan han læse Linien ud,
men har vanskeligt ved at finde den næste
Linies Begyndelse. Der kan indtræde fuldstændig
Blindhed, naar et Menneske efter først at have
faaet f. Eks. højresidigt H. senere faar
venstresidigt H. Ofte findes der andre Lamheder
sammen med H., hvorved det tit bliver muligt med
stor Nøjagtighed at bestemme Hjernelidelsens
Sæde. I sjældnere Tilfælde bliver ikke det
halve Synsfelt blindt, men kun symmetriske
Sektorer i begge Synsfelter, ell. Synet gaar
ikke fuldstændig tabt i det halve Synsfelt. —
Medens denne Form af H. maa skyldes en
Lidelse i Hjernen ell. den Del af Synsnerven,
der ligger bag Synsnervernes Krydsning, kan
en Lidelse paa dette sidste St. bevirke en
anden Form af H., idet begge de ydre Dele af
Synsfeltet gaar tabte. Denne Form af H. er
dog sjælden begrænset af en saa skarp Linie
som den første.
G. N.
Halvsøjle fremkommer ved, at en Søjle
deles i to Dele ved et lodret Snit gennem hele
Søjlen. H. anvendes som ydre og indre Mur-
og Vægdekoration, hyppigst som bærende Led
for Buer og Hvælvinger.
(E. S.). C. B-r.
Halvsøskende er Søskende, som kun har
den ene af Forældrene fælles, altsaa Børn af
samme Fader, men forsk. Mødre, ell. af samme
Moder, men forsk. Fædre. Se iøvrigt
halvbyrdigt Slægtskab.
N. C.
Halvtag er et Tag, som kun har Fald til een
Side; det kan bestaa af en enkelt Tagflade ell.
være afvalmet ell. være dannet som et
Mansardtag. H. anvendes meget paa Skure og paa
smalle Sidebygninger, hvor det gælder at føre
Regnvandet ind paa sin egen Grund, naar
Bygningen er opført i Skellet til Nabogrunden.
Halvtinter (Halvtoner), Mellemtoner, i
Malerkunsten Farvetoner, der betegner Overgangen
fra Lys til Skygge.
A. Hk.
Halvtone, det mindste Tonetrin, der i
Praksis anvendes i den moderne Musik, selv om
Øret er i Stand til at opfatte mindre Intervaller.
Man skelner mellem den store, den
diatoniske H., mellem to paa hinanden følgende Trin
i vort Nodesystem, f. Eks. c—des, gis—a, og
den lille, den kromatiske H., der
fremkommer ved en kromatisk Forhøjelse ell.
Fordybelse af samme Grundtone, f. Eks. c—cis,
a—as.
S. L.
Halvtoneætsning, se Autotypi.
Halvtømmer fremkommer, naar
Heltømmer gennemskæres paa langs i to Halvdele.
Halvuld, Varer, bestaaende af en Blanding
af Uld og Bomuld.
Halvvandgas. De Gasarter, der anvendes
til at drive Motorer og udvikle Kraft,
fremstilles hovedsagelig paa flg. Maader:
1) at der i en Generator gennem et
glødende Brændselslag af tilstrækkelig Højde
føres atmosfærisk Luft. Herved dannes
først Kulsyre, men naar Brændselslaget er
tilstrækkelig højt, reduceres denne til Kulilte.
Gasarten, der udvikles, bestaar da af Kulilte
og det i Luften værende Kvælstof. Denne
Gasart kaldes i Reglen Generator-Gas.
2) at der gennem Generatorens glødende
Brændselslag ledes Vanddamp, men ikke
Luft i den Periode, hvori Gasudviklingen
foregaar (man maa ved Gasfremstilling af denne
Art nødvendigvis med visse Mellemrum afbryde
Gasudviklingen, da Brændselslaget ellers
afkøles for stærkt; i disse Mellemperioder blæses
der Luft gennem Generatoren, hvorved
Brændselet atter bringes i kraftig Glødning).
Vanddampen spaltes, og Ilten gaar i Forbindelse
med Kulstoffet, medens Brinten bliver fri. Den
fremstillede Gas er (ukarbureret) Vand-Gas
og bestaar af Kulilte og Brint, men
indeholder (teoretisk set, i Praksis kommer der lidt
med) ikke Kvælstof.
3) Man kan anvende en Blanding af begge
de under 1) og 2) angivne Metoder, idet man
samtidigt indblæser Luft og Vanddampe
ell. skiftevis indblæser Luft og Vanddampe,
men opsamler den fremstillede
Gas hele Tiden og sørger for at veksle
saa hurtig med Skiftningen, at den fremstillede
Gas kommer til at indeholde saa lidt Kulsyre
som muligt. Den fremstillede Gas bestaar da af
Kulilte, Brint og det fra den atmosfæriske
Luft hidrørende Kvælstof. Det er en
Gasblanding af denne Art, der som oftest er det
endelige Resultat ved den alm. Fremstilling af
Kraft-Gas, som den faas i Sugegasværker o. l.,
og som den anvendes til Motorer. Dens
Sammensætning er nærmere betinget af det
anvendte Brændsels Art og ogsaa noget, men i
mindre Grad, afhængig af den anvendte
Generators Konstruktion og Pasning. Den under 3)
nævnte Gasblanding gaar i Praksis under mange
forsk. Navne, og de nærmere Afgrænsninger
mellem disse er ret svævende. Mest alm. er
det at henføre disse Gasblandinger under
Fællesnavnet Kraft-Gas, men herunder maa da
tillige henføres andre, nemlig de under 1) og
2) nævnte samt Gasarter som Mond-Gas o. a.
(se Kraft-Gas). Selve de under 3) nævnte
Gasblandinger kaldes ogsaa ofte under eet
Halvvandgas (mest korrekt anvendes dette Navn
kun paa den Gasblanding, der fremkommer,
hvor der samtidigt føres Luft og
Vanddamp gennem Generatoren) eller de kaldes
Dowson-Gas ell. Generatorvandgas
(den sidste Betegnelse anvendes mest korrekt
paa den Gasblanding, der fremkommer, hvor
der skiftevis blæses Luft og Vanddamp
gennem Generatoren, men Gassen stadig
opsamles i samme Beholder). Ang. den
fremstillede Gasblandings Sammensætning er der
under Dowson-Gas angivet Sammensætningen,
naar Gassen fremstilles af Koks. Hvis Gassen
fremstilles af andet Brændsel, maa der i Reglen
anvendes spec. konstruerede Generatorer.
For Antracit og Koks i Stykker af alm.,
normal Størrelse er Generatoren af den sædvanlige
Type, der kendes fra Dowson-Gasværker ell.
de alm. Sugegasværker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
