- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
734

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvvandgas - halv Vind - Halvvingedækkede - Halvvokal ell. Halvkonsonant - Halvædelsten - Halvø - Halys - Halysites - Halys-Slange - Haløre Marked - Ham (d. s. s. Cham) - Ham (Overhud)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For Brændstof, der ganske vist ikke
indeholder megen Bitumen, men er finkornet som f.
Eks. Kokssmuld, Antracitsmuld o. l.,
maa der anvendes Generatorer med indbygget
Trapperist.

For spec. Brændselsmaterialer som Brunkul,
Brunkulsbriketter, Tørv, Træ o. l. anvendes
Dobbelt-Generatorer.

For Brændstoffer som de nævnte, hvis
Bitumendele let uddrives, og som kun giver lidt
Tjære
, er Dobbelt-Generatoren i Reglen
indrettet saaledes, at den indeholder to
Brændezoner, liggende over hinanden. I den øverste
Zone uddrives og forbrændes Bitumenstofferne,
og Brændstoffet, der herved er omdannet til
Koks, synker ned til den nederste Brændezone,
hvor den egl. Kraftgasudvikling foregaar.

For Brændstoffer, hvis Bitumen er
vanskeligere at uddrive, og som giver mere Tjære,
konstrueres Dobbeit-Generatoren i Reglen noget
anderledes: Ogsaa her er to Brændezoner, en
nedre og en øvre; i den øvre afgasses
Brændselet ɔ: Bitumenstofferne, der dannes Gasarter
og Tjære. Disse Produkter føres nu ned under
Generatorens nedre Brændezone, forbrændes
her fuldstændig og stiger herfra op gennem den
Koksmængde, der er dannet ved, at det
afgassede Brændsel synker fra den øvre til den
nedre Brændezone, og ved at stige op
herigennem reduceres Forbrændingsprodukterne
fra Bitumengassen, og Kraftgassen dannes.

Som Eksempel paa Sammensætningen af
Halvvandgas, dannet af Kul, anføres, idet det dog
betones, at Sammensætningen kan være
temmelig variabel: Gassen indeholdt i Volumenprocent
12 Brint + 24 Kulilte + 4,5 Methan + 0,5
Ætylen + 5 Kulsyre + 54 Kvælstof. Gassen
havde, pr m3, en højere Brændværdi af 1610
Kal., lavere Brændværdi 1530 Kal., Vægtfylde
(Luft = 1) = 0,87; Vægt pr m3 = 1,13 kg. Hvis
der ikke anvendes Ilt ell. Luft i Overskud, vil
der til Forbrænding af 1 m3 af denne Gas
behøves 0,285 m3 ren Ilt ell. 1,36 m3 Luft. Uden
Luftoverskud vil der for hver m3 Luft, der er
anvendt til Forbrænding af Gassen, være udviklet
1180 Kal.
R. T.

halv Vind (Søv.), en Vindretning, der
ligger midt imellem bidevind og plat. Naar et
Skib (Raasejler) sejler bidevind danner
Vindretningen en Vinkel med Skibets
Diametralplan paa 6 Streger ɔ: 67 1/2° fra for ind,
medens Vindretningens Vinkel med Ræerne er
c. 40°. Under Platsejlads er Vinden ret agter
ind, Ræerne braste firkant og Vinkelen mellem
Vindretningen og Ræerne 90°. En Vindretning,
der ligger nogenlunde mellem disse to Grænser,
kaldes h. V. Nøjagtig svarer den altsaa til, at
Vinden skal komme 5 Streger ɔ: 56° fra agter
ind, Ræerne vil da blive braste 2 1/2 Streg ɔ:
28° fra Firkant, og Indfaldsvinkelen i Sejlene
bliver følgelig 62°. — Sejlads med h. V. vil
under alm. Forhold give Maksimum af Fart.
H. E.

Halvvingedækkede, se Tæger.

Halvvokal ell. Halvkonsonant kaldes
en Lyd, der paa en saadan Maade er vanskelig
at anbringe enten mellem Vokalerne ell. mellem
Konsonanterne, at den nærmest maa siges at
staa imellem begge Klasser; dette gælder særlig
om j (som i dansk ja) og w (som i eng. water
ell. i fl. jyske Dialekters Udtale af Vand). Se
Konsonant.
O. Jsp.

Halvædelsten, se Ædelsten.

Halvø, Hermed betegnes en Landmasse, der
for den største Del af sin Omkreds er omgivet
af Vand, men paa den ene Side er landfast med
en større Landmasse. Naar Formen er særlig
lang og smal, bruges Betegnelserne Odde,
Landtunge. Dersom en H. er bredest
udadtil og kun forbundet med Fastlandet ved et
smalt Stykke Land, betegnes dette smalle St.
som en Tange (Landtange, Istme), paa
Norsk et Eid.
C. A.

Halys, det antikke Navn paa den største
Flod i Lilleasien (nu Kisil-Irmak). H.
udspringer i de armeniske Bjerge, løber først mod SV.
og V. gennem Kappadokien, siden i nordlig
Retning gennem Galatien og Paflagonien og
falder ud i Pontos Euxeinos (det sorte Hav).
H. dannede Grænsen mellem det lydiske og det
persiske Rige; bekendt er det tvetydige
Orakelsvar, der skal være givet Kroisos: »Naar
Kroisos gaar over H., vil han tilintetgøre et stort
Rige«.
C. B.

Halysites, en til Tabulaternes Gruppe hørende
Koral; dens Skelet bestaar af lange,
sammentrykte Rør, hvis Sider vokser sammen. Der
dannes paa den Maade bugtede Blade, som ganske
uregelmæssig krydser hverandre. H. findes
hyppig J. gothlandiske Aflejringer.
J. P. R.

Halys-Slange, se Hugorme.

Haløre Marked omtales i fl. Sagaer som det
største nord. Marked, hvor Mænd fra alle
Nordens Egne mødtes. Det maa efter Skildringerne
søges ved Øresund. Her var det, at en Kreds
af Nordmænd stiftede Baglernes Parti imod
Kong Sverre (1196). Man henlagde tidligere H.
M. til Helsingborg ell. Helsingør, medens P. A.
Munch søgte det ved Kbhvn, idet
Refshalegrunden skulde have foranlediget Navnets første
Del, og O. Nielsen henførte det til Hulerød ved
Hornbæk-Bugten. Alle disse Tydninger er dog
mere ell. mindre mislykkede. P. Lundbye har
vist, at H. M. simpelthen er et ældre Navn for
Skanør Marked, som dermed rykkes længere
tilbage i Tiden. (Litt.: P. A. Munch, »Saml.
Afh.«, III [Kria 1875], S. 638 ff.; O. Nielsen
i »Danske Saml.«, VI, 295 ff. og 2. Rk. IV, 250; P.
Lundbye
i »Hist. Tidsskr.«, 7. Rk., 503 ff.
H. O.

Ham, d. s. s. Cham.

Ham. Hos de paa Land levende Hvirveldyr
finder der en stadig Fornyelse af Overhuden St.,
idet dennes ydre, stærkt forhornede Cellelag
afstødes og erstattes af andre Celler, der fra
de dybest liggende Lag efterhaanden rykker op
til Overfladen. Hos Pattedyr og Fugle løsnes
det gl. Hornlag til Stadighed som smaa »Skæl«;
hos Krybdyr sker et saadant »Hudskifte«
derimod kun med Mellemrum, og den afkastede
Hud viser sig da enten som større Flager, hos
Firbenene, ell. som en fuldstændig Ham, hos
Slangerne. Ogsaa hos mange Padder, Frøer og
Salamandre er det sidste Tilfældet, men
Hammen er her forholdsvis tynd og sammenklæbet
af Hudens Slim; den erkendes derfor mindre
let som en saadan.
R. H. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free