Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ham (By) - Ham (East-Ham og West-Ham) - Hamadan - Hamadani - Hamadryader - Hamadryasbavian - Hamah - Hamam - Hamâmât - Hamamelidaceæ - Hamamelis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ham [am]. By i Nordfrankrig, Dept Somme,
Arrond. Péronne, ligger omgivet af Sumpe ved
Jernbanen fra Reims til Amiens. I det befæstede
Slot, der stammede fra Middelalderen og har
tilhørt Familierne Coucy, Enghien, Luxembourg,
Rohan, Vendôme og Navarra, har mange
bekendte Fanger været indespærrede, saasom
Jeanne d’Arc, Louis de Bourbon, Prins Condé,
Louis Napoleon. H., der havde c. 3500 Indb.,
blev fuldstændig ødelagt under Verdenskrigen.
Vældige Kampe fandt St. i Omegnen, saaledes
24. Marts 1918, da Tyskerne erobrede H., og
6. Septbr 1918, da Franskmændene generobrede
Byen.
G. Ht.
Ham [ham], East-Ham og West-Ham.
Hamadan, det gl. Ekbatana, By i Persien,
Prov. Irak-Adshmi, ved Karavanvejene fra
Isfahan til Tebris og Bagdad til Teheran, ligger
ved Foden af Bjergkæden Elvend i en Højde af
1878 m o. H. paa en frugtbar Slette, omgivet af
Landsbyer. Befolkningen anslaas til c. 30000,
hvoriblandt 1000 Jøder og nogle Armeniere.
Der tilvirkes Kobbervarer, Tæpper, Safian og
Tøfler. I Byen vises Avicenna’s Grav, samt
Ester’s og Mordekaj’s Grave af hvilke Ester’s
iflg. en hebr. Indskrift skal være bygget Aar
4474 efter Verdens Skabelse. Jøderne i Persien
anser nemlig H. for at være det gl. Susa.
M. V.
Hamadani, Abul-Fadl Ahmed ibn
Husajn, med Tilnavnet Badi az-Zemân ɔ:
Samtidens Vidunder, er en af de berømteste
arab. skønlitterære Forf. (968—1007 e. Kr.).
Hans Hovedværk er en Samling »Maqâmât« ɔ:
Novelletter, alle omhandlende en enkelt Person,
der optræder under de forskelligste
Forklædninger og ved sin Veltalenhed og sine sindrige
Paafund henrykker og overlister alle. Denne
Digtform frembød særlig god Lejlighed til at
udvikle alle det arab. Sprogs rige retoriske
Finesser; talrige Digte, ofte af stor Skønhed, er
indstrøede i Fortællingerne. Det var denne Del
af Litteraturen, der senere optoges af den
berømte Hariri, og som senere fortsætter sig paa
europ. Jordbund i den sp. Gavtyveroman (el
genero picaresco). Hariri er rigere i Udtrykket
og mere kunstfærdig og pragtfuld i sin Stil end
H., men han har ikke dennes elegante
Simpelhed og Opfindsomhed i selve Intrigen. H.
angives at have forfattet i alt henved 400
Maqâm’er, af hvilke dog kun 50 er bevarede; de
er gentagne Gange kommenterede og udgivne
i Orienten (sidst af Jesuitterne i Beirut, 1889).
Paa europ. Sprog foreligger der ingen
fuldstændig Oversættelse.
J. Ø.
Hamadryader, se Dryader.
Hamadryasbavian, se Bavianer.
Hamah [ha’ma.] (Hama) eller Hamat,
Stad i den tyrkiske Prov. Syrien, 180 km N. f.
Damaskus, 130 km S. f. Aleppo, paa hægge
Bredder af Floden Asi (Orontes), over hvilken 4
Broer fører. H. har henved 60000 Indb., hvoraf
omtr. 5000, mest gr., Kristne. Sproget i H. er
Arabisk. Byen ligger malerisk paa 5 Høje, der
hæver sig indtil 45 m over Flodens Vandspejl;
den er omgivet af yppige Haver, der stadig
vandes ved Hjælp af kæmpemæssige Vandhjul
(arab. Naûra), hvis altid knagende Larm er en
Ejendommelighed for H. Det indre af Byen er
lidet tiltalende, Gaderne snævre og smudsige,
yderst slet brolagte; Husene er af ubrændt Ler,
kun faa af Sten. I H. findes en Del Industri
(Silke-, Bomulds- og Uldvæverier), og Basaren
er meget besøgt af Omegnens Beboere, især
Beduinerne og Nosairier, som i H. gør deres
væsentligste Indkøb. I H. findes nogle hetitiske
ell. chetitiske Indskrifter, hvoraf man vel tør
slutte, at Byen i 2. Aartusinde f. Kr. i alt Fald
en Tid lang har tilhørt Hetitterne
(Chetitterne), hvis Konger residerede i Lilleasien, Ø. f.
Halys, hvor Ruinen Bogaz—Køj indeholder
Byens Levninger. Denne By H. omtales ogsaa
i de ægypt. Indskrifter 1500 f. Kr. som en
vigtig By, der var afhængig af det omtalte Folk.
I de flg. Aarh. var H. Hovedstad i et mægtigt
Rige, hvis Konge stod i venskabeligt Forhold til
David. Med Assyrerne, der ligesom
Israelitterne kalder Byen Hamat, maatte Kongerne i
H. føre blodige Krige, som endte med, at H.
gik til Grunde som selvstændig Stat (omtr. 740).
H. var nu indtil henimod 606 Hovedstad i en
ass. Prov., kom siden under Ægyptere,
Babyloniere, Persere og Makedonere. Seleukiderne
kaldte Byen Epifaneia, men det gl. Navn
holdt sig imellem den Del af Befolkningen,
som talte Datidens syr. Folkesprog Aramaisk
ell. Syrisk. 639 overgav H. sig til Araberne
under Abu-Obeideh, en af Omar’s Generaler, som
lod Hovedkirken omdanne til en Moské. Paa
Korsfarernes Tid faldt H. i Hænderne paa
Ismaelitterne, der grundede et Rige i H. Tancred
tog efter fl. frugtesløse Angreb H. 1108, men
1115 tog Tyrken Togtekin atter H. fra de
Kristne. Et voldsomt Jordskælv ødelagde 1157
næsten hele H., der 1178 kom under Saladin,
i hvis Slægts Besiddelse H. længe stod. Den
arab. Geograf Jâkût fødtes i H. ved denne Tid
(d. 1229), og siden hen Geografen og
Historikeren Abulfeda, der 1310 blev Fyrste af H., og
under hvis kloge Styrelse H. naaede en høj
Blomstring, som Byen, der siden har delt
Skæbne med det øvrige Syrien, aldrig siden har
kunnet hæve sig til. I H. findes nu en Del
Moskeer med i alt 24 Minareter, men der findes
ingen gl. Bygninger af nogen Interesse i H.
V. f. H. findes frugtbart Land.
V. S.
Hamam, d. s. s. Hammâm.
Hamâmât [hama.’ma.t], en Dal i den ægypt.
Ørken imellem Kenneh og Koseir, i hvilken de
gl. Ægyptere brød Diorit o. a. Stenarter. Man
ser i H. mange hieroglyfiske Indskrifter, til
Dels fra en meget gl Tid, og som bl. a. giver
værdifulde Oplysninger om Ægyptens
Handelsforbindelser med Nabolandene i 2. og 3.
Aartusinde f. Kr.
V. S.
Hamamelidaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Stenbrækordenen, Træer
ell. Buske med spredte, hele Blade og
Akselblade. Blomsterne er uanselige, og oftest
4-tallige i alle Kranse. Støvvejen er totallig,
undertiden oversædig. Frugten er en Kapsel.
Omtrent 40 Arter, der vokser i subtropiske Egne i
Amerika, Asien og Sydafrika. De vigtigste
Slægter er Altingia, Fothergilla, Hamamelis og
Liquidambar.
A. M.
Hamamelis, Slægt af Hamamelidaceæ,
løvfældende Buske med Blade, der meget ligner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
