- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
738

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamasah - Hamasen - Hamat - Hambach - Hambaliter - Hamberg, Axel - Hamberg, Hugo Emanuel - Hambergit - Hamborgere - Hamborgerland - Hamborn - Hambro, Carl Joachim - Hambro, Edward Isak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hamasah (arab. ɔ: Tapperhed) er Navnet
paa fl. arab. Antologier, saa kaldede, fordi den
største Del af de deri indeholdte Digte er
Lovprisninger over Tapperhed. En H. henføres
til Bohtori, men den berømteste er »den store
H.«, samlet af Abu Temmâm. Den omfatter 10
Bøger, af hvilke den første og største
indeholder Krigssange; de øvrige behandler Vin,
Kærlighed, Satire, Dødsklager o. s. v. Adskillige af
disse Digte hører til de ældste og bedste i den
rige arab. Lyrik. Teksten til Abu Temmâm’s
H. er tillige med en vidtløftig arab.
Kommentar udg. af Freytag (Hamasæ carmina, Bonn
1828—47). Digtene er mønsterværdig overs. paa
Tysk af Friedrich Rückert (»H. oder die
ältesten arabischen Volkslieder« [Stuttgart 1846]).
J. Ø.

Hamasen, Landskab i den afrik.-ital. Koloni
Eritrea, ligger inden for Massaua og
gennemstrømmes af Anseba, en Biflod til Barka. En
Jernbanelinie fører fra Massaua til
Hovedbyerne Asmara og Keren.
C. A.

Hamat, se Hamah.

Hambach [’hambak], By i den bayerske
Regeringskreds Pfalz, med c. 2200 Indb.,
særlig kendt ved det lidt SV. f. Byen liggende Slot
Kastanienburg ell. Maxburg. Her holdtes 27.
Maj 1832 den berømte H.-Fest, hvor den af
Julirevolutionen vakte demokratiske Bevægelse
for første Gang i Tyskland gav sig Udslag i
Propaganda for Republikken.
G. Ht.

Hambaliter, se Hanbal.

Hamberg [’hambærj], Axel, sv. Geograf,
Geolog og Naturvidenskabsmand, f. 17. Jan.
1863, Student 1881, Filosofie Licensiat 1893,
1893—1901 Docent i Mineralogi ved Sthlm’s
Univ., hvorefter han blev Lærer smst. i fysisk
Geografi og hist. Geologi. 1901 tog han
Doktorgraden i Upsala med en geogr. Afh. om
»Sarjeksfjällen«, 1907 blev han extraord. Prof. i
Geografi. 1883 deltog han som Hydrograf i A.
E. Nordenskjöld’s Grønlandstogt. 1898 deltog
han i Nathorst’s Togt til Spitsbergen. Fra 1895
har han særlig syslet med Undersøgelser af
det sv. Lapland. I 6 Afhandlinger har han
(1884—86) bearbejdet de hydrografiske
Iagttagelser, han gjorde paa Nordenskjöld’s
Ekspedition. H. har desuden udgivet talrige
mineralogiske, geologiske, geodætiske og
jordmagnetiske Arbejder. 1905 blev han Medlem af
Vetenskapsakademien.
A. M. D.

Hamberg [’hambærj], Hugo Emanuel,
sv. Meteorolog, f. 6. Jan. 1847 i Upsala, Student
1865, Dr. phil. 1872, Docent 1874. Efter et Par
Aars Studier i Udlandet blev han 1878
Amanuensis ved Statens meteorol. Centralanstalt, hvis
Forstander han blev 1902, samtidig med at han
udnævntes til Prof. H. har bidraget meget til
et bedre Kendskab til det vidtstrakte Sveriges
klimatiske Forhold bl. a. ved at faa oprettet en
Mængde smaa private meteorol. Stationer over
hele Landet. I sit Værk »Om skogarnes
inflytande på Sveriges klimat« har han redegjort
for Skovenes Indflydelse paa Luftens og
Markens Temperatur m. m. (offentliggjort af
Domänstyrelsen 1884, 1887 og 1895). I
»Vetenskapsakademiens Skrifter« har han
offentliggjort en lang Rk. meteorol. Iagttagelser,
saaledes 1872 om Luftelektriciteten, 1874 om
Nattefrosten. Af hans mere populære Arbejder
maa nævnes »Hjelpreda vid
väderleksföriitsägelser« (1889), »Öfversigt af Sveriges klimat«
(1895) og »Stockholms klimat« (i »Stockholm,
Sveriges hufvudstad«, 1897). H. har desuden
konstrueret adskillige meteorol. Instrumenter.
1905 blev han Medlem af Vetenskapsakademien.
A. M. D.

Hambergit, et sjældent Mineral fra
Langesund Fjord, Norge, og fra Madagaskar, bestaar
af Berylliumborat (4BeO.B2O3.H2O.) og danner
graalig klare rombiske Krystaller.
(N. V. U.). O. B. B.

Hamborgere, se Høns.

Hamborgerland, i Grønland, en 8 Sm. lang
og 10 Sm. bred Ø, der ligger N. f. Kolonien
Sukkertoppen og kun ved smalle Sund er skilt
fra den grønlandske Kyst. 65° 35′ n. Br. og
53° 0′ v. L. Den er opfyldt af høje, takkede
Fjelde, bl. hvilke det højeste er Takatotasak,
1036 m. Ved denne Ø var tidligere
Samlingsplads for de hamburgske Hvalfangere, hvoraf
den har faaet sit Navn; Grønlænderne kalder
den Sermersut.
G. F. H.

Hamborn [ham’bårn]. Kommune i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 10 km NV. f. Mühlheim
ved Ruber, (1910) 82000 Indb. H. har et meget
stort Jernværk, Zink- og Blyværker, Kulminer
samt fl. Fabrikker. H. har Flodhavn samt
Stationen Neumühl paa Banen fra Ruberort
til Dortmund. 1870 havde H. kun 2695 Indb.
G. Ht.

Hambro, Carl Joachim, londonsk
Bankier, nedenn. J. H.’s Søn, f. 23. Novbr 1807 i
Kbhvn, d. 17. Novbr 1877 i London. Opdroges
i Folkekirkens Tro, blev Student 1825 og kom
derefter til Handelen. Bosatte sig i Trediverne
i London, hvor han ledede et Bankierhus, der
blev af største Bet. Han følte sig dog stadig
Knyttet til Danmark, negocierede de danske
Statslaan 1849—50 og 1864 og havde væsentlig
Andel i Anlægget af Korsør-Banen og andre
større herværende Foretagender. Som Stifter
af de H.’ske Bade- og Vaskeanstalter, til hvis
Oprettelse han 1850 og flg. Aar gav store
Summer, er hans Navn bevaret her. Ved Patent af
6. Oktbr 1851 optoges han i den danske
Friherrestand, saaledes at Friherretitlen til enhver
Tid skal bæres af den af hans Descendenter,
der er at betragte som Slægtens Overhoved.
Efter hans Bestemmelse arvedes Titlen af hans
yngste Søn, dens nuværende Indehaver Baron
Sir Everard Alexander H. til Milton
Abbey og Hayes Place (f. 1842), der er Chef
for Handelshuset C. J. H. & Søn og Direktør
for Englands Bank.
P. B. G.

Hambro, Edward Isak, norsk
Retslærd, f. i Kria 26. Decbr 1851, Student 1869,
Cand. jur. 1875, blev efter at have arbejdet i
Centraladministrationen 1891 Assessor i Kria
Byret, 1904 konst. ekstraord. Assessor i
Højesteret, 1910 fast ekstraord. Assessor, 1912 ord.
Højesteretsassessor. Haand i Haand med H.’s
praktiske Virksomhed er gaaet en
videnskabelig. Fra 1893 har H. fungeret som Censor og
Eksaminator ved den jur. Embedseksamen,
1896—97 og 1908—09 holdt han Forelæsninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free