Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik over til en provisorisk Regering af
Folkekommissærer. Den hanseatiske Overlandsret
(fælles for H., Bremen og Lübeck) har Sæde i
H.; under den staar i H. Landsretten og 3
Amtsretter. Til den kejserlige tyske Armé
stillede H. i Forening med Bremen og Lübeck 3
Infanteriregimenter (Nr 75, 76 og 162).
Statsgælden beløb sig 1. Jan. 1914 til over 842 Mill.
Rm., som mest skyldtes Havneanlæg og andre
offentlige Arbejder.
2) Staden H., Tysklands næststørste By,
ligger paa højre Bred af Elben, 105 km fra
dennes Udmunding i Havet. Ved Flodtid kan
Skibe paa 9,5 m Dybgaaende naa ind i Havnen,
og H. er saaledes det naturlige Mellemled
mellem Oceantrafikken og Flodskibsfarten paa
Elben. Før Verdenskrigen var H. Verdens
trediestørste Handelsby (næst efter London og New
York). Stadens Areal er 12355 ha, hvoraf 3281
ha Vandflade, og Indbyggerantallet var (1913)
1030983. Sammenvokset med H. er de to store
Nabobyer Altona (1910: 172628 Indb.) og
Wandsbek (34949 Indb.), som ligger paa preuss.
Omraade. Byens Kerne ligger paa begge Bredder
af Floden Alster, der i Nærheden af sin
Munding danner en Sø, hvoraf den sydlige Del,
inden for de gl. Volde, kaldes Binnen-Alster, den
nordlige Del Aussen-Alster. Voldene sløjfedes
1815; men deres Plads indtages til Dels af en
Række Parkanlæg, der omgiver den indre By.
Denne deles i Altstadt og Neustadt. Altstadt,
paa Alsters venstre Bred, er det ældste H.,
men har for største Delen et ret moderne
Udseende, da den er ombygget efter Branden 1842.
Paa højre Bred af Alster ligger Neustadt, der
indlemmedes 1678. V. herfor, grænsende til
Altona, ligger den tidligere Forstad Skt Pauli,
indlemmet 1876; og NØ. f. Altstadt, paa højre
Bred af Bille, ligger Skt Georg, grundlagt
allerede i 13. Aarh., indlemmet i Staden H. 1868.
Mangt af Gaderne i den gl., lavtliggende Del
af H. er forsynede med Kanaler (»Fleete«), der
ligesom Floderne Alster og Bille er vigtige
Transportveje; langs dem ligger Pakhuse,
Fabrikker og fattige Beboelseshuse. Ved Ebbe
ligger Kanalerne næsten tørre, men ved Flodtid
gaar Vandet undertiden over deres Bredder
og foraarsager Oversvømmelse. Den smukkeste
Del af den gl. By er Kvarteret omkr.
Binnen-Alster, der paa 3 Sider omgives af prægtige
Husrækker (Alsterdamm, Alster og Neuer
Jungfernstieg) og mod N. er skilt fra Aussen-Alster
ved en Del af Vold-Anlægget med
Lombards-Broen og Jernbanen H.—Altona. Aussen-Alster
er omgivet af Villakvarterer, til Dels med
træbeplantede Gader; mod V. ligger Roterbaum,
Harvestehude og Eppendorf, mod Ø.
Hohenfelde, Uhlenhorst og Winterhude. Eilbeck og
Barmbeck længst mod Ø. samt Eimsbüttel længst
mod V. er nærmest Arbejder- og
Smaaborger-Kvarterer. Dampbaade paa Alster besørger en
stor Del af Trafikken mellem den ydre og den
indre By. Fra Kvarteret omkr. Binnen-Alster
udgaar den indre Bys vigtigste
Forretningsgader, deriblandt Grosse Bleichen, Neuer Wall,
Alster Wall og Hermannstrasse. H.’s vigtigste
Torv er Hopfenmarkt, hvor der sælges
Grønsager og Frugt; stor Bet. har ogsaa
Gänsemarkt, Gross-Neumarkt og Zeughausmarkt.
Storhandelen og Skibsfarten har mest sine
Kantorer i de op til Havnen stødende Gader i
Altstadt; dog ligger Hamburg-Amerika-Liniens
Kontor paa Alsterdamm.
Bl. H.’s 35 Kirkebygninger maa fremhæves
de 5 Sognekirker, Skt Petri, Nikolai, Katharina,
Jakobi, Michaelis. Den gl. Domkirke blev
nedrevet 1805. Nikolaikirken, ved Hopfenmarkt, er
opført i got. Stil 1846—63 i St f. den 1842
nedbrændte gl. Bygning; den udmærker sig
særligt ved sit 1874 fuldførte vestlige Taarn, der
er 147 m højt og saaledes det trediehøjeste
Kirketaarn i Verden (næst efter Katedralerne i
Ulm og Köln). Michaeliskirken, opført i 18.
Aarh., brændte 1906, men er genopført i den
gl. Stil; den ligger paa det højeste Punkt af
Neustadt, hvorfor det 132 m høje Taarn er
synligt langt borte; den er Byens største Kirke,
rummer over 2000 Mennesker. H.’s ældste Kirke
var den i 12. Aarh. opførte Skt Petri, der
nedbrændte 1842 og genopførtes 1844—49 i gotisk
Stil. Katharina og Jakobi er de eneste endnu
eksisterende middelalderlige Kirker i H. — Bl.
de verdslige Bygninger er kun faa af
arkitektonisk Interesse. Raadhuset er en vældig
Sandstensbygning i tysk Renaissancestil, opført
1886—97 efter fl. Arkitekters Planer, rigt
prydet med Kejser-Statuer og symbolsk Skulptur;
paa det 112 m høje Taarn sidder den tyske
Rigsørn. Raadhuset er Regeringens Sæde og
indeholder Stadens Arkiver. S. f. Raadhuset, i
umiddelbar Forbindelse hermed, ligger Børsen,
opført 1836—41, udvidet 1904. I de 3 store Sale
i Stueetagen, Varesalen, Fondsbørsen og
Kornbørsen, der ved aabne Buegange staar i
Forbindelse med hinanden, samledes før
Verdenskrigen c. 7000 Købmænd og Agenter daglig
mellem Kl. 1 og 3. I Børsen findes et
Handelsbibliotek paa 125000 Bd. Rathausstrasse fører
mod Ø. til Johanneum, grundet af Bugenhagen
1529 som en lærd Skole, nu indeholdende
Stadens Bibliotek (over 400000 Bd, deriblandt en
Del af Schiller’s Bogsamling, og 8000
Haandskrifter); i Gaarden staar en Statue af
Reformatoren Bugenhagen. V. f. Raadhuset ligger
Hovedpolitistationen (Stadthaus), og foran
denne er 1897 rejst en Bronzestatue af Borgemester
K. F. Petersen. Paa det gl. Voldterrain er
opført adskillige offentlige Bygninger; der ligger
saaledes ved Holsten-Thor den vældige
Straffejustitsbygning med stort Varetægtsfængsel, i
Ringstrasse over for Botanisk Have ligger det
ny Posthus (Renaissancestil), Ø. f.
Lombards-Broen Kunsthalle med en Samling af ældre og
yngre hamburgske Maleres Værker, og SØ.
herfor Hovedbanegaarden. S. f. Banegaarden
ligger Naturhistorisk Mus. og det 1878 grundede
Kunstindustrimuseum, der er en af de
betydeligste Institutioner i sin Art og er forbundet
med en Industriskole. — Bl. H.’s
Mindesmærker kan endnu nævnes det kolossale Monument
for Kejser Vilhelm I paa Raadhuspladsen og
Krigermonumentet paa Esplanaden, V. f.
Lombards-Broen, begge af Schilling, samt det
vældige Bismarck-Monument paa Mühlberg i
Vold-Anlægget nær Zeughausmarkt. — Af Samlinger
og videnskabelige Institutioner maa foruden de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
