Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamdi-Bei, Osman - Hamðismál - Hamel, Gerard Anton van - Hamel, Louis Ernest - Hamelin, Ferdinand Alphonse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig stor Fortjeneste af det tyrk. Oldsagsmus.,
som takket være ham nu indeholder
Kunstværker, hvortil man ingensteds ser Mage. H.
fik Samlingen, der 1880 var bragt fra
Irene-Kirken til Tshinili-Kiosk (ɔ: Fajancekiosken)
ved det »gl. Serail« (se Konstantinopel),
ordnet, katalogiseret og aabnet for Publikum.
Han sørgede ogsaa for, at mange interessante
Genstande, der laa rundt om i Riget, udsatte
for Tilintetgørelse, blev førte til Museet. Da
man 1887 i Saida opdagede nogle fønikiske
Kongesarkofager, hvoriblandt fl.
Marmorsarkofager af den skønneste Stil,
Alexander-Sarkofagen, »De sørgende Kvinders (Les pleureuses)
Sarkofag«, »Satrap-Sarkofagen«, den »lykiske
Sarkofag« o. s. v., lykkedes det hans Energi og
Omsigt at bringe disse enestaaende
Kunstværker velbeholdne til Konstantinopel. Da Museet
var overfyldt, fik han sat igennem, at der lige
over for det ældre Mus. opførtes en helt ny
tidssvarende Bygning, i hvilken han har
opstillet disse Sarkofager, en Samling Mumiekister
m. m. H. har foruden Kataloger over
Samlingen (paa Fransk) ogsaa udg. (med Théodore
Reinacb) La Nécropole Royale de Sidon (Paris
1892—94); desuden Le tumulus de Nimrod-Dagh
(Konstantinopel 1883, med 34 Tavler). Som
Maler udmærker han sig ved fortræffelige
Gengivelser af Arkitekturstykker, omgivne af
østerlandske Figurer.
V. S.
Hamðismál [’hamðisma.l], den sidste Sang
i den ældre Edda, handler om Brødrene
Hamder’s og Sørle’s Hævntog til Kong Jarmunrik,
der havde ladet deres Søster Svanhild træde
ihjel under Hestefødder. Paa Vejen havde de
dræbt deros tredie Broder, Erp, og da de kom
til Jarmunrik’s Hal, fik de kun hugget Arme og
Ben af ham, saa at de indsaa, at de havde
begaaet en Fejl ved at dræbe Erp. De blev saa
begge stenede ihjel, da Vaaben ikke bed paa
dem. Digtet er ikke helt bevaret i dets opr.
Form, og der er indsat deri et Stykke af et
yngre Digt om samme Emne. Det har været et
prægtigt Digt, lige udmærket i Stil som i
Fremstilling, kraftigt og kernefuldt; det er forfattet
i Málaháttr og stammer fra Norge fra første
Halvdel af 10. Aarh. (Litt.: F. Jónsson,
»Litt.-Hist.«, I).
F. J.
Hamel [’ha.mə£], Gerard Anton van,
holl. Retslærd, f. 17. Jan. 1842 i Haarlem, d. 1.
Marts 1917 i Amsterdam, virkede efter
tilendebragte Studier som Sagf. og som jur. Raadgiver
for Krigsministeriet, 1880—1910 Prof. ved
Amsterdams Univ. Som Kriminalist indvarslede
han en ny Tid i den nederlandske Strafferets
Historie. I konsekvent Radikalisme ledede han
den moderne sociologiske Kriminologis
Strømninger ind i sit Fædrelands Litt., Retsopfattelse
og Lovgivning. Sammen med M. S. Pols, H.
van der Hoeven og J. Domela Nieuwenhuis
skabte han 1886 »Tijdschrift voor strafrecht«,
Hollands kriminalistiske Centralorgan. 1888
stiftede han i Fællesskab med Franz von Liszt
og Adolphe Prins den internationale
kriminalistiske Forening, hvis Virksomhed han baade
støttede med Mund og Pen. H. var en fin og
aandrig Skribent. I »De Gids«, »Tijdschrift
voor strafrecht«, Kongresbulletiner o. l.
offentliggjorde han en lang Række Afh., for den
væsentligste Dels Vedk. samlede i »Verspreie
opstellen« (I—II, 1912), 1889 sit Hovedværk
»Inleiding tot de studie van het nederlandsche
strafrecht« I (3. Udg. 1913), sammen med de ovenn.
Fagfæller den meget benyttede »Het
wetboek van strafrecht. Rechtspraak en
Nederlandsche litteratur« (1893 med Tillæg 1900 og 1910).
Ogsaa i det politiske Liv deltog H. som
Medlem af Rigsdagens Andetkammer, hvor han
tilhørte det liberale Parti. Ministerportefeuillen
afslog han. Energisk gik han i Brechen for
strafferetlige og sociale Reformer. Selskabet Pro
juventute skylder ham sin Eksistens, og med
Iver arbejdede han for Indførelsen af den
betingede Domfældelse. (Litt.: Frantz Dahl
i »Nordisk Tkisskr. f. Strafferet« V [1917], S.
207—10; Samme i »Tijdschrift voor
strafrecht« XXIX [1918], S. 60—68; Franz von
Liszt i »Zeitschr. für die gesamte
Strafrechtswissenschaft« XXXVIII [1917], S. 553 ff.).
Fz. D.
Hamel [a’mæl], Louis Ernest, fr.
Historiker og politisk Forf., f. i Paris 2. Juli
1826, d. smst. 6. Jan. 1898. Han virkede længe
som Medarbejder ved liberale Blade som La
Réforme, L’Opinion nationale og Siècle og var
en Tid Redaktør af l’Homme libre, som han
havde grundet sammen med L. Blanc. Hans
Anskuelser var stærkt frisindede, og Politikken
vedblev stadig at interessere ham meget; 1878
blev han Medlem af det parisiske Byraad og
endnu 1892 af Senatet. Samtidig drev han
omfattende hist. Studier og har efterladt en Rk.
Værker af ikke ringe Bet.; hans Emner
hentedes saa godt som altid fra fr. Historie efter
1789, og af hans Værker kan nævnes: Histoire
de Saint-Just (Paris 1859), Histoire de
Robespierre (3 Bd, 1865—67), Marie la Sanglante (2
Bd, 1861), La statue de J. J. Rousseau (1868),
Monsieur Michelet, historien (1869), Précis de
l’histoire de la Révolution française (1870),
Histoire de la République française sous le
Directoire et sous le Consulat (1872), Histoire des
deux conspirations du général Malet (1873),
Histoire illustre du second Empire (3 Bd, 1873),
Souvenirs de l’Homme libre (1878), Histoire du
Premier Empire (1882), Histoire de la
Restauration (2 Bd, 1887), Histoire du règne de Louis
Philippe (2 Bd, 1889), Histoire de la seconde
République (1891), Histoire du second Empire
(1893—94).
P. M.
Hamelin [am’læ], Ferdinand Alphonse,
fr. Admiral, f. 5. Septbr 1796, d. 16. Jan. 1864;
gik til Søs 12 Aar gl og kom straks i Krig.
1812 blev han Officer, udkommanderedes paa
Schelde-Flaaden og tog Del i dennes sidste
Kamp. 22. Aug. 1827 udmærkede han sig i
Middelhavet ved Bekæmpelse af Sørøveriet, saa at
Byen Marseille voterede ham sin Tak. Efter fl.
betydelige Kommandoer udnævntes H. 1842 til
Kontreadmiral og Chef for den australske
Station; han annekterede da Marquesas-Øerne for
Frankrig. Senere virkede han en Del Aar ved
Administrationen i Land og blev 1848 Medlem
af Admiralitetsraadet samt kort efter
Marinepræfekt i Toulon. 1853 stilledes H. i Spidsen
for den Flaade, der sammen med Englænderne
opererede mod Russerne i det sorte Hav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
