Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilkar - Hamilton (By i Skotland) - Hamilton (By i Canada og U. S. A.) - Hamilton (Port Hamilton) - Hamilton (By i Australien) - Hamilton (se Bermuda-Øerne) - Hamilton (skotsk Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hamilkar, Navn paa adskillige karthagiske
Hærførere, af hvilke flg. er de mest bekendte:
1) En H. førte omtr. 480 f. Kr. en karthagisk
Hær til Sicilien for at angribe de derværende
gr. Stæder. Men Gelon, Tyran i Syrakus, slog
ham fuldstændig ved Himera, og H. omkom
selv.
2) I Beg. af den 1. puniske Krig førtes
Karthagernes Hær paa Sicilien af en H. Samme
Mand blev i Aaret 256 slaaet i et Søslag af den
rom. Konsul Regulus.
3) H. med Tilnavnet Barkas (ɔ: Lynet)
var karthagisk Hærfører i Slutn. af den 1.
puniske Krig. Som saadan besatte han Bjerget
Heirkte paa Sicilien (nu Monte Pellegrino ved
Palermo), hvorfra han i fl. Aar kæmpede mod
Romerne med vekslende Held. Han forlod først
Stillingen, da Freden blev afsluttet (241 f. Kr.).
Derefter indlagde han sig stor Fortjeneste ved
at underkue en Opstand af Lejetropper, som
efter Krigens Slutn. udbrød i Afrika og rasede
i fl. Aar. Da den endelig var dæmpet efter
megen Blodsudgydelse, gik H.’ i Spidsen for en
Hær til Spanien for i dette Land at vinde
Erstatning for de Tab, Karthago havde lidt i
Krigen mod Romerne. Han undertvang her
mange Folkestammer, og efter ni Aars
Virksomhed faldt han i et Slag (vistnok 229).
H. H. R.
Hamilton [’hämi£tən], By i det sydvestlige
Skotland, Lanark Shire, 15 km SØ. f. Glasgow,
ligger i en smuk Egn, berømt for sine
Æblehaver, og er Sommeropholdsted for en stor Del
af Glasgow’s velhavende Befolkning. I Omegnen
findes meget betydelige Kul- og Jernminer.
(1918) 38644 Indb. Tæt ved Byen ligger H.
Palace, Sæde for Hertugen af H. og Brandon,
med store Kunstsamlinger.
G. Ht.
Hamilton [’hämi£tən], 1) By i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, smukt beliggende ved
Burlingtonbai af Ontario-Søen med lige brede
Gader, smukke offentlige Bygninger og
Jernbaneværksteder. (1901) 52634 Indb. — 2) By i
U. S. A., Stat Ohio, ligger ved Miamee River
og ved Erie-Ohio-Kanalen. (1910) 35300 Indb.
H. er en betydelig Industriby.
H. P. S.
Hamilton [’hämi£tən], Port H., en
velbeskyttet og rummelig Havn, dannet af to større
Øer (Kømundo og Kujukdo) samt de smaa
Observatoryøer, i Nanhou-Gruppen ved Sydkysten
af Korea. England tog 1883 Havnen i
Besiddelse, men opgav den snart.
M. V.
Hamilton [’hämi£tən], By i Australien, Koloni
Victoria, Hovedstad for Western district. H.
ligger ved Jernbanen fra Portland til
Melbourne. (1917) 5500 Indb. Læderhandel,
Savmøller.
M. V.
Hamilton [’hämi£tən], se Bermuda-Øerne.
Hamilton [’hämi£tən], skotsk Adelsslægt,
nedstammer fra Gilbert de H., der levede
under Alexander II af Skotland. Hans Søn,
Walter Gilbertson de H., omtales som
en af de skotske Adelsmænd, der svor Edvard
I Troskab; senere forlod han ham og støttede
Robert Bruce, hvorfor han fik Godset Cadzow
i Grevskabet Lanark. Fra ham nedstammede
James H. af Cadzow (d. 1479), der 1445 af
Jakob II blev udnævnt til Lord under Titelen
Lord H. af Cadzow; alligevel deltog han i
William Douglas’ Opstand mod Kongen, men
forlod ham snart og udsonede sig med denne.
Plan blev siden en af Jakob III’s fortroligste
Raadgivere og ægtede 1469 Prinsesse Marie,
Jakob II’s Datter og Jarlen af Arran’s Enke,
hvorved glimrende Udsigter aabnede sig for
hans Hus. Hans Søn med Marie, James, 2.
Lord af H. (1477?—1529), blev i Aug. 1503
udnævnt til Jarl af Arran. Han var en af Tidens
mest glimrende Riddere, men viste kun liden
Dygtighed, da han i Spidsen for en skotsk
Flaade skulde hjælpe Frankrig mod England.
I Jakob V’s Mindreaarighed var han et vigtigt
Medlem af Formynderregeringen og var en Tid
Landets virkelige Styrer. En uægte Søn af ham,
James H. (d. 1540), var Jakob V’s Yndling
og forestod Opførelsen af fl. kgl. Bygninger.
Senere blev han udnævnt til Kætterdommer og
optraadte meget strengt mod de Reformerte.
Til sidst blev han anklaget for Forræderi og
Underslæb og blev henrettet. Hans Søn
James, 3. Lord af H. og 2. Jarl af Arran (d.
1575), blev 1543 af det skotske Parlament
erklæret for Marie Stuart’s præsumtive
Tronarving og Regent under hendes
Mindreaarighed. Da han begunstigede Reformationen og
støttede det engelskvenlige Parti, gjorde
Enkedronning Marie af Guise, Kardinal Beaton og
Grev Lennox ham Magten stridig, og 1554
nedlagde han mod en Aarpenge Regeringen til
Fordel for Enkedronningen. 1548 havde Henrik
II af Frankrig udnævnt ham til Hertug af
Châtelherault (i Poitou). Senere stod han og
hans Broder John, Ærkebiskop af St Andrews,
i de kirkelige Kampe paa kat. Side, medens
Familiens øvrige Medlemmer var ivrige
Protestanter. Under de Stridigheder, der opstod ved
Marie Stuart’s Hjemkomst fra Frankrig, stod
Huset H. paa Dronningens Side. Efter at hun
var bleven tvungen til at frasige sig Tronen til
Fordel for Sønnen Jakob, og Murray var bleven
Regent i dennes Mindre aarighed, dannede
Familien H. et Modparti, som fik Dronningen til
at tilbagekalde Tronfrasigelsen; men Murray
sejrede over dem ved Langside 15. Maj 1568,
hvorefter Marie maatte flygte til England. Nu
brød Forfølgelser ind over Huset H.; men
Murray blev 23. Jan. 1570 myrdet af James H. af
Bothwellhaugh, og Familien H. fik en Tid
Overhaand, indtil Grev Lennox ved engelsk
Hjælp overtog Regentskabet og lod
Ærkebispen af St Andrews hænge. Denne John H.
var en uægte Søn af den første Jarl af Arran
og spillede hele sit Liv igennem en betydelig
Rolle i Skotlands Historie. Han var en ivrig
Modstander af Planen om et Giftermaal
mellem Edvard af England og Marie Stuart og
blev Kardinal Beaton’s Efterfølger i Skt
Andrews. Uagtet han var gejstlig, førte han et
forargeligt Frillelevned og tog Del i Mordet
paa Darnley; det var ogsaa ham, der skilte
Bothwell fra hans Gemalinde, saa han kunde
ægte Marie Stuart. Forbitret over sin Broders
Henrettelse traadte Hertugen af Châtelherault,
der hidtil havde holdt sig tilbage, i Spidsen
for sit Parti, erklærede sig med mange
Stormænd for den fangne Marie, besatte
Hovedstaden og erobrede Stirling, hvor Lennox blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
