Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilton (svensk Adelsslægt) - Hamilton, Adolf Ludvig - Hamilton, Alexander - Hamilton, Antoine - Hamilton, Emma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hamilton [’hamiltån], svensk Adelsslægt, en
Gren af den ældgamle engelsk-skotske Slægt
H. Allerede i Beg. af 17. Aarh. træffer vi
Slægten i sv. Tjeneste. Fra Malkolm H., som 1689
blev sv. Friherre, stammer den nuv.
Friherreslægt H. av Hageby, og til en Sidegren hørte
Gustav David H., som 1751 ophøjedes til Greve,
og fra hvem den nuv. talrige Greveslægt H.
stammer.
A. M. D.
Hamilton [’hamiltån], Adolf Ludvig,
Greve, sv. Memoireforf. (1747—1802). Efter at
have været knyttet til Hoffet slog han sig ned
paa Slægtsgodset Blomberg (ved Kinnekulle) i
Vestergötland. Han kom efterhaanden til at
nære bittert Had til Gustaf III og blev en af
de ivrigste Oppositionsmænd, som med
Begejstring hilste den fr. Revolution.
Rædselsherredømmet i Frankrig kurerede ham dog, og ved
Rigsdagen i 1800 tilhørte han Højrepartiet. H.
var en højt dannet og kundskabsrig Mand,
som fra sin tidligste Ungdom førte en
omhyggelig Dagbog, der ligger til Grund for et vigtigt
Memoireværk, af hvilket O. Levertin 1901
udgav en Del under Navnet »Anekdoter till
Svenska historien under Gustaf III’s regering«. Disse
Memoirer er meget interessante, men bør
anvendes med Forsigtighed som historiske Kilder.
A. M. D.
Hamilton [’hämi£tən], Alexander,
nordamerik. Statsmand, f. 11. Jan. 1757 paa Øen
Nevis i Vestindien, d. 12. Juli 1804. Hans Fader
var af skotsk Byrd, hans Moder af fr. og opr.
gift med en Planter paa St Croix, hvem hun
forlod; 1769—72 var han derfor i et
Købmandshus paa St Croix, men kom Oktbr 1772 til New
York. Allerede 1774 som Student vakte han
Opsigt paa et Folkemøde, og 1774—75 skrev han
et Par Flyve skrifter for at hævde Koloniernes
Ret over for Moderlandet (J. Jay mentes at
være Forfatteren). Som Artillerikaptajn deltog
han 1776 i Kampen om New York, blev 1777—81
Adjudant hos G. Washington og gjorde
ypperlig Tjeneste; udmærkede sig ligeledes 1781 som
Oberstløjtnant ved Yorktown. 1782—83 var han
Medlem af den regerende Forbundskongres,
men derefter Sagfører i New York. Han gav
1786 Stødet til Sammenkomsten af den
grundlovgivende Forsamling 1787 og tog ved Siden
af Madison fremragende Del i dens
Forhandlinger, samt udvirkede n. A. Staten New Yorks
Vedtagelse af Unionsforfatningen. Personlig
havde han dog ønsket en langt mere
aristokratisk og centraliseret Statsordning, indskrænket
Valgret, livsvarigt Senat og udstrakt Myndighed
for Præsidenten, bl. a. Ret til at udnævne
Guvernørerne for de enkelte Stater. 1789 blev H.
Statssekretær for Finanserne i den første
Unionsregering og var i Virkeligheden den ledende
Minister; forstod med stor Dygtighed at bringe
Orden i de højst forvirrede økonomiske
Forhold. Han gennemførte Statsgældens Ordning,
den indre Beskatning (bl. a. Brændevinsafgift)
og Toldtarif (med Beskyttelse for den
indenlandske Industri), samt grundlagde
Nationalbanken. Men han laa i stadig Strid med
Jefferson og hans Tilhængere og trak sig derfor Jan.
1795 tilbage. Dog vedblev han at øve stor
Indflydelse som Fører for Føderalisternes Parti og
som Washington’s faste Raadgiver; skrev ogsaa
dennes Afskeds-Budskab 1797. Da der n. A.
truede Krig med Frankrig, blev H.
Generalinspektør for Hæren og efter Washington’s Død
dens Overanfører 1799—1800. A. Burr, hvis
uforsonlige Modstander H. længe havde været,
og hvis Valg han havde hindret baade 1800 til
Unionens Præsident — han havde fremmet
Jefferson’s Valg som Modsætning — og 1804 til
Guvernor i Staten New York — udfordrede
ham til Hævn herfor til Tvekamp. H. blev
dødelig saaret og døde Dagen efter. Hans Død
vakte alm. Sorg og tilintetgjorde aldeles Burr’s
Udsigter for Fremtiden. H. maa regnes som en
af de mest fremragende bl. det nordamerik.
Statssamfunds Grundlæggere, om han end
personlig var herskesyg og selvraadig. Hans
politiske Grundsætninger findes nedlagte i
Samlerskriftet The Federalist (1788), hvoraf han har
forfattet Broderparten, medens Resten
fortrinsvis skyldes Madison; Jay har skrevet enkelte
Artikler. Denne Saml. Afh., som til Dels
forinden havde været optagne i et Blad i New
York, gælder som en naturlig Fortolkning af
Nordamerikas Grl. Den udgaves paany af H.’s
Søn, J. Church H. (1792—1882) 1864 (ny Udg.
1880); han har ligeledes skrevet History of the
United States, as traced in the writings of A. H.
and his contemporaries (9 Bd, 1858—64, 4. Udg.
1879). H.’s samlede Skrifter udgaves af H. C.
Lodge, 9 Bd 1885—86 (ny Udg., 12 Bd, 1904).
Levnedsskildringer er forfattede af J. T. Morse
(1879), H. C. Lodge (1882) og G. Shea (1879);
nogle særlige Breve udgaves 1903. En Statue af
H. er rejst i New Yorks Centralpark. Hans
jævnaldrende Enke, Elisabeth Schuyler
(1757—1854), af en gl anset Slægt i New York,
overlevede ham i 50 Aar.
E. E.
Hamilton [amil’tå], Antoine, fr. Forf., f.
1646 i Irland, d. 1720 i St Germain en Laye ved
Paris. Efter Karl I’s Henrettelse blev han bragt
til Frankrig, hvor han tilbragte hele sin
Barndom; efter Restaurationen opholdt han sig ved
det eng. Hof indtil 1688, da han fulgte Jakob II
i hans Landflygtighed og definitivt bosatte sig
i Frankrig sammen med ham. Den fr.
Litteratur skylder ham foruden forsk. Digte en Saml.
Contes (udg. af Lescure i 4 Bd, Paris 1873—74),
fantastiske Fortællinger, der delvis parodierer
1001 Nat, og Mémoires du Chevalier de
Grammont. Disse Memoirer er hans Hovedværk;
Helten i dem er hans Svoger, en Type paa den Tids
aandrige og elegante, men meget letfærdige
Adelsmænd, og Skildringen af hans af
Kærlighedseventyr og Intriger opfyldte Liv er
overordentlig underholdende, vittig og levende;
ogsaa i kulturhistorisk Henseende er disse
Memoirer af betydelig Interesse.
Kr. N.
Hamilton [’hämi£tən], Emma, Lady, f. 1761
i Grevskabet Chester som uægte Barn af en
Tjenestepige ved Navn Harte (efter andre f.
1764 som Datter af en Mr. Lyon), d. 15. Jan.
1815 i Calais. Hun blev som ganske ung
Tjenestepige i London, senere Kammerjomfru, viste
stort Efterligningstalent og blev tidlig benyttet
ved mimiske Fremstillinger, blev forført og
var derefter Mætresse hos forsk. bekendte
Mænd, Model for Kunstnere m. m., indtil hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
