Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilton, Jan Standish Monteith - Hamilton, Patrick - Hamilton, Raoul Gustaf - Hamilton, William (Arkæolog) - Hamilton (Filosof) - Hamilton, William Gerard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1914 var H. Chef for den 4. eng. Hær og under
Dardaneller-Ekspeditionen Chef for den eng.
Hærstyrke paa Gallipoli og ved Saloniki indtil
18. Oktbr 1915, da han afløstes af General Monro
og stilledes til Raadighed for Krigsministeriet.
B. P. B.
Hamilton [’hämi£tən], Patrick,
Reformationens første Blodvidne i Skotland, f. c. 1500,
brændt 29. Febr 1528. Han nedstammede fra en
med Kongehuset beslægtet Adelsfamilie, blev
tidlig bestemt for den kirkelige Løbebane og fik
allerede som Dreng det rige Abbedi Ferne. Han
foretog da store Rejser og studerede Filosofi
og Teologi i Paris, hvor han oplevede
Sorbonnen’s Fordømmelse af Luther 1520, og i Löwen.
1522 vendte han tilbage til Skotland og blev
1523 indlemmet i Univ. St Andrews. Her
udviklede han sig fra en Tilhænger af Erasmus’
Reformation til en Tilhænger af Luther’s, paa
hvis Side han stillede sig 1526. Han forlod da
atter Skotland, drog til Luther i Wittenberg og
besøgte det ny Univ. i Marburg, hvor han især
følte sig tiltrukken af Lambert og skrev sine
Loci communes i luthersk Aand. Dette hans
eneste Skr, som særlig handler om
Retfærdiggørelsen, indledede den protestantiske Teologi
i Skotland. Længselsfuld efter at gøre sine
Landsmænd delagtige i den nye Klarhed, han
selv havde vundet, vendte han tilbage til sit
Fædreland 1527. Han kendte godt den Fare,
han derved udsatte sig for, men trodsede den
modig. I en Disputats med Dominikaneren
Campbell i St Andrews bekendte han sig til
Retfærdiggørelsen ved Troen o. a. luth.
Sætninger, dømtes som Kætter til Døden og omkom
paa Baalet endnu samme Dag.
(J. P. B.). A. Th. J.
Hamilton [’hamiltån], Raoul Gustaf,
sv. Greve og Politiker, f. 17. Oktbr 1855, ejer
Ovesholm i Kristianstads Amt, som han
repræsenterede i Første Kammer 1892—1908. H. var
efterhaanden blevet udpræget Radikal og
valgtes nu af Venstre ind i Andet Kammer. H.
har haft Sæde i talrige Udvalg, siden 1909 i
Lagutskottet, 1913 blev han Formand i
Venstrepartiets (Frisinnade Landsföreningens)
Arbejdsudvalg. Siden 1881 har han været Medlem
af Amtsraadet (»Landstinget«) for Kristianstads
Amt, siden 1908 dets Formand og beklæder
desuden en meget lang Række Tillidshverv.
Det første Stød til Trelleborg—Sassnitz-Ruten
gav han i et Forslag i »Skaanska
hushållningssällskapen«. H. er Rigsdagens eneste Katolik.
A. M. D.
Hamilton [’hämi£tən], William, Sir, eng.
Arkæolog (1730—1803), var i 36 Aar (fra 1764)
Gesandt i Napoli, hvor hans Interesse for
Arkæologien vaktes ved Udgravningerne af
Herculaneum og Pompeji. Han indkøbte Porcinari’s
store Samling af græske og etruriske Vaser,
hvilke han beskrev i Antiquités étrusques,
grecques et romaines (4 Bd, 2. Udg. 1801—08).
Han udg. tillige fl. Skr om Resultaterne af sine
Undersøgelser af Italiens Vulkaner. Om hans
Samlinger se Kirk, Outlines from the figures
and compositions upon the greek, roman and
etruscan vases of the late Sir W. H. (1804).
Han var gift med den berygtede Lady Emma
H. (se ovf.).
Hamilton [’hämi£tən], William, Sir, skotsk
Filosof, f. 8. Marts 1788 i Glasgow, d. 8. Maj
1856 i Edinburgh. H. var først Advokat, blev
1821 Prof. i Historie ved Univ. i Edinburgh og
1836 Prof. i Logik og Metafysik smst. Han nød
megen Anseelse, og gennem hans Forelæsninger
fik hans Filosofi stor Indflydelse. H., der havde
Omfattende Kundskaber vedrørende Filosofiens
Historie, hører med bl. de første engelske
Filosoffer, der er paavirkede af Kant. Bl. hans
særlige Læremeninger kan inden for Logikken hans
Lære om Prædikatets Kvantifikation nævnes.
Hvor vi siger: Alle A er B, hævder han, at vi
enten mener: Alle A er alle B, ell. alle A er
nogle B; ved saaledes foruden at angive
Subjektets Omfang ell. Kvantitet ogsaa at angive
Prædikatets Kvantitet opnaas bl. a. en vis
Simplifikation af den klass. Logik. Indenfor
Erkendelseslæren kan nævnes, at han som
gennemgaaende og nødvendigt Træk ved al Erkendelse
finder, at det, hvor der foreligger Erkendelse,
drejer sig om noget, der paa en ell. anden
Maade stilles i Forhold til noget andet. Dette
Resultat af Analysen af vor Erkendelse giver
Midler i Hænde til at afgøre, hvilke Emner der
lader sig erkende: kun de Emner, der selv er
betingede og begrænsede, er tilgængelige for
Erkendelsen. Det ubetingede, det absolutte er
Genstand for Tro, men ikke for Erkendelse.
Dog hævder han, at Sætningerne om
Modsigelsen og om den udelukkede Midte (to
modsigende Domme kan ikke begge være sande og
kan ikke begge være falske) lader sig anvende
paa det ubetingede. Der lader sig altid opstille
to indbyrdes modsigende og begge lige
ufattelige Domme om det ubetingede; en af dem maa
være sand; men vor Erkendelse kan ikke afgøre
hvilken. Valget bliver Troens Sag, og dens
Motiver ligger i Menneskets Væsen som moralsk
Personlighed; hermed er der fra Filosofien
aabnet Vej over i Teologien. I Psykologien,
som han betragter som den filosofiske
Grundvidenskab, har han hævdet, at alle
Associationslove lader sig føre tilbage til een Lov, the law
of redintegration: alle Forestillinger, der hører
til samme Helhedsdannelse, har Tendenser til
at fremkalde hinanden; endvidere har han
hævdet, at der ved Bevidsthedsdannelserne gør
sig et omvendt Forhold gældende mellem det
subjektive Element (Følelsestonerne) og det
intellektuelle Element. Ved Synssansens Dannelser
skal saaledes det sidste Element have sit
Maksimum og det første sit Minimum, medens det
skal være omvendt ved tilsvarende Dannelser
hidrørende fra Smags- ell. Lugtesansen.
Skrifter: Discussions on Philosophy etc., 1852,
3. Udg. 1866 indeholder væsentlig Afh. fra
Edinburgh Review, deriblandt Philosophy of the
Unconditioned fra 1829. Efter hans Død udgav
Mansel & Veitch Lectures on Metaphysics and
Logic, 4 Bd, 1859—60. Endvidere foreligger fra
hans Haand en Rk. Noter og Afh. til Udgaven
af Thomas Reid’s Værker, 2 Bd, 1856. (Litt.:
Stuart Mill har i Examination of Sir W.
H.’s Philosophy, 1865 [4. Udg. 1874], fremstillet
og heftigt angrebet H.’s Filosofi).
Edg. R.
Hamilton [’hämi£tən], William Gerard,
eng. Politiker (1729—96), valgtes 1755 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
