Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilton, William Gerard - Hamilton, William Rowan - Hamilton, Mount - Hamilton Inlet - Hamina - Hamingja - Hamirpur - Hamites - hamitiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underhuset og gjorde straks Opsigt ved sin ypperlige
Jomfrutale 13. Novbr s. A.; men fik senere
Spottenavnet Single-speech-H. (H. med den
eneste Tale), fordi han kun sjælden tog Ordet,
skønt han forblev Medlem til sin Død. 1763—84
var han irsk Skatkammerkansler. 1808 udkom
H.’s Parliamentary logic, der giver Raad og
Regler for parlamentarisk Talekunst og Taktik
(overs. paa Tysk 1872 af R. Mohl og paa Fransk
1885 af J. Reinsch).
E. E.
Hamilton [’hämi£tən], William Rowan,
Sir, eng. Astronom og Matematiker, f. i Dublin
4. Aug. 1805, d. i Dunsink 2. Septbr 1865. H.
blev allerede 1827 Prof. i Astronomi i Dublin og
Royal astronomer of Ireland. Af hans Værker
maa fremhæves A general method in dynamics
(1834—35), hvori han væsentlig reducerer
Trelegemersproblemet, samt de to rent mat. Skr:
Lectures on quaternions (1853) og Elements of
quaternions (1866), der omhandler Udvidelsen
af Algebraens Talbegreb ved de af H. opfundne
Kvaternioner (s. d.). I Theory of systems of
rays (1827) behandler H. Optikken, hvilken han
senere (1833) berigede med den vigtige Teori
om den koniske Straalebrydning. Denne
Brydning lededes han til at antage ad teoretisk Vej,
men Forsøg har senere givet ham Ret. H. var
tillige filosofisk og æstetisk Forf. (Litt.:
Graves, Life of Sir W. R. H., hvori et
Udvalg af hans Digte m. m. [3 Bd, Dublin
1882—89]).
Chr. C.
Hamilton, Mount [’ma^unt-’hämi£tən], Bjerg
i Staten California, U. S. A., 1354 m højt, ligger
75 km SØ. f. San Francisco. Paa Toppen ligger
det store, 1887 aabnede Lick-Observatory, der
med en Bekostning af 2 1/2 Mill. Kr
grundlagdes af James Lick (1798—1876) fra San
Francisco. Observatoriet er et af de førende paa
den astronomiske Videnskabs Omraade.
H. P. S.
Hamilton Inlet [’hämi£tən-’in£ət].
Eskimobugt, Fjord paa Nordøstsiden af Halvøen
Labrador, fører ind til den lange Melville Sø,
i hvilken Grand River ell. Hamilton
River udmunder. Gennem Fjorden og Søen
kan man sejle 240 km. ind i Landet. H. I.
betegner den omtrentlige Sydgrænse for
Eskimoernes Udbredelse i Labrador.
H. P. S.
Hamina, se Frederikshamn.
Hamingja (isl.), Lykke, Lykkegudinde; efter
Navnet er det egl. den til et Menneske knyttede
Fylgja. Menneskets Fylgje, den frigjorte
Sjæl, der er i Stand til at bevæge sig paa egen
Haand, antager iflg. Folketroen en ell. anden
Dyreskikkelse, ifører sig en Ham (oldn. hamr),
af hvilket Ord H. er dannet.
G. K-n.
Hamirpur [’haməpu.ə]. Distrikt i United
Prov. Indien, paa højre Side af Djamna, 5927
km2 med (1910) 465223 Indb., overvejende
Hinduer, 30455 Muhammedanere. Hovedstaden H.
ved Djamma har 9000 Indb.
M. V.
Hamites, Slægt af Ammoniternes Gruppe,
hvis Skal er langstrakt og krogformig ombøjet
i begge Ender. Vindingerne er parallelle i
største Delen af deres Udstrækning og berører
i Alm. ikke hinanden. Slægten er repræsenteret
med talrige Arter i nedre Kridt.
(A. C. J.). C. M. S.
hamitiske Sprog kalder man i nyere Tid
en større Afdeling af de afrikanske Sprog, som
hører hjemme i Nord- og Nordøstafrika, og
som findes vestlig for de saakaldte semitiske
Sprog, hvilke sidste i Aartusinder har søgt at
trænge ind paa det Omraade, der opr. tilhørte
de h. S., hvad der er lykkedes dem saa vel, at
de h. S. i Afrika nu er blevne skilte ad i to
Dele, som ikke berører hinanden. De h. S. er
ikke saa nøje indbyrdes beslægtede som de
indoeuropæiske og de semitiske Sprog. M. H. t.
deres Sprogskat er de allerfleste Sprog, som
regnes til de h. S., meget forsk. indbyrden. Men
i grammatisk Henseende er en vis
Overensstemmelse i Grundtrækkene umiskendelig,
hvortil kommer, at Forskellen fra de afrikanske
Sprog, som hører hjemme S. f. dem, saavel i
Midten af Afrika som i Syden, er saa
fremtrædende, at man ikke kan være i Tvivl om, at de
h. S. med Rette antages for at danne en egen
Sprogæt. Hvad Navnet de h. S. angaar, da er
det lige saa lidt som Udtrykket: »de semitiske
Sprog« videre heldigt, eftersom de Folk, der i
Bibelen (1. Moseb. 10) nævnes som
Efterkommere af Kam (Ham) og af Sem, ingenlunde alle
taler Sprog tilhørende den Sprogæt, som de
lærde har opkaldt efter disse Stammefædre. De
h. S. falder i 3 Grupper, der hver har sit geogr.
Omraade. Den vestligste er den
nordafrikanske Sproggruppe, som man ogsaa har
kaldt den libyske ell. Berbergruppen.
Dertil hører Kabylisk, Amasheg ell. Tamasheg,
der tales af Tuarekerne i Sahara, og Shilha-
ell. Shelho-Sproget, som tales af Rif-Berberne i
Marokko. Man har ment, at disse 3 Sprog svarer
til Sproget hos de gl. Numider, Gætuler og
Mauretanier. Vort Kendskab til disse Sprog
skylder vi fr. Lærde, særlig General Hanoteau,
der har udgivet Værker om Kabylernes og
Tuarekernes Sprogs Gramm., og René Basset,
der 1887 har udgivet en Manuel de la Langue
Kabyle (Zuav-Dialekten): Sproglære, Ordbog og
Læsestykker. Han har ogsaa udgivet forsk.
Berbertekster. Den østligste Mundart af denne
Sproggruppe tales i Oasen Sivah (Jupiter
Ammon’s Oase), se R. Basset, Le dialecte de
Syouah [Alger 1890]). En Mundart i en ældre
Skikkelse af Berbersprogene findes i de
desværre alle meget korte numidiske ell. libyske
Indskrifter, der er tolkede af A. Judas og
Faidherbe. Tre af disse sjældne Indskrifter findes i
Antiksamlingen i Kbhvn. Til Berbersprogene
regnes ogsaa Haussa i Senegambien. Imedens i
Oldtiden eet semitisk Sprog, Fønikisk, i
Aarhundreder med Held trængte ind paa de h. S.’s
Omraade for dog siden helt at forsvinde, har
siden 7. Aarh. et andet semitisk Sprog, Arabisk,
vundet megen Fremgang paa Berbersprogets
Bekostning. Den mellemste Gruppe af de h. S.,
den ægyptiske, er endog allerede for et
Par Aarh. siden helt uddød, men det er
alligevel den Gruppe af de h. S., man kender bedst.
Til den mellemste Gruppe kan man kun
henføre eet Sprog, det ægyptiske, hvis
Udvikling kan forfølges igennem næsten 4000 Aar,
takket være Champollion’s Dechifrering af
Hieroglyfferne, og takket være de vigtige
Levninger af de kristne Ægypteres Litteratur, der
er levnet os (se Koptisk). — I vore Dage
tales der i Ægypten Arabisk, og Landet hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
